Menu

TopCenter trupperne på plads

image
25. januar 2018 kl. 14:20

I starten af november blev VB tildelt et af DBUs nye TopCentre. DBU TopCenter er et træningstilbud for drenge med særlige fodboldmæssige forudsætninger i årgangene U10-U12.

Efterfølgende har vi haft rigtigt travlt med en stor proces involverende VBs 30 partnerskabsklubber med henblik på at finde 16 drenge pr. årgang til TopCenteret.

Der har været stor opbakning fra partnerklubberne til initiativet, og der er blevet indstillet rigtigt mange drenge.

På baggrund af indstillingerne fra partnerklubberne, vores egne observationer og endeligt en afsluttende træningssamling, er vi nu klar til at præsentere VBs Topcenter-trupper.

Der har været ca. 90 indstillede drenge på tværs af U10-U12, og da vi kun har 3*16 pladser til rådighed, har det været en vanskelig proces. Derfor lader vi også enkelte pladser stå åbne til senere besættelse, således at vi er helt sikre på, at vi får givet tilbuddet til de helt rette.

Stor tak til partnerklubber, trænere, forældre og spillere for medspil gennem hele forløbet. Vi ser frem til at kunne byde drengene velkomne på VBs TopCenter – første træning er fredag d. 9. februar.

Trupperne kan ses her
Læs mere om TopCenteret her

Luk