U-13/1 blev søndag på suveræn vis vinder af JBU's regionsfinalestævne i HEI Hallen.
I første kamp gik det ud over finalestævnets svageste deltager, Virup, som blev slået 4-1.
I arvefjendeopgøret mod Hedensted var der denne gang ingen tvivl, idet de grønblusede måtte lægge ryg til et 1-6 nederlag i en kamp, hvor alt lykkedes for vejlenserne. VB kunne nu nøjes med uafgjort i den sidste kamp mod Kolt-Hasselager. Trods to udvisninger tog VB alligevel sejren 2-1 på et sejrsmål af Trine Hansen få sekunder få tid. VB har nu kvalificeret sig til JM, som afvikles i Mejrup 06.-07. marts.
Emilie Henriksen, Ida Kristensen, Marie Fæste, Louise Stald, Laura Petersen og Trine Hansen udgjorde det vindende hold.