681

Nervepirrende slutspurt for VB

Sidste nyt i seniorafdelingen
31. maj 2010 - 21:28 af: Ole Svenningsen

VB - KoldingQ 0-0 Vejle fik oprejsning mod Kolding, men bundrivalerne fra Damsø vandt. Nu venter en nervepirrende afslutning på sæsonen. Benny Gylling var tilfreds med kampen og et point, men i ugens løb skal der mere sjov i træningen op til den næste vigtige kamp mod TeamViborg.

Nervepirrende slutspurt for VB

Vejle fik oprejsning mod Kolding, men bundrivalerne fra Damsø vandt. Nu venter en nervepirrende afslutning på sæsonen

AF METTE SØNDERGÅRD meso@vejleamtsfolkeblad.dk

Vejle Boldklub 0 KoldingQ 0

Sidst de to hold mødtes, gik kvinderne fra Vejle Boldklub fra banen med en ordentlig lussing. 7-0 i Koldings favør

endte kampen, som blev spillet på Vejles hjemmebane. Lørdag var der igen lokalopgør i Vejle, men det var ikke at se på hjemmeholdet, at det kun var fire uger siden, VB-kvinderne gik fra banen med en ordentlig en på sinkadusen mod de selv samme piger fra Kolding. Lørdag blev Kolding holdt fra de store målchancer, og kampen endte 0-0.

? Vi var indstillet på, at nu skulle de bare ud og have. 7-0 er aldrig sjovt og slet ikke i et lokalopgør, så vi var opsatte på at gå ud og fighte, sagde VB?s angriber Helle Nielsen efter kampen.

VB var spilstyrende det meste af opgøret, tog initiativet og holdt gæsterne fra overhovedet at komme i nærheden af Laura Carstens? mål hele første halvleg, mens VB havde flere store chancer. I anden halvleg var chancer og spil mere jævnbyrdigt fordelt. En enkelt gang blev bolden sparket i kassen af Helle Nielsen, men scoringen blev underkendt.

? Det er jeg selvfølgelig ikke tilfreds med. Jeg ville rigtig gerne have scoret, men vi er tilfredse med spillet i dag. Vi kæmper stolte med VB på blusen, som vi skal, og vi står godt. At vi så ikke lige får scoret, må vi leve med, sagde Helle Nielsen.

Kun finaler venter

Desværre for VB vandt forfølgerne fra Damsø deres kamp mod Skovlunde, og det bringer VB i en svær situation, før de sidste tre kampe, hvor der spilles om at få lov til at blive i den bedste række. Klubberne har begge ni point, og et af holdene skal følge Sønderjyske ud af 3FLigaen.

? Nu må vi til at spille kynisk, så vi ikke skal afgøre det i den sidste kamp hjemme mod Damsø. De næste kampe bliver finaler. Nu må vi stå sammen og tro på egne og holdets evner, sagde Helle Nielsen og indrømmede dog, at selv en garvet spiller kan få nerver på op til de sidste afgørende kampe.

? Vi må prøve at bevare roen, støtte hinanden og undgå at gå i panik.

Vi er ikke slået endnu, selvom vi ligger dernede og roder rundt. Vi skal nok klare den for, jeg mener, vi er bedre end de to hold, der ligger under os.

Tina Thychosen havde et par gode chancer i kampen mod Kolding, men det lykkedes ikke hende eller de andre piger fra VB at sparke bolden i mål. I slutminutterne spillede Tina Thychosen kampen færdig med en kæmpe forbinding om hovedet. Hun fik en knytnæve i ansigtet af Koldings Victoria Baagøe, som fik rødt kort for svinestregen.

Vi har et scoringsproblem

Benny Gylling var tilfreds med kampen og et point, men i ugens løb skal der mere sjov i træningen

VB-træner Benny Gylling var en meget tilfreds mand efter kampen mod kvalifikationsspillets tophold fra Kolding, selvom det ikke lykkedes hjemmeholdet at score. Målet var at spille til nul, så mindst det ene point gik ind på kontoen, og det lykkedes.

Men i takt med at forfølgerne fra Damsø fik tre point i weekenden, har træneren noget at arbejde på op mod de sidste tre afgørende kampe i den tætte bundstrid.

? Vi har et scoringsproblem. Til træning går det godt, og der bliver scoret mange mål, men i kampen sker der et eller andet mentalt. Vi har store chancer, men får den ikke ind. Vi står godt og forsvarer godt, men så svigter vi oppe foran, sagde Benny Gylling.

Mentalt nede efter lussing

En nærmere forklaring på scoringskrisen kan han ikke komme, men han kan konstatere, at noget er sket mentalt siden

0-4 nederlaget i Brøndby for halvanden måned siden.

? Siden den kamp har vi været lidt nede. Mentalt har vi ikke rigtig været der. Vi er for anspændte, så vi skal have noget

humør på i den kommende uge til træning. Vi skal have nogle ting ind, som ikke drejer sig om fodbold og have det lidt

sjovt, og så skal vi være fokuserede til de sidste kampe, for det bliver meget tæt og meget værre, end jeg havde drømt

om. Jeg havde ikke regnet med, at det skulle blive så spændende, men spiller vi, som vi gjorde mod Kolding, så skal vi nok få point i Viborg næste weekend.