681

Bestyrelsen i Vejle BoldklubUdskriv side

Bestyrelsens ansvarsområder: (billeder af de enkelte bestyrelsesmedlemmer kan ses under menuen kontakt)

Formand: Lars Kjeldsen

Udover at lede de 11 årlige bestyrelsesmøder har Lars ansvaret for Senior Herre, kontakt til pressen, formand for sportsudvalget, relationer til DBU og JBU og medlem af WEB- og økonomiudvalget.

Senior Herre: Lars Kjeldsen

Som formand for seniorafdelingen har Lars ansvaret for udviklingen af afdelingen, herunder budgetansvar og afholdelse af afdelingsmøder. Derudover har Lars ansvaret for ansættelse af trænere og ledere til afdelingen. Til at hjælpe sig i dagligdagen har Lars en aftale med Erik Jensen som har ansvaret for at seniorafdelingen drives i henhold til sportsudvalgets retningslinjer. Erik er desuden medlem af sportsudvalget.

Senior kvinder og ungdom piger: Kaj Kohave

Som formand for seniorafdelingen har Kaj ansvaret for udviklingen af afdelingen, herunder budgetansvar og afholdelse af afdelingsmøder. Derudover har Kaj ansvaret for ansættelse af trænere og ledere til afdelingen. Til at hjælpe sig i dagligdagen har Kaj en aftale med træner Benny Gylling, som udover at være træner for 3F elite holdet, sørger for at afdelingen drives i henhold til sportsudvalgets retningslinjer. Benny er desuden medlem af sportsudvalget. 

Ungdom drenge: Henrik Jacobsen

Som formand for ungdomsafdelingen har Henrik ansvaret for udviklingen af afdelingen, herunder budgetansvar og afholdelse af afdelingsmøder. Derudover har Henrik ansvaret for ansættelse af trænere og ledere til afdelingen. Til at hjælpe sig i dagligdagen har Henrik en række afdelingsledere som sørger for at afdelingen drives i henhold til sportsudvalgets retningslinjer. Henrik er desuden medlem af sportsudvalget og næstformand i bestyrelsen.

Aktiviteter og økonomi: Torben Orvad

Som formand for økonomi- og aktivitetsudvalget har Torben ansvaret for at bestyrelsen løbende bliver orienteret om foreningens økonomi. Derudover har Torben ansvaret for at den årlige budgetproces bliver gennemført efter bestyrelsens retningslinjer.

Torben har ligeledes ansvaret for at gennemføre aktiviteter som kan være medvirkende til at finansiere foreningens daglige drift.  Derudover er Torben kontaktperson vedrørende foreningens drift af cafeteria. 

Organisation og Kommunikation: Conny Laursen

Som formand for WEB udvalget har Conny ansvaret for at foreningens hjemmeside løbende tilgodeser medlemmernes behov. Til at hjælpe sig i WEB udvalget er endvidere Lars Kjeldsen og Leo Kim.

Derudover har Conny ansvaret for at organisationen løbende bliver tilpasset foreningens behov. Conny er ligeledes ansvarlig for bestyrelsens årlige strategiproces og opfølgning herpå. Derudover er Conny bestyrelsens kontaktperson til VB´s Venner, Senior Support, VB Museum og Seniorklubben. Samtidig er Conny sammen med Kaj VBA´s repræsentant i VBS´s bestyrelse. 

Conny er ligeledes medlem af økonomiudvalget.

VB Parken / Materialer: Ole Holm

Ole har ansvaret for al indkøb af tøj og øvrige rekvisitter og materialer til hele foreningen. Derudover har Ole som ansvarsområde at sørge for at de af bestyrelsen udarbejdede "VB leveregler" bliver overholdt af foreningens medlemmer. Ole deltager derudover i projektet vedrørende VB Parken.

HR og Medlemsforhold: Søren Pedersen

Søren har ansvaret for en nyoprettet funktion som har til formål at være med i alle nyansættelser af trænere og ledere. Derudover skal Søren varetage mandskabspleje og samarbejdsrelationer for foreningen. Søren er endvidere bestyrelsens repræsentant i forbindelse med udarbejdelsen af VB´s Årsskrift. 

VB Parken - Etablering: Kaj Kohave

Kaj har ansvaret for selve etableringen af VB parken. D.v.s. kontakt til entreprenører i byggefasen, udviklingen af 7100 Nord (Lysholtparken), udvikling af idrætsbørnehave og kontakt til VB Holdning vedrørende deres interesser I VB Parken.

Derudover er Kaj sammen med Conny VBA´s repræsentanter i VBS´s bestyrelse. 

VB Parken - Arbejdsgrupper:

I forbindelse med selve indretningen af VB Parken har bestyrelsen nedsat en række arbejdsgrupper som har til formål at sørge for at vi får de optimale forhold i dagligdagen:

Arbejdsgruppe 1 - Indretning af klubhus 1. sal - ansvarlig Lars Kjeldsen

Arbejdsgruppe 2 - Indretning af omklædningsrum og udendørs arealer (baner m.v.) - Ansvarlig: Michael Henriksen

Arbejdsgruppe 3 - Planlægning og afvikling af "VB Cup" - Ansvarlig: Henrik Jacobsen