681

3F Liga AAB-VB 1-2

Nyheder kvinder
9. maj 2011 - 07:26 af: Rikke Egsgaard

En sejr i dagens kamp kunne afgøre om det skulle blive til endnu en sæson i 3F ligaen. AaB spillede en god kamp sidste weekend mod BSF og led et knebent nederlag på 2-1, så intet var givet på forhånd trods favorit-rollen i dagens opgør. Vi kom med tre sejre i bagagen og troen på den fjerde. Vi ville afgøre det idag.

Kampen skulle spilles på en mælkebøttemark - banen var bare elendig, og kampen bar præg deraf for begge hold. Udskiftningsboksene var ikke fastgjort, og i det nordjyske blæsevejr er det måske ikke så heldigt. En lille dreng blev da også ramt da boksen væltede, og man kan undre sig over, hvorfor kvaliteten af banen og omgivelser ikke er højere i landets bedste kvinde liga!!

Vi startede godt det første kvarter, pressede højt og fik skabt et par muligheder. Efter 14 min. kunne Helle Nielsen score til 1-0 på et lidt heldigt fantastisk hovedstød efter super indlæg af Rikke Petersen. Derefter var det som om, at vi begyndte at tage for let på tingene, og vi lavede for mange personlige fejl. AaB kom lidt bedre med og vi gik ikke ind i nærkampene. Heldigvis fik Helle Nielsen scoret til 2-0 på kontra inden pausen, da hun opsnappede en bold og sendte den ind over målmanden, som var kommet langt ude af målet.

Efter pausen var det nærmest forfærdeligt. Vi fortsatte med de personlige fejl, både i opspil og clearinger, og AaB fik serveret mulighederne for at reducere. Med et kvarter igen af anden halvleg kom reduceringen efter en dårlig VB-clearing, og der kom lidt spænding i kampen. AaB var tættere på en udligning end et VB mål, men holdet kørte sejren hjem. 

Vi vandt kampen 2-1 og sikrede os endnu en sæson i 3F ligaen, og træner Jesper Søgaard understregede også både før og efter kampen, at måden hvorpå sejren kom i hus var underordnet.

Men en rar fornemmelse at afgøre tingene tre runder før vi er færdige.
DBU Nyheder
590 trænere blev inspireret
Med possession som hovedtema løb Store Trænerdag i dag af stablen. Hele 590 trænere fra hele landet og alle niveauer deltog på kurset, der dermed igen satte deltagerrekord.
FCK vandt DBU Pokalen
F.C. København vandt det største trofæ i dansk fodbold – DBU Pokalen – da de slog AC Horsens 1-0 i Parken. Bryan Oviedo blev kåret til årets pokalfighter, mens nordjyske Aars IK blev turneringens bedste serieklub.
Jon Dahl på hold med Ebbe Sand
To af de største danske angribere gennem tiden – Jon Dahl Tomasson og Ebbe Sand – er atter at finde på samme hold: nemlig på DBU’s P-træneruddannelse.