Menu

Vejle Boldklub U16 Drenge Liga 1 vandt 4-1 over AC Horsens

image
16. september 2018 kl. 11:58

 

Lørdag d. 15/09-18 var U16 Drenge Liga 1 holdene fra både Vejle Boldklub og AC Horsens oversiddere i DBU-turneringen – af den grund havde de to hold planlagt en træningskamp på den fine græsbane ved Vejle Idrætsefterskole. For hjemmeholdet blev kampen benyttet til at ryste posen en smule og give en del spilletid til de spillere, som ikke har spillet så mange minutter i DBU-turneringen.

 

Der var gang i kampen fra starten af – først får AC Horsens og stor chance og kort tid efter var VB kommet foran 1-0 ved Atal Rahmani, der kom først på et godt indlæg fra Magnus Damgaard. Udligningen kom efter knap et kvarter, da De Gules nummer 10 får erobret bolden tæt på målet og sender den i kassen.

Første halvleg endte 1-1, hvor hjemmeholdets spil blev en smule stresset til tider, godt hjulpet på vej af et solidt organiseret pres fra ACH.

 

Der blev skiftet en del i pausen og to taktiske fokusområder blev repeteret. Om det så var repetitionen eller udskiftningerne skal være usagt – men de rødklædt VB-hold kom ud som lyn af torden. Gedeon Bisimwa kradsede hårdt på i halvlegens første minutter og var tæt på at få et udbytte. Der skulle dog lige gå fem minutter, før føringsmålet kom. Alen Merusic får tilkæmpet sig et frispark og sender det flot i kassen (hjulpet lidt af muren) til 2-1.

 

Herefter stod der VB på mere og mere og samspillet og relationerne flød godt. Indskiftede Frederik Mølgaard bragede et flot langskud op i hjørnet til 3-1 og samme ”Mølle” lavede en god assist på hjørnespark til Wilhelm Stage Olesen, som kunne lade sig hylde på hjørnesparksmålskytte for anden kamp i streg.

 

Tak til AC Horsens for endnu en god træningskamp.

 

Vejle Boldklub vs. AC Horsens 4-1

1-0 Atal Rahmani (assist Magnus Damgaard)

1-1 Ukendt

2-1 Alen Merusic

3-1 Frederik Mølgaard

4-1 Wilhelm Stage Olesen (assist Frederik Mølgaard)

 

Vejle Boldklub U16 Liga 1 startede med følgende spillere:

  • Magnus Nissen
  • Mathias Andersen
  • Jonathan Bro /Anfører (Future Vejle klub Hover IF)
  • Jonas Duedahl (Future Vejle klub Bredballe IF)
  • Reda Tariq
  • Magnus Damborg
  • Joachim Kvejborg (Future Vejle klub Engum UI)
  • Jakob Peetz (Future Vejle klub FB Fodbold)
  • Atal Rahmani (Future Vejle klub Bredballe IF)
  • Simon Bjerrum Jørgensen
  • Alen Merusic

 

På bænken (alle indskiftet):

  • Frederik Mølgaard (Future Vejle klub Skibet IF)
  • Gedeon Bisimwa
  • Sebastian Hansen (Future Vejle klub Engum UI)
  • Wilhelm Stage Olesen

 

Trænere: Frank Rasmussen & Malte Skau

 

Luk