Sidste nyt i seniorafdelingen
18. august 2010 - 16:54 af: Lars Kjeldsen
VB måtte undvære den nye træner Niels Erik Christensen på
grund af sygdom, man vandt alligevel sæsonens første kamp.
Vi styrede stort set samtlige 90 minutter, selvom der kom
lidt spænding om resultatet med deres reducering fem minutter
før tid.
IF Lyseng-Vejle B ........................................................ 1-2 (0-2)
Mål: 0-1 Jakob Holm (20.), 0-2 Mike Andersen (31.), 1-2 (85.)
Men det var så absolut en fortjent sejr, forklarer den
vikarierende træner Erik Jensen. Erik Jensen er normalt
sportslig ansvarlig for seniorafdelingen i klubben.
I foråret havde VBs forskellige seniorhold til tider problemer
med at stille hold, men dette er dog ikke længere noget problem,
da klubben har fået en del nye spillere. I lørdagens kamp
i Lyseng var der hele seks nye spillere i startopstillingen.
? Selvom vi har fået så mange nye spillere, så lignede vi allerede
mod Lyseng et rigtigt fodboldhold. Det er jeg virkelig imponeret
over, da vi kun har haft tre træningskampe, siger Erik
Jensen.