God fight redder VB
God fight sikrede sejren i sæsonens sidste kamp
AF ANDERS MØLLENBERG
anmo@vejleamtsfolkeblad.dk
VB 3 (0) - FC Damsø 2 (1)
Med en sejr over FC Damsø sikrede VB?s kvinder sig en ny sæson i landets bedste række.
Inden mødet med københavnerne eksisterede der stadig en teoretisk risiko for nedrykning, men den risiko var til at overse, for VB-nedrykning krævede, at FC Damsø vandt det indbyrdes møde med minimum fire mål.
En sejr i den størrelse kom FC Damsø aldrig i nærheden af. Godt nok kom gæsterne foran 1-0 midtvejs i første halvleg.
? Vi spillede skidt inden pausen. Det virkede ikke som, at spillerne var synderligt nervøse, men tingene fungerede bare ikke, siger VBtræner Benny Gylling.
Efter pausen kom et langt bedre kæmpende VB-hold på banen.
? Det var den eneste vej frem for os ? det skulle kæmpes, siger Benny Gylling.
VB?erne skabte et hav af muligheder i løbet af anden halvleg, og de tre VB-scoringer stemte ikke overens med produktionen af chancer.
? Vi ramte stængerne to gange og kom til mange andre store muligheder, siger Benny Gylling., der fremhæver Helle Nielsen og Laura Carstens som et par af VB?s bedste.
Kvalifikation, 3F Ligaen
Mål: 0-1 (23.), 1-1 Helle Nielsen
(65.), 2-1 Linette Andresen (72.),
2-2 (79.), 3-2 Tina Thychosen (81.)