Menu

Tøjordning for U13, U14 og U15

VB tøjordning for U13-U15 talenttrupper

 

For de spillere, som er en del af talenttrupperne på U13-U14-U15, er det obligatorisk at være med i VB’s tøjordning.

 

Tøjet er fra Hummels Sirius kollektion, og indholdet af tøjpakken er:

 

  •          3 t-shirts (2 røde og 1 hvid) 

o   målmænd: 2 målmandstrøjer + 1 hvid t-shirt

  •          3 par sorte shorts 

o   målmænd: 1 par korte + 1 par lange målmandsbukser og 1 par sorte shorts

  •          3 par fodboldstrømper
  •          1 paradedragt (træningsbukser + lynlåstrøje)
  •          1 sweatshirt
  •          1 regnjakke
  •          1 sportstaske

 

Hver spiller får sit eget nummer på tøjet, og numrene tildeles i første omgang alfabetisk efter navn, og siden tilfældigt efter indmeldelse.

 

Tøjordningen kører i 2 år af gangen, og den nuværende ordning er trådt i kraft sommeren 2016. Ved periodens start køber vi nyt tøj til alle, og det betyder, at man skal vælge en størrelse, som man kan passe i to år. Det er jeres eget ansvar at vælge størrelser, som passer i de to år.

 

Tøjpakken koster 3000,- og der er to betalingsmodeller:

  1.    Man betaler hele beløbet ved modtagelse af tøjet, og så er det ens eget, og udover at man selvfølgelig skal benytte tøjet til træning og kampe efter trænerens anvisninger, må man bruge det, som man vil i privat regi. Det giver også mulighed for, at man kan få trykt navn på, hvilket koster 200,- ekstra for alle dele. Man kan ved denne ordning ikke få refunderet pengene, hvis man stopper i klubben.
  2.    Man betaler tøjet over 4 rater fordelt på de to år, så det bliver 750,- pr halve år oveni kontingentet. I denne model tilhører tøjet VB, indtil det er betalt ud, og man må derfor kun benytte tøjet i VB regi. Efter de to år er tøjet ens eget. Hvis man stopper i VB i løbet af perioden, skal man aflevere tøjet til klubben og erstatte evt. manglende eller ødelagte dele, eller hvis man ønsker at beholde tøjet, kan man betale restbeløbet. Hvis man kommer til VB som ny spiller i løbet af perioden, så hopper man ind i ordningen og får tøj, som tidligere spillere har haft.

 

På hver årgang har vi en tøjkoordinator, og kontaktinfo fremgår på hjemmesiden under "kontakt - administration".

 

Seneste nyheder

  • VB nyheder
    Det tager kun 5 minutter...
  • Piger nyheder
    Seminar om ernæring med Mia Sørensen
  • Drenge nyheder
    Vejle Boldklub tildelt DBU TopCenter
  • Kvinder nyheder
    Kvinde JS besejrer Vinding 1 - 0
  • Kvinder nyheder
    Kvinde JS for første gang over stregen
  • Piger nyheder
    FODBOLD GLADE PIGER SØGER TRÆNER