Nervøse VB-kvinder fik oprejsning i København
3F Liga-kvinderne fra Vejle vandt 2-1over Skjold på en scoring i sidste minut
AF METTE SØNDERGÅRD meso@vejleamtsfolkeblad.dk
Vejle Boldklubs kvinder i 3FLigaen fik sæsonens førstesejr efter ydmygelsen på 0-10 i Brøndby for to uger siden.
Søndag vandt VB-kvinderne 2-1ude over Skjold på trods af, at det var en svær bane med megen vand efter det kraftige regnvejr på Sjælland.
? Det var en svær og tungkamp, men det vigtigste var, at vi vandt, især efter Brøndby-nederlaget. Det var en lettelse med tre point, siger træner Benny Gylling, som mener, sejren var fortjent, selvom spillet ikke var prangende.
?Det var en kamp mod os selv rent psykisk. Vi var meget nervøse og pressede os selv meget, fordi vi ville vinde. Der var meget spænding på, og vi kommer let til at sparke i stedet for at spille. Det er en svaghed, som vi tit taler om, men vi har endnu ikke fundet løsningen. Hvis jeg vidste, hvad det handlede om, så havde jeg lavet det om, siger Benny Gylling, som dog fandt samme gode takter i spillet, som da VB-kvinderne tre dage efter Brøndby-nederlaget vandt 6-2 over Kolding Q i en træningskamp.
?Der var gode takter i spillet. Især i anden halvleg havde vi overtaget, så det var fortjent, at vi vandt. Skjold1(0)Vejle Boldklub2 (0)3F Ligaen
Mål: 0-1 Linette Andreasen (77.),1-1Rosanna Stormly (88.), 1-2 Li-nette Andreasen (90.)