681

Hattrick af Linette Andreasen i vital sejr

Sidste nyt i seniorafdelingen
8. juni 2010 - 21:46 af: Ole Svenningsen

Team Viborg - VB 1-3 Spillerne arbejdede hårdt hele vejen, og VB havde kontrollen i kampen. Der var på intet tidspunkt antydningen af panik, og VB havde chancer til flere ende de tre mål, det blev til. Næste opgør i kampen for at blive i 3F ligaen er mod SønderjyskE, som på nuværende tidspunkt er rykket ned i 1. division.

VB vandt med 3-1 på udebane over Team Viborg

AF FLEMMING LINNEBJERG

flli@vejleamtsfolkeblad.dk

Team Viborg 1(0) -  VB 3 (1)

VB?s bedste kvindelige mandskab er fortsat ikke sikret endnu en sæson i landets bedste række, men vejlenserne gjorde det noget lettere for sig selv, da de vandt weekendens udekamp over Team Viborg.

Kampens store profil var Linette Andreasen, da hun scorede alle tre mål for gæsterne, men VB-træner Benny Gylling roste også målmand Laura Carstens for en fin indsats, da hun reddede i et par afgørende situationer i anden halvleg.

? Heldigvis var spillerne ikke nervøse, det var vist kun mig, der var det, og holdet leverede en flot indsats, hvor alle fulgte det taktiske oplæg perfekt, siger Benny Gylling.

Endnu engang fokuserede VB-mandskabet på den defensive organisation, og det fundament skaffede en sejr, som Benny Gylling kaldte mere end vigtig.

? Spillerne arbejdede hårdt hele vejen, og vi havde kontrollen i kampen. Der var på intet tidspunkt antydningen af panik, og vi havde chancer til flere ende de tre mål, det blev til, siger Benny Gylling.

Overbevisende debut

VB slås med Damsø og Skovlunde om at undgå en nedrykningsplads, og lige nu er det Damsø, som ser ud til at følge Sønderjyske ned i 1. division. Netop Sønderjyske er VB?s kommende modstander, og her håber Benny Gylling, at vejlenserne sikrer sig endegyldigt.

? Vi skal vinde over allerede nedrykningsdømte Sønderjyske, og samtidig skal Kolding besejre Damsø. Sådan kommer det også til at gå, forudser Benny Gylling, der så 17-årige Julie Dahl levere en overbevisende debut mod Team Viborg.

? Hun er en talentfuld U18-spiller, som med udgangspunkt på den centrale midtbane gør det fremragende. Hende  forventer vi os rigtig meget af, og den fantastiske kamp mod Team Viborg afslørede, at der er substans i forventningerne, siger Benny Gylling.

Mål: 0-1 Linette Andreasen (38.),

0-2 Linette Andreasen (56.), 0-3

Linette Andreasen (78.), 1-3 (84.)