Det er positivt at se, at alle baner ser "grønne" ud efter den usædvanligt lange vinter i Danmark, hvor mange stadions ser mildest talt meget dårlige ud.
Men Vejle Kommune har fuld gang i arbejdet med etablering af Sysselvej igennem området og stikvejen og cykelstier ind til VB Parken, så disse arbejder også kan være afsluttet til sommer, så VB Parken som planlagt kan tages i brug primo august.
Arbejdet med klubhuset følger stort set også tidsplanen, hvor hele element arbejdet i stueetagen med omklædningsrummene mm er færdigt og hvor elementerne til store dele af 1. salen i skrivende stund nu også er rejst, så konturerne af hele byggeriet nu virkelig kan ses på afstand. Det ser meget flot ud allerede nu og ikke mindst det åbne klublokale og tagterrassen med udsigt ud over det meste af baneanlægget.
Det bliver mere og mere spændende at følge færdiggørelsen af både baneanlæg og byggeriet de næste måneder, hvor det også grønnes omkring anlægget, når skoven og al flora springer ud.

Kaj Kohave