681

Vejle Boldklub samler og styrker organisationen omkring pige- og kvindefodbold.

Sidste nyt i seniorafdelingen
3. marts 2010 - 17:20 af: Lars Kjeldsen

Fodbold er ifølge FIFA den hurtigst voksende idrætsgren i verden for kvinder. Faktisk forventes det, at tilgangen vil være større hos pigerne i forhold til drengene fra år 2015, så ingen i selv i fodboldens absolutte top er længere i tvivl om, at kvindefodbold er kommet for at blive.

Også Vejle-området mærker disse "vinde". Senest ved at DBU?s kvindelandshold har lagt sin hjemmebane i Vejle for de kommende år gennem et unikt samarbejde med Vejle Kommune, hvor også det lokale erhvervsliv og detailhandlen er dybt involveret i afvikling og markedsføring af kampene. Til den næste kamp vil der være masser af fodbold-aktiviteter i Vejle centrum, ligeledes med Vejle Boldklubs involvering.

For at ride med på denne for fodbolden i Vejle positive bølge, arbejder Vejle Boldklub i øjeblikket på at udforme en sportslig strategi for hele klubbens udvikling frem mod at blive den mest attraktive klub i Vejle. Den nye VB Park vil blive en optimal ramme for den fremtidige udvikling. En del af denne strategi retter sig også mod den hastigt voksende pige- og kvindefodbold.

Klubbens formand Lars Kjeldsen uddyber: "Vi vil gerne udvikle vore spillere til at kunne begå sig på det højeste niveau i 3F-ligaen og også gerne kunne levere spillere til de enkelte landshold. Samtidig skal vi sikre, at vi gør det attraktivt og sjovt at være en del af de øvrige hold i denne sektor og dermed også opnår en bæredygtig bredde."

Lars Kjeldsen fortsætter: "For at opnå dette styrker vi nu vores fokus på organisationen administrativt som sportsligt.

Dette sker ved at vi organisatorisk samler pige- og kvindefodbold i et ben af den sportslige sektor i Vejle Boldklub og hermed opnår den rigtige opmærksomhed for at udvikle hele pige-/kvindesektoren fra det yngste hold op til 3F-ligaholdet. Vi har sat Benny Gylling i spidsen til at være tovholder på dette projekt og vi tror, at vi hermed får den rette fokus på området, således vi når vores mål."

Benny Gylling supplerer: "Vi tager dette skridt, for at styrke kvindefodbolden optimalt. Samtidig vil vi have en optimal trænings-/kamp struktur for alle pige-kvindehold på plads, når vi starter i VB Parken til august, ligesom vi som naturlig konsekvens af denne omstrukturering søger DBU's ungdomslicens, så vores U18-pigehold kan spille på højeste niveau i Danmark fra efteråret."

Sidste nyt senior
Serie 1 spillere testet i Århus
Spillere fra herre senior 1 var i aftes på sports universitetet i århus, hvor de blev testet og målt i forskellige sparke øvelser, med det formål at kunne be/afkræfte myter omkring hvilket spark der bliver udført med mest power.
Storsejr til VB´s serie 1 hold
Holdet vandt på hjemmebane med 6-0 over Silkeborg KFUM. Sejren betyder at VB slutter på fjerdepladsen med 21 point. Endvidere kan oplyses at serie 1 træner Niels Erik Christensen har forlænget sin kontrakt med klubben frem til ultimo 2014 og at ny andenholdstræner bliver nuværende assistenttræner Leif Dam.
Fodboldstøvler til kunstgræs
Der har været forespørgsler på hvilke støvler der kan anvendes på kunstgræsbanen og hvilke der kan anbefales. Vi har henvendt os til HC Sport og fået anbefalet følgende. læs mere....