| | | Kampreferater |  | God og flot Nørhalne Cup Der var 18 piger, som havde tilmeldt sig turen til Nørhalne Cup. En god blanding af første og andenholds piger, samt Sarah Bergholm var med på dispensation.
vi tog afsted onsdag eftermiddag, og var på skolen i Åbybro hvor vi skulle bo mellem kl. 18.00 og 19.00
Der blev hurtigt fyldt op i klasseværelset, med store og små madrasser, plus rigtig mange tasker.
Hvad der var i alle de tasker, ved vi ikke, da alt kamptøj blev udleveret af os ledere, så det var ikke det der fyldte.
Der var heldigvis også forældre, som havde lånt lejet eller havde deres egen campingvogn med, og som havde revet dagene ud af deres kalender, for at bo og være med under stævnet. Det gør en stor forskel, både for pigerne, men også for os ledere, som så har en del voksne, at snakke og hygge med. Super flot af jer og en kæmpe tak.
Der var også meget stor opbakning, fra forældre, som havde kørt den lange vej, til kampene torsdag og lørdag, det er super flot og rigtig godt gået af jer.
Gennerelt er der altid stor opbakning af forældre, det gælder både i de hjemlige turneringer, men også til stævner.
Det er flot og stort af jer, da det betyder meget for alle.
Torsdag skulle vi spille tre kampe, som var mod Raarup som spiller i M1 og som vi er i kreds med i den almindelige turnering, plus vi skulle møde St. Louis fra USA og Aab som spiller i M1 i nordkredsen.
Vi vinder første kamp over Raarup med 3-2 som var en god kamp fra begge hold, på en bane der trængte til, at blive pløjet op og lagt om på ny.
1-0 Cramer
1-1
2-1 Cramer
3-1 Nyrup
3-2
Kamp numer to skulle vi møde St. Louis fra USA en kamp vi havde glædet os til, og en modstander vi ikke vidste noget om, da klubben ikke ville betale, for at vi tog en tur til St. Louis for at se dem an.
St. Louis holdet,er et nyt hold de er ved at bygge op, og som de på sigt, har store planer om. Vi vandt nemt 5-0 og kunne havde vundet med mere. Så St. Louis har et stykke vej endnu.
1-0 Marika
2-0 Marika
3-0 Meng
4-0 Meng
5-0 Ida
Den trejde kamp i puljen, skulle vi møde Aab som spiller i M1 i nordkredsen.
Vi tabte kampen 2-0
Om fredagen skulle vi kun spille en kamp, som var mod Haga fra Sverige. Kampen skulle vi vinde, for at være sikker på anden pladsen i puljen, og som gjorde, vi kunne få nogle rigtig gode modstander i finalerunden om lørdagen.
Det var nogle store piger, men det er vi jo vant til efterhånden, så det afskrækkede og ikke.
Vi var nogle klasser bedre en dem, og vandt 4-0 som var lidt i underkanten.
1-0 Cramer
2-0 Meng
3-0 Cramer
4-0 Meng
Lørdag skule vi så spille finalerunde, hvor holdene var Fortuna Hjørring, Aab og Silkeborg som alle er M1 hold
Forskellen på de 4 hold, er at vi havde mange piger med, som til dagligt spiller kampe i B rækken og de havde supleret med piger, hvor andetholdet er M2 eller A rækken.
Vi lagde ud mod Fortuna Hjørring i en tæt kamp, hvor spillet bølgede lidt frem og tilbage.
Efter 13 minutter kommer Fortuna foran 0-1 det står der også i halvleg.
Anden halvleg bølger spillet stadig frem og tilbage, men lidt eftet lidt får vi mere styr på kampen.
Da der mangler 5 minutter, satser vi hele butikken, og tager en forsvarsspiller ud, kun spiller tre i forsvaret, og sætter Line ind i angrebet, efter hun en pause på bænken. Lidt efter tager hun en udfordring på venstre kant, hvor hun kommer godt forbi modstanderen, skyder en hård bold mod mål, som rammer stolpen og går på tværs ind foran målet hvor Meng scorer sikkert.
Minuttet efter får Line igen bolden med sig i tæt nærkamp, denne gang mere lige for målet, og skyder knaldhårdt forbi målmanden til 2-1
Vi får hurtigt organiseret rundt på holdet igen, så vi står kompakt på midtbane og forsvaret de sidste minutter af kampen, og vinder 2-1
0-1
1-1 Meng
2-1 Line
anden kamp i finalerunden er mod Aab som vi tabte til i puljen.
det blev igen en tæt kamp. Men efter 18 minutter, sender Line en bold ind foran målet, hvor Anne Sofie presser deres måldmand, så hun ikke holder bolden, og Anne Sofie kan headte bolden i mål til 1-0
Da der mangler ti minutter af anden halvleg, kommer bolden på tværs i deres målfelt, og Nyrup kan sikkert score til 2-0
1-0 Anne Sofie
2-0 Nyrup
I den sidste kamp i finalerunden, skal vi spille ren finale mod Silkeborg, som også havde vundet deres to kampe.
Vi havde snakket om på forhånd, Silkeborg gerne vil spille hårdt. Og lad os sige det med det samme, de gjorde de også. Også alt for hårdt.
Vi tabte kampen 0-3 som var for stor en sejr, i forhold til spil og chancer.
I anden halvleg hvor vi satsede, kom vi frem til flere gode og store chancer, og havde også skud på overligeren.
Det der var skræmmende i sådan en kamp, er måden silkeborg spiller på. Det er i orden at gå til den, og spille hårdt uden at spille svinsk. Men Silkeborg gik en del over stregen, og det er på ingen måde i orden.
Man kan ikke bebrejde Silkeborg pigerne noget, da Laura og jeg taler med deres træner efter kampen, siger han bare, at når vi spiller bedre fodbold en dem, bliver de nød til at spille svinsk. Hvad har det med sport på dette plan at gøre...
Ud over det sportslige, skete der også andet på turen.
fredag var vi en tur i Faarup sommerland, hvor pigerne rigtig kunne slå sig løs, og det gjorde de også.
Man kunne rigtig se, hvor barnlige så store pige kan blive. Dejligt at se.
På skolen hyggede pigerne, sig med fodbold ude på sportspladsen, sammen med nogle drenge, og der blev rigtig gået til den.
I klasselokalet hvor de sov, hyggede de sig til den store guldmedalje, og vi mærkede på intet tidspunkt, der var nogen der var ked af det, eller på anden måde, ikke havde det godt. Så stor ros til jer piger, for det flotte og gode sammehold.
Vi ledere kan også mærke, jo størere piger jo flere udfordringer. Men på den sjove måde.
Vi vil gerne takke alle forældre, for den store hjælp, med kørsel boller knækbrød og andet.
Stor tak til Tøndering og Rosenberg, som boede i campingvogn, og var til stor hjælp med mange opgaver på turen.
En kæmpe stor tak til Jette Nyrup, som var til stor hjælp under hele turen.
Uden jeres hjælp, var det ikke gået så nemt for vi andre.
Denne tur har været en kæmpe oplevelse, både sportlig men så sandelig også scocialt, for os ledere, og dejligt at se hvordan i behandler og hjælper hinanden. Stor ros til jer piger.
til sidst et stort tillykke til Annes U11 piger, som U15 piger og ledere nød at se og heppe på, i deres sidste og afgørende kamp, som de sikkert vandt, og derfor blev nummer et. Flot spillet af U11 pigerne.
Med sportslig hilsen
Susanne og Jan Erik
07-05-13 U15 M1 pokalkamp
Dybbøl - VB 0-5 (0-3)
0-1 Meng
0-2 Meng
0-3 Meng
0-4 Meng
0-5 Nyrup Flot sejr over Dybbøl i pokalkamp Vi talte om før kampen, vi skulle lægge pres på Dybbøl, og vi skulle se om de stod lige så højt på banen, som da vi mødte dem i efteråret. Hvis de gjorde det, skulle vi meget simpel, lægge nogle lange bolde i dybden til vores hurtige spillere oppe foran.
som snakket om, blev gjort til UG kryds og bolle.
I det første minut, fik Meng en lang bold fra Marika, som i bedste Bjarne Riss stil, hvor hun kunne kigge tilbage, da hun løb forbi modstanderen legende let i dybbøl forsvaret, selvom hun startede nogle meter bag dem, og scorede til 0-1
Efter 16 minutter lavede Marika et flot forarbejde, og igen en lang bold til Meng, som igen scorede sikkert til 0-2
Minuttet efter scorede Meng igen, efter Krabbe flot spiller Line fri på kanten, og som lige så flot skyder ind foran målet, hvor målmanden vil samle bolden op, men taber den igen, og Meng kan score let til 0-3
Det eneste der var at snakke om i halvleg, var at vi skulle passe på, ikke at give dem for nemme chancer, ved at sjuske med bolden og ikke være konsentreret.
Efter 4 minutter i anden halvleg, sendte Krabbe en lang bold frem til Meng, som igen løb fra forsvaret, og scorede til 0-4
Efter 47 minutter, fik vi frispark uden for fæltet. Nyrup tog frisparket, og sparkede direkte, mod nærmeste stolpe, og scorede flot direkte på frispark.
En flot og sikker sejr, som gør at vi nu er i semifinalen, hvor vi skal møde Lyseng.
07-05-13 U-15 B turneringskamp
VB - FC Horsens 2-0 (1-0) 05. 1-0 Irma Buco, straffe
67. 2-0 Anne Sofie Hebsgaard Ny tomåls sejr over FCH VB tog tirsdag aften hul på anden halvdel af forårsturneringen. Og som det var tilfældet i den omvendte kamp, blev det til en fortjent 2-0 sejr over FC Horsens. Spillet var dog - specielt før pausen - sandt for dyden ikke noget at skrive hjem om. Ja, de første 35 minutter faktisk lidt af en prøvelse for publikum.
Et straffespark dømt for hands efter en håndfuld minutter omsatte vikarierende keeper Irma Buco sikkert, men i resten af halvlegen kneb det for hjemmeholdet - trods klar dominans - at få skik på spillet. Der blev løbet alt for lidt uden bold, sparket for meget, og evnen til sideskift var nærmest ikke-eksisterende.
Det blev en nuance bedre efter pausen. Gæsterne kørte trætte, og vejlenserne havde masser af plads til at spille bolden rundt. Det udmøntede sig da også i et væld af chancer, men selv de største blev brændt - bl.a. måtte man notere tre skud mod målrammens aluminium.
Ja, det var såmænd ikke langt fra en himmelråbende FCH-udligning, da horsensianerne var snublende tæt på en scoring efter hjørne. Anne Sofie Hebsgaard slukkede dog til sidst lyset for gæsterne efter en solo.
Tre små og en stor var bedst hos de rødblusede. Cecilie Christensen og Rikke Troelsen - venligst udlånt fra U-12 afd. - samt Ditte Marie Henriksen forsøgte til stadighed at gøre det fornuftige og spille spillet. Venstrebenede Troelsen spillede sin hidtil bedste kamp for U-15. Også den stærke midterforsvarer Maja Sørensen stod solidt i billedet. Herudover kunne en som altid godt kæmpende Anne Volquards være sin indsats bekendt, mens de øvrige har plads til forbedring. 04-05-13 U-15 B turneringskamp
Stensballe IK - VB 3-2 (0-1) 13. 0-1 Klara Bæk
48. 1-1
62. 2-1
68. 3-1
69. 3-2 Anne Sofie Hebsgaard VB kendte igen ikke sin besøgelsestid i medvinden Som det var tilfældet mod både Vinding og Ammitsbøl spillede vinden med, da VB tørnede sammen med SIK ved Stensballehallen. Og atter engang formåede de rødblusede ikke med vinden som forbundsfælle før pausen at lægge afgørende afstand til modstanderne.
Kampen fik en lidt kaotisk optakt med interimistisk opvarmning i hallen, mens man (igen...) ventede på ekspresudbringning af glemt spilletøj... Vi nævner naturligvis ingen navne, men måske har forsvarsspillere generelt en lidt hullet hukommelse...
Med fem minutters forsinkelse kunne en kamp dog gå igang, hvor VB med vinden i ryggen spillede en fin 1. halvleg og burde
have ført med mere end 1-0 ved pausen. Også selv om SIK undervejs brændte straffespark ved at sparke over vikarierende keeper Irma Bucos mål.
Men trods store chancer til Malene Jessien og Ditte Marie Henriksen blev det ved det ene mål, som Klara Bæk satte ind efter et lille kvarter med Julie Rosenberg som assist.
Efter pausen blegnede gæsterne betragteligt, og et ungt SIK-mandskab med gode teknikere og et par hurtigløbere tog over. Først kiggede VB-forsvaret beundrende og inaktivt til, da en af Stensballepigerne gik solo gennem det hele. Dernæst sænkede de blåblusede et frispark, som Irma Buco dog var et par cm fra at få vippet over overliggeren. Og til sidst var der igen dømt kluddermor i VB-defensiven. Anne Sofie Hebsgaards reducering med et minut igen kom for sent til, at vejlenserne kunne true en ikke ufortjent SIK-sejr.
Fin kamp af Malene Jessien, som med beskadiget hånd stod over for Mesterrækken i midtugen og derfor var spilleberettiget. Julie Rosenberg viste backspil af klasse, så længe vejrtrækningen tillod det, og Rikke Troelsen - venligst udlånt af U-12 pigerne - spillede en god 1. halvleg.
En skadet Caroline Cramer var dog savnet i et generelt set for ufarligt VB-angreb.
01-05-13 U15 M1 turneringkamp
VB - Kolding 1-2 (0-1)
23. 0-1
38. 0-2
65. 1-2 Line Træls nederlag til Kolding I en kamp hvor vi modsætning til andre kampe, startede udemærket og var godt med fra starten.
første halvleg var vi godt med, og det var os, der var mest agresive, men vi fik ikke meget ud af det.
kolding spillede meget defensivt, og det havde vi svært ved at løse. Vi kunne ikke finde løsningen, på at spille os gennem et meget kompakt forsvar og midtbane, hvor Kolding levede meget på kontra og lange bolde.
I første halvleg stressede vi ellers Kolding fint, og de kunne ikke lide det, men det gav ikke nok af sig.
Kolding var farlige på dødbolde, og vores fejl.
Det var også en dødbold, som Kolding kom foran på. De fik hjørnespark efter 23 minutter, som blev sparket ind tæt foran målet, hvor Emma K. var lige ved at få fat på den lidt høje bold, men bolden gled gennem handskerne, hvor der så stod en spiller, som nemt kunne heade bolden i mål til 0-1
to minutter senere, var vi tæt på udligning, hvor en flot spillende Mille, var tæt på udligning, efter flot arbejde, kom hun frem til en pæn chance, men kun lige ved og næsten.
vi gik til pause bagud 0-1 men stadig med os som det bedste hold.
I pausen snakkede vi om, hvordan vi skulle prøve at løse, det defensive spil som kolding spillede, men vi fandt aldrig rigtig ud af at løse det.
I stedet efter 3 minutter inde i anden halvleg, mister vi bolden lidt oppe af banen, og Kolding kan nemt score til 0-2
et slag i hovedet på os, som gjorde vi aldrig rigtig kon igang i anden halvleg.
Vi spillede en meget sløv anden halvleg, hvor kun nogle få piger, kan være anden halvleg bekendt.
Efter en pause på bænken til Line, satte vi hende ind de sidste 10 ninutter af kampen, helt fremme i angrebet.
Det gav bunus 5 minutter før tid, hvor Line fik bolden på kanten af feltet, tog et træk til venstre, og sparkede hårdt bolden i mål.
Det gav os et lille håb for de sidste 5 minutter, og vi kom da ogsdå lidt tæt på to gange, men ikke nok til scoring.
Det viser bare, at man ikke kan vinde disse kampe, hvis man kun yder nok en enkelt halvleg.
Lidt ærgeligt i en kamp, hvor vi er det bedste hold, men Kolding ydede mest over hele kampen.
Vi må op på hesten igen, og vise vi kan og vil mere end vi viste mod Kolding.
Så vi glæder os meget til næste kamp, som er pokalkamp på tirsdag i Dybbøl.
30-04-13 U-15 B turneringskamp
Ammitsbøl/Egtved - VB 1-2 (1-0) 24. 1-0
40. 1-1 Caroline Cramer
42. 1-2 Irma Buco, straffe Med vinden imod sig vendte VB kampen
I endnu en kamp med en ganske strid vind valgte VB, der vandt lodtrækningen, at have blæsten som forbundsfælle i 1. halvleg.
Det gav da også et heftigt spilovertag, og gæsterne, som i modsætning til VSF-kampen viste masser af gejst og kampvilje, fik presset værterne højt oppe på banen. Desværre kastede overtaget ikke de store chancer af sig - tættest på var Maja Sørensen med et langskud.
I stedet løb Ammitsbøllerne noget nær første gang, de var i angreb, ned og scorede via en halvklaring af Maiken Christiansen i VB-målet.
Trods modvind gav de rødblusede dog ingenlunde op efter pausen. En lang og høj fremlægning nåede Caroline Cramer en brøkdel af et sekund før Ammitsbøl-keeperen, som fortsatte ind i VB-angriberen. Bolden trillede i mål til udligning, men Cramer måtte på skadestuen med et beskadiget knæ.
VB fightede videre og to minutter senere fik Klara Bæk tilkæmpet sig et straffespark, da hun røg i en sandwich. På bedste Lewandowski-vis omsatte Irma Buco skuddet fra 11-m pletten ved at kanonere bolden ind højt i målet.
VB havde teten i resten af kampen, hvor hjemmeholdet dog havde et par friløbere, når VB-forsvaret glemte at falde på det rigtige tidspunkt. Heldet var dog i disse situationer med udeholdet.
Det polerede fodboldspil var der ikke så meget af, men nådesløs fight i stedet masser af i det fysisk særdeles hårde opgør - lige til stregen og ind imellem lige over.
VB havde en hasteindkaldt Cecilie Christensen med i stedet for en sygdomsramt Sarah Therkelsen, og U-12-spilleren ydede endnu engsang en flot præstation over 70 minutter. Anne Sofie Hebsgaard og Anne Bentsen har rødder hos modstanderklubben og kæmpede med voldsom ildhu. Ja, anfører Anne Bentsen, som i 2. halvleg dog havde nogle placeringsproblemer med sin også flot spillende midterforsvarsmakker Maja Sørensen, viste vel nærmest et sandt arbejdsraseri. Irma Buco viste efter pausen endelig den rigtige attitude og blev værdifuld for holdet. Klara Bæk spillede sin hidtil bedste kamp i den røde trøje, Dalida Coma viste pæne ting, og Ditte Marie Henriksen kom til en del afslutninger. Også de resterende viste god gejst - jo, der var i dag en del at glæde sig over hos vejlenserne.
16-04-13 U-15 B turneringskamp
VB - Vinding SF 1-2 (0-0) 56. 0-1
61. 1-1 Caroline Cramer
63. 1-2 Bedrøveligt boldsparkeri i blæsten
Det havde såre lidt med fodbold at gøre, hvad de to lokalrivaler, VB's og VSF's næstbedste piger, viste de frysende tilskuere på bane 4 i VB Parken. En hård vind på tværs af banen var nok til at fjerne ethvert tilløb til fodboldspil, da pigerne insisterede på, at spille i den side, vinden blæste, med et rekordstort antal indkast til følge.
VB havde bolden mest - når den da var på banen - mens Vinding med et hurtigløbere var farligst, så man kan intet indvende mod de hvidblusedes sejr.
Efter en 1. halvleg blottet for højdepunkter kom gæsterne foran på et keeperkiks. Caroline Kramer tændte håbet om et VB-point, da han en lille halv snes minutter før tid løb fra VSF-forsvaret, men holdet fra den anden side fjorden slukkede hurtigt lyset med endnu en scoring.
På et sparkende og ikke spillende VB-hold hævede Anne Sofie Hebsgaard sig en anelse over gennemsnittet som den, der forsøgte at skabe lidt struktur i spillet.
Det kan kun blive bedre, når de rødblusede - når vinden forhåbentlig har lagt sig - tager imod BIF på kunstgræsset i endnu et lokalopgør.
13-04-13 U15 M1 turneringskamp
VB - Silkeborg 11- (0-1)
35. 0-1
70. 1-1 Meng (straffe) 1-1 i en intens kamp for M1 så var vi kommet til kamp nummer to, og vi var spændte på Silkeborgs styrke, da vi vidste de var et rigtig godt hold, som havde gjort det rigtig godt i efteråret, og vundet deres kreds foran gode hold.
det startede også med, at vi kom under pres lige fra første fløjt, og vi kunne ikke rigtig komme i gang, med finde det spil vi gerne vil. Det var nogle storer piger, silkeborg stillede med, som satte os under pres, både i deres hurtigere spil, i forhold til os selv, men også i nærkampe og anden bolde, var de bedre end os, i den første del af kampen.
Men som første halvleg skred frem, fik vi lidt bedre fat i nogle ting, men stadig ikke godt nok.
Vi skal arbejde med, at være mere på, fra første fløjt, i stedet for at skulle bruge, så mange kræfter på, at arbejde os ind i kampen.
Silkeborg havde meget af spillet i første halvleg, men kom ikke frem til de store åbne chancer. Og lidt efter lidt, kom vi mere med i kampen.
Men lige før pausefløjten, skete det der ikke må ske, på sådan et tidspunkt. Silkeborg var kommet ind i feltet med bolden, og vi var alt for passive i takling og nærkamp, og Silkeborg kunne takle sig igennem, og komme frem til afslutning, som de scorede på i første halvlegs overtid.
Vi fik snakket det igennem i halvleg, og fra starten af anden halvleg, var vi allerede meget bedre med i kampen.
I anden halvleg turde vi have og modtage bolden, i forhold til første halvleg. Vi tog mere ansvar, og det kunne ses på kampen.
Nu var det os, der havde bolden mest, og der var efterhånden, længe imellem Silkeborg kom op på vores halvdel, og når de gjorde det, stod vi rigtig godt i forsvar og på midtbanen.
Line var da også lige ved, at få udlignet, på en chance der pludselig opstod, men bolden blev reddet lige før målstregen.
Efter anden halvleg, havde vi virkelig fortjent at få udlignet, men det ville ikke rigtig lykkedes for os.
Da vi alle trode det ville blive til nederlag, ville Silkeborg give os en hjælpende hånd.
to minutter i overtid, var der en Silkeborgspiller, der kom til at slå til bolden med hånden, og da det var inde i feltet, blev der rigtig nok, fløjtet for straffe.
som aftalt i forvejen, skulle Meng sparke, og hun tøvede overhovedet ikke på noget tidspunkt, med at ville sparke.
Hun tog bolden til sig, og lagde den til rette, kold som Meng er, i sådan en sitiuation, og sparkede knaldhårdt lige midt og højt i målet. selvom Silkeborgs målmand var meget stor, kom bolden så hårdt og overraskende for hende, at hun ikke kunne nå at reagere, og bolden gik i mål, til stor jubel for pigerne og hjemmepublikum.
Så kampen endte 1-1 som var et rimelig resultat, hvor Silkeborg var bedst i første halvleg, og vi var bedst i anden halvleg.
Line havde igen, mange og gode ture og nærkampe på kanten, og Krabbe spillede igen en sikker back.
Banens spiller må man sige var Juhler, som arbejdede knald hårdt, og hvor rigtig mange ting lykkedes for hende.
08-04-13 U15 M1 turneringskamp
Raarup - VB 3-6
10. 1-0
18. 1-1 Meng
31. 1-2 Marika
33. 1-3 Marika
37. 2-3
50. 2-4 Meng
53. 3-4
55. 3-5 Meng
60. 3-6 Malene Sejr i første turneringskamp for M1 trods dårlig spil
Så kom den første turneringskamp for M1 som der er set frem til længe.
Men en køn og god kamp blev det aldrig. Om det var nerver, eller bare en dårlig dag, ved jeg ikke.
Men at spille en så dårlig en kamp, og så vinde 3-6 er jo lidt klasse i sig selv. Og man må sige, vi er klar oppe foran foran med målene, og det er rigtigt vigtig, i sådan en kamp.
Vi havde snakket om, vi skulle være klar fra start. Men det kan man på ingen måde sige vi var.
Vi stod alt for langt fra vores modstandere, og derfor kom vi alt for sent, eller slet ikke på kroppen af dem, og det gjorde, de havde tid til at slå de lange bolde, vi vidste de ville prøve på. De kom også frem til flere storer chancer, som de heldigvis ikke fik udnyttet fuldt ud.
Allerede efter 10 minutter scorede de på en af disse chancer til 1-0
Efter 15 minutter satte vi Juhler ind på midtbanen, for at tage slåskampene, med sin gode fysik. Det hjalp også lidt, men slet ikke nok. Der var simpelhen for mange, der ikke ramte deres niveau denne dag.
Der er nogle ting, vi skal have snakket igennem, og trænet på inden næste kamp. Men jeg er sikker på, vi nok skal rejse os igen, og vise at vi har mere i os, end det vi viste denne dag. Men som sagt, er det stadig klasse, at vinde en kamp, når vi er så langt fra vores normale niveau.
Efter 18 minutter scorede farlige Meng til 1-1 efter et indlæg fra Maja, som rammer overliggeren hvor efter Meng opsnapper returbolden og scorer.
Efter 31 minutter scorer Marika til 1-2 efter et rigtig flot indlæg fra Ida, som fik bolden på højre kant, tog et par træk langs sidelinjen, og sparkede en flad bold ind mod midten, som Marika nemt kunne scorer. Flot mål
I det 33 minut scorede Marika igen. Meng spiller flot ind til Marika, som lige så flot afdribler deres målmand, og scorer sikkert.
Efter ca 37 minutter scorer Raarup til 2-3 efter sløseri og manglende opdækning fra midtbane til forsvar.
Efter 50 minutter scorer Meng sikkert til 2-4
Vi sover igen i timen, da der er spillet 53 minutter, hvor de scorer til 3-4
Heldigvis har vi nogle gode farlige angribere, som afgjorde kampen til vores fordel.
Efter 55 minutte finder Malene flot Meng, som igen scorer sikkert.
Da der manglede 5 minutter, starter Krabbe et super opspil, hvor hun finder Line langs sidelinjen, som kommer gost afsted langs linjen, og sparker den flot ind foran mål. hvor Malene flot fangede bolden, og scorer sikkert.
Men det er ikke kun spillerne, der skal lægges til ansvar, for en skidt spillende kamp, jeg må også tage noget af skylden. Jeg skulle måske noget før, været gået over til et andet spillesystem, plus der er et par andre ting, jeg måske kunne gører på en anden måde. Det må vi tage en snak om til træning.
Selvom vi spiller en skidt kamp, skal der dog fremhæves nogle få stykker.
Krabbe arbejder flot og var rigtig stærk i nærkampe, og en super energi.
Line kom godt igen, efter en sløv første halvleg, og markerede sig flot i anden halvleg.
Meng er virkelig i spillehumør for tiden, og ikke nok med hun scorer, men hun arbejder også rigtig godt, og tager del i returløb, hvis det er nødvendigt.
Ida kommer ind, og viser rigtig gode ting, går ind i nærkampene, som vi ikk har set hende før. Dejligt at se.
06-04-13 U-15 B turneringskamp
FC Horsens - VB 1-3 (0-0) 44. 0-1 Caroline Kramer
51. 0-2 Caroline Kramer
57. 0-3 Anne Sofie Hebsgaard
68. 1-3 Vellykket turneringspremiere for VB 2 Med førsteholdets sikre pokalsejr i midtugen over FC Horsens var det nu med turneringspremieren i B-rækken de to klubbers næstbedste pigers tur til at få afgjort styrkeforholdet. Og også denne gang faldt duellen ud til VB's fordel.
Med kun en enkelt træningskamp i benene - FCH havde dog slet ikke haft nogen - vidste man i de rødblusedes lejr ikke helt, hvor man stod inden starten på turneringen. Kunstgræsbanen i Torsted bekom dog de teknisk velbevandrede VB'ere noget bedre end sidste weekends jordbane i Odder.
Skønt overvægt i spil var første halvleg dog ikke noget at skrive hjem om. Som tilfældet var i Odder var der alt for lidt løb uden bold, og viljen til at hjælpe hinanden var til at overse. Trods spilovertaget kom gæsterne da heller ikke til nævneværdige chancer.
Det blev bedre efter pausen, og det blev klart, at tilførelsen af Caroline Kramer i forhold til sidste weekend var en styrkelse. For inden for syv minutter havde Gauerslund-pigen med to kasser reelt afgjort kampen. Med sit opportunistiske spil kronede hun to fine angreb med scoringer. Der stod nu VB på det meste, og de på dagen grønklædte gæster spillede nu ind imellem seværdigt fodbold.
Med en velanbragt tåhyler gjorde Anne Sofie Hebsgaard det til 0-3, inden værterne fik deres fortjente trøstmål kort før tid.
Ud over Kramer hævdede Anne Sofie Hebsgaard sig som sit holds bedste, ligesom der var plusser i karakterbogen til bl.a. Julie Rosenberg og Maja Sørensen. 03-04-13 U-15 M1 pokalkamp
VB - Horsens 4-0 (2-0)
20. 1-0 Meng
32. 2-0 Marika
59. 3-0 Meng
63. 4-0 Malene Pokalsejr i første vigtige kamp i foråret Efter en lang træningsvinter, kom vi endelig frem til det tidspunkt, vi har ventet på længe. Nemlig en kamp, der talte mere end træningskampene.
Lad mig sige det med det samme, der var aldrig tvivl om, hvem der ville vinde denne kamp, og vi var klart det bedste hold.
det startede lidt rodet, og efter kort tid, måtte Hoeg ud og få en pause, efter at være løbet sammen med Line, og slog sit hoved. Det betød lidt omrokering, men med en spiller som Juhler, som kan spille alle pladser på banen, fik det ingen betydning. efter 10 minutters pause, var Hoeg klar igen, og kom på banen.
Horsens begyndte kampen, med at slå lange bolde, op over vores forsvar, for at prøve at få friløbere på denne måde. Men det fandt vi hurtig ud af, og mens Hoeg var ude, aftalte vi, hun skulle lægge sig lidt dybt, og tage de lange bolde, som blev slået over midtbanen og Cathrine i forsvaret, og på denne måde, fik Horsens aldrig noget ud af de lange bolde.
Efter 20 minutter scorede vi et flot mål. Marika tog en god tur på kanten, og slog en flot bold ind foran målet, hvor farlige Meng scorede sikkert.
Efter 32 minutter var det Marika selv, der scorede et flot og sikkert mål.
Det var en kamp, hvor vi ind imellem, viste det flotte spil, som vi ved vi godt kan spille, men også at vi ind imellem spiller lidt for rodet.
Vi er blevet bedre til mange af de ting, som vi taler meget om, og som vi træner en del, men der er også nogle ting, vi skal arbejde lidt med.
det gode ved de ting, vi skal arbejde med, er at pigerne selv kan se det, og det er meget vigtigt.
Vi lå ind imellem for langt fra modstanderne, og får derfor svært ved at lave det pres vi gerne vil.
Vi får snakket tingene igennem i halvleg, og får lidt mere styr på genpres og fælles pres i anden halvleg.
Efter 59 minutter scorer Meng til 3-0 hun får en flot bold i dybden af Malene, og med sin hurtighed og flotte teknik, så det legende let ud, da hun scorede sikkert.
efter 63 minutter var det så Malenes tur, til at komme på tavlen. Efter en flot kontra, hvor Marika med flot overblik, lægger en flot lang bold, som Malene løber op, og løber fra deres forsvar, for at skyde sikkert forbi Horsens målmand til 4-0
Der er mange at fremhæve, i denne kamp, og der er ingen der slår op i banen, og ikke gør en indsats. Men det er også vigtigt, da kampene kun bliver sværere end denne, og vi skal være klar i alle kampe, også dem vi er overlegne i.
Man kan også se, pigerne vil det. Bare se hvordan Meng, som på et tidspunkt tog en lang spurt, tilbage i banen, for at stoppe en Horsens spiller, som var på vej op midt i banen mod vores mål. Hun fik taklet og taget bolden fra modstanderen, for derefter tage løbet tilbage til angrebet, for at deltage i spillet der. Oo hun er ikke den eneste, der ofre sig på denne måde.
Så alt i alt en godkendt kamp af alle piger.
01-04-13 U-15 B træningskamp
Odder IF - VB 2-1 (2-0) 13. 1-0
23. 2-0
65. 2-1 Cecilie Christensen God afslutning var ikke nok for VB 2 I sin første, sidste og eneste træningskamp op til sæsonen mååte VB's nyetablerede hold i B-rækken se sig slået på en vanskelig jordbane ved Spektrum i Odder.
Holdet skuffede fælt i 1. halvleg, hvor de ellers dygtige teknikere spillede uden gejst og engagement. Det betød, at spillemæssigt dårligere, men mere viljestærke og løbevillige Odder-piger kunne bringe sig foran efter to fæle forsvarskiks fra udeholdets side.
Det blev med vejlensiske øjne betydeligt bedre i kampens sidste tredjedel. Det lignede en reducering, da Dalida Coma efter et mønsterangreb bankede bolden på underkanten af overliggeren. Det så ud, som om bolden slog ned klart inde i målet, men dommerens fløjte var tavs.
Det blev dog mod slutningen af kampen til en del afslutninger fra gæsterne, som nu viste en langt mere optimistisk attitude. Et reduceringsmål blev det da også til, da Cecilie Christensen sikkeret afsluttede et fint angreb startet af Anne Sofie Hebsgaard. Samme Cecilie, kun U-12 spiller, markerede sig som sit holds bedste spiller.
Der er dog plads til forbedringer hos de rødblusede, når det næste weekend går løs - denne gang på kunstgræs - i turneringspremieren ude mod FC Horsens. Referat fra Hummel Cup/Trænings weekend d. 15. 16. og 17. marts 2013 Vi mødtes fredag kl. 16.00 ved Højvang skolen i Horsens, hvor vi fik os installeret i et klasseværelse, og fik alle tingene på plads. Kl. 17.15 var der afgang med bus til BGI hvor vi skulle spille kamp kl. 18.00 mod OB For at gøre det kort, vandt vi kampen 3-0 og det var måske 3 mål for lidt. Vi var klart bedre end OB Meng og Line scorede et mål hver, og OB lavede et selvmål. Efter kampen kørte bussen os tilbage til skolen, hvor vi fik aftensmad, og fik slappet af. Lørdag skulle vi tidligt op, da vi skulle spille kamp kl. 08.45 Vi skulle møde Fortuna Hjørring som er en af Danmarks bedste pige klubber. Så det var virkelig en kamp vi så frem til, da vi så kunne se, hvor vi stod henne i forhold til dem. Vi tabte kampen 3-1 men det var for stort et nederlag, efter spil og chancer. Vi kom ellers foran 1-0 efter fem minutter, hvor Meng scorede på et hjørnespark, sparket rigtig flot af Line. Første halvleg var helt klart vores, hvor vi havde bolden rigtig meget, og turde spille bolden rundt, selvom vi blev presset, og vi kom også frem til en del store chancer. Anden halvleg overtog Fortuna lidt mere. Og efter 43 minutter fik de udlignet. 5 minutter senere fik de et meget tyndt straffe, som de scorede sikkert på. Og efter 54 minutter scorede de til 3-1 Men vi spillede en rigtig flot kamp, og der var stor ros fra Fortunas træner, som sagde at sådanne kampe, er rigtig vigtige for pigerne, da begge hold, pressede hinanden til det yderste. Efter kampen kørte bussen os tilbage til skolen, hvor vi lige kunne nå, at komme ind, og snakke lidt om kampen, og få lidt frokost, før vi skulle spille næste kamp. Den spillede vi kl. 13.00 mod Raklev, som er et hold fra Sjælland, der spiller U16 i Eliterækken. Og da de var vores naboer på skolen, kunne man jo nemt se, at de ikke kun spiste frugt og salat, da de var nogle store piger. Men i kampen var det os, der tog teten og turde spille bolden rundt, og bruge vores kroppe i nærkampene. Så det jeg frygtede mest, brugte vi mod dem, og på den måde fik vi dem kyst godt og grundigt. Vi vandt næsten alle nærkampe, og dem var der rigtig mange af, og vi turde igen, at spille bolden rigtig flot rundt. Vi vandt kampen fuldt fortjent 3-2 Målscorerne var Meng, Marika og Malene. Det var to rigtig hårde kampe, vi fik spillet lørdag, men også to kampe der viste, at vi kan være med, blandt de bedste hold i Danmark. Søndag skulle vi spille den sidste kamp, og det blev Hedensted vi skulle møde. Lad mig sige med det samme, vi tabte kampen 1-0 på en dag, hvor det blæste så meget, at hvis jeg ikke havde min hue på, ville jeg få mit hår ned i øjnene. ( selvom jeg kun har nakkehår ) der var ingen af holdene, der spillede godt, og det mest fortjente resultat, ville være uafgjort, eller en smal sejr til os. Der var lige et par kendelser, der gik os lidt imod. Men godt det spillede vi ikke. Det skal også siges, at både Hedensted og os, spillede to kampe lørdag, men de to vi spillede, var betydelig hårdere end dem Hedensted spillede, og det havde sat sine spor hos os. Alt i alt fik, jeg utrolig mange gode sportslige ting med hjem. Det var virkelig positiv og opløftende, den måde vi kan og tør spille fodbold på. Vi havde 17 piger med, hvor der også var en del nye med, som også fik sat deres fingeraftryk. Så det ser lovende ud, og jeg glæder med helt vild til kampene starter. Vi er godt rystet Det sociale var også et vigtigt punkt, på denne lejr, da vi jo havde en del nye med. Og som jeg kunne se og hører, var det bare helt i top, og der gik ikke lang tid, før de alle boltrede sig sammen. Lørdag var vi tidlig færdig med kampene, og det gjorde, vi havde rigtig meget fritid lørdag eftermiddag og aften. Det udnyttede jeg til spillersamtaler med hver enkelt spiller, og pigerne slog sig bare løs, med råhygge slik og kage. Der var rigtig gang i pigerne, med udklædning og gyserhistorier. Og en enkelt eller to der faldt i søvn, i løbet af eftermiddagen, og fik malet sit ansigt lidt til, mens de sov. Det var en rigtig vellykket weekend, både sportslig og socialt. Super gået piger. Mange tak til forældre, for kage kørsel og hjælp med diverse ting. Stor tak til Laura Nyrups mor, som tog spillertøjet med hjem lørdag eftermiddag, for at vaske det, og komme med det igen søndag til kamp. Med sportslig hilsen
Jan Erik og Susanne
13-10-12 U-15 M turneringskamp VB - Varde 2-1 20. 1-0 Marika 25. 1-1 (straffe) 62. 2-1 Marika Sejr mod Varde i direkte kamp om plads i mesterrække 1 Så kom kampen, der er blevet snakket en del om i den sidste uge, og sikke en kamp! Det blev et noget nervøst opgør, særlig fra vores side, og særlig i første halvleg. Vi havde snakket en del om, at vi skulle ud og nyde denne kamp, og det er sådanne kampe, der er rigtig sjove at spille, og sådanne kampe, man får lært noget af, og som giver noget ballast med sig. Som jeg sagde til pigerne før kampen, så havde vi alt at vinde, men intet at tabe, da der ikke var ret mange, der havde regnet med, at vi i den sidste kamp, selv kunne være med til at afgøre, hvilke række vi skal spille i efter nytår. Og at vi så også afgjorde det til vores fordel, DET ER KLASSE. Med en meget smal trup på 14 spillere, hvor nogle spillede i B-rækken før sommer, en er kommet til lidt ind i sæsonen, er det ekstra flot at lave sådan en præstation. Vi var helt klar over, hvordan Varde ville spille, og at Varde et rigtig godt hold med flere rigtige dygtige piger på holdet. Og de mødte også op med flere end de 14 piger, der skulle starte på banen, da de lige skulle prøve et par stykker af inden kampen. Så det viser også en del om deres bredde. Varde er et hold, der gerne vil presse og stresse deres modstandere, og det lykkedes også for dem, at sætte os under pres, særlig i de første 20 minutter. De var noget mere aggressive end vi var, og de vandt flere nærkampe de første 20 minutter. Men lidt efter lidt kom vi mere ind i kampen, og efter 20 minutter scorede vi et klassemål. Som vi havde snakket om inden kampen, var deres forsvar til at tale med, og vi skulle sætte noget tempo i spillet, når vi kom til deres forsvar. Og det må man sige, der skete på målet til 1-0 Vi erobrer bolden lige omkring midten, og så går det stærkt. Marika får bolden lidt inde på deres banehalvdel, tager et par træk ind i midten af banen, og spiller en lang bold ud mod yderkanten af deres straffefelt, hvor lynhurtige Meng har taget løbeduellen op med Vardes forsvar og løber fra dem. Hun løber næsten helt ned til baglinjen, slår bolden ind foran målet, hvor Marika selv har taget løbet ind i feltet, og scorer sikkert. SUPER FLOT MÅL. Man kunne også se, hvor meget respekt Varde havde for vores angribere, de havde hele tiden en forsvarsspiller til at ligge meget dybt, faktisk flere meter bag resten af deres forsvar. Men det blev vi også bedre til at løse, da hun blev liggende meget centralt inde foran deres mål eller målfelt. Så vi prøvede at spille bolden ud mod siden eller at komme over kanterne, og ind imellem lykkedes det også. Efter 25 minutter fik vi et straffe, da en af Varde pigerne havde hånd på bolden inde i feltet. Da jeg kiggede rundt på pigerne, var der en del, der tilkendegav et nej (der var mange nerver på) Jeg sagde Marika, og hun tog bare bolden til sig uden at protestere, men sparkede desværre over målet. Det ville selvfølgelig have været super at komme på 2-0 på det tidspunkt, men sådan skulle det ikke være. Det der så er klasse fra Marika, er at efter hun brændte så vigtigt et straffe, ikke bare faldt sammen og tænkte på det, nej i stedet spillede Marika en super kamp, det er KLASSE. Der blev råbt rigtig meget til dommeren, fra både os trænere, og nogle forældre, og generelt blev der råbt for meget ind til dommeren. Men det er svært at lade være i sådan en kamp, som både var meget vigtig, og en meget tæt spillet kamp. Men pænt lyder det ikke, når vi råber sådan, det må vi arbejde lidt med. 10 minutter ind i anden halvleg, får Varde det nok mest tynde straffe, jeg har set, men det var også, fordi der blev råbt så meget til dommeren. Men sådan er det en gang imellem. Varde-pigen sparkede flot og sikkert ind forbi en chanceløs Emma K. i målet til 1-1 Det fik igen kampen til at bølge frem og tilbage, og Varde havde også deres chancer til at komme foran. Men vi kom også frem til lidt foran deres mål, og særlig når vi havde dødbolde, var vi farlige foran deres mål. Vi var tæt på at score på et hjørnespark, som vi har øvet os lidt på til træning. I stedet får vi efter 62 minutter et frispark i vores højre side, lidt uden for feltet mod sidelinjen. Vi får råbt til Line, hun skulle sparke, da hun sparker med venstre ben, og fra det sted der skulle sparkes, kan det bliver rigtig farligt, når man sparker så godt som Line. Og bolden lå også lige i centrum lidt foran målet og blev snittet videre ind til Marika tæt under målet, som scorede flot og sikkert. Det kan godt være, vi ikke spillede den flotteste kamp, men vi fightede rigtig flot. Det var også, hvad pigerne fik at vide før kampen, at hvis man ikke lige kan få spillet til at flyde, som også kan være svært i så vigtig en kamp, kan man altid fighte. Da kampen blev fløjtet af, var der jubel og forløsning fra vores side, og jeg kunne se på pigerne, hvor meget det betød for dem. Der var flere der stod med tårer i øjnene, latter og smil som ingen ende ville tage. Tak til alle jer forældre, for jeres super opbakning. Fedt at se så mange komme og støtte. Ikke kun lørdag mod Varde, men også til både hjemme og udekampe. Det er dejligt og rigtig vigtigt. Nu glæder vi os til en uges ferie, som alle har fortjent. Og så ser jeg frem til at mødes igen mandag i uge 43 kl. 17.30 til træning på kunstbanen. Og lidt efter lidt skulle der gerne dukke nye piger op. Det glæder vi os rigtig meget til.
21-09-12 U-15 M turneringskamp VB - Kolding 0-1 55. 0-1 Ærgerligt og knebent nederlag til Kolding Så tabte vi den første turneringskamp, og det på en meget ærgerlig måde. Det første kvarter styrede vi fuldstændigt kampen, og Kolding var næsten ikke på vores banehalvdel. Efter 3 minutter bliver vi snydt for et mål, som helt klart var inde, men dommeren stod skidt placeret, og kunne ikke se det. Havde vi fået dette mål, og på den måde vi startede kampen, kunne det havde set helt anderledes ud. Men sådan er det en gang imellem. I stedet for at holde overtaget, lukker vi Kolding mere ind i kampen, og kampen kommer til at bølge meget frem og tilbage. Vi har holdet til, at vinde de fleste kampe, men vi har også holdet, det falder for meget ud af kampene, og det bliver til for meget, hvor hver enkelt skal løbe og klare en masse på egen hånd. Vi viser ind imellem, hvor gode vi er til pasningsspillet, og hvor enkelt det kan gøres, men vi viser også for ofte, hvor svært vi kan gøre det for os selv. Ind imellem trækker vi os også, lidt for meget i nærkampe, i stedet for at gå ind i dem. Koldings sejrsmål som kom efter 55 minutter, var et rigtigt kludemål, og det startede også lidt oppe på banen, hvor vi er alt for tøvende i en nærkamp, og i stedet få sekunder senere, kan de score det eneste mål i kampen. Vi må bare op på hesten igen, og være glade for, vi har to kampe tilbage, hvor vi skal ud og bevise noget. Det er to meget vigtige kampe, hvor vi skal tro på os selv, og tage begge kampe meget alvorligt. Til træning skal vi lige snakke kampen igennem, og så skal vi træne nogle ting, som vi skal bruge de næste par kampe.
16-09-12 U-15 M turneringskamp Esbjerg - VB 1-2 43. 0-1 Meng 45. 0-2 Meng 66. 1-2 Sejr til VB i Esbjerg For anden gang på to weekender var vi en tur i det vestjyske, og for anden gang på to weekender blev det til sejr. Denne gang var vi i Esbjerg, hvor vi vandt med de mere beskedne cifre på 2-1 og ikke helt så flot spil som mod Varde. Kampen startede lidt rodet, men det fra begge hold. Der var ikke rigtig nogen af de to hold, der kunne få overtaget. Fra vores side kan det måske skyldes, vi har været meget afbudsramt i denne uge til træning og ikke har kunne træne de ting igennem, som vi måske ellers kunne op til sådan en kamp. Men så er det også klasse at gå ud og vinde denne kamp. Der var langt mellem det flotte og enkle spil, som vi ellers gerne vil spille. Men når det ind imellem kom frem, viste vi, hvor flot og enkelt det kan gøres. Vi gjorde kampen unødvendigt spændende til sidst, da vi efter at være kommet foran 0-2 lukkede Esbjerg ind i kampen. De fik reduceret til 1-2, da der manglede 4 minutter. Men ud over det, og selv om vi ikke spillede den bedste kamp, blev Esbjerg aldrig i stand til at sætte os under pres i denne kamp. Jeg kan ikke sætte en finger på det løbearbejde, der laves. Selvom der er tidspunkter, hvor spillet ikke kører, som det skal, bliver der arbejdet stenhårdt. Laura Nyrup viste igen, hun er klar til at løbe et tredobbelt marathon. Helt imponerende sådan et løbepensum hun leverer. Juhler på midtbanen er også kommet godt tilbage de sidste to kampe og spiller og arbejder rigtig flot. Vores forsvar er bare helt super, og de har alle virkelig fundet hinanden, står og løber rigtigt næsten hver gang, og de ved, hvor de har hinanden. Cecilie, som er kommet til her til efteråret på M holdet, og ikke har spillet så meget back tidligere, viser bare klassen kamp efter kamp. I dag hvor hun spillede over for en, der var en halv meter højere end hende selv, viste hun igen, at det ikke betyder noget. På den anden back er Krabbe, hun leverer kamp efter kamp....Super. Malene, som har været syg i dagene op til kampen, kom ind i starten af anden halvleg, og viste hun er teknisk god og var med i flere gode detaljer. Julie Rosenberg kom ind lidt ind i anden halvleg og var tæt på at bringe os på 3-0, da hun efter en flot aflevering fra Meng sparkede første gang, og ramte overliggeren. Vi kom foran 0-1 efter 43 minutter efter et rigtig flot opspil på venstre kant, og som endte med at Meng prikkede bolden i mål, efter deres målmand ikke fik fat på bolden foran målet. Selve opspillet til målet var helt i topklasse. To minutter senere var Meng igen på pletten og scorede til 0-2. Hun presser den bagerste Esbjerg spiller og får lige prikket bolden fra hende, får en friløber mod målet og scorer sikkert. Meng har også en anden stor chance, hvor hun havde en friløber, men skød direkte på målmanden. Esbjerg fik scoret til 1-2, da der manglede 4 minutter. Vi slap lige et par opdækninger lidt op af banen, som gjorde, at Esbjerg noget for let fik reduceret til slutresultatet 1-2 På fredag venter Kolding så på hjemmebane, og det kan blive en rigtig gyser. Det er sådan nogle kampe, der er rigtig sjove og fede at spille. Så mød op til træning i den kommende uge, så vi kan blive så klar som muligt.
09-09-12 U-15 M turneringskamp Varde - VB 2-5 08. 0-1 Marika 18. 0-2 Marika 31. 0-3 Maja 32. 1-3 34. 1-4 Maja 53. 2-4 60. 2-5 Marika Sejr nummer to i rigtig flot kamp Endelig kom vi fra start, som jeg har sukket efter de sidste tre kampe. Vi har snakket rigtig meget om, at det er utroligt vigtigt at være klar lige fra første fløjt i kampen. Og det må man sige, pigerne tog til sig i denne kamp. Vi har trænet en del hårdere i denne uge, og med rigtigt meget spil, hvor vi skulle presse hinanden hele tiden, og samtidig prøve at spille bolden rundt, selvom man blev presset. Og det havde pigerne taget med til kamp mod Varde. Fra første fløjt var det os, det var over dem, når de havde bolden, og fik dem presset så meget, at de ikke fik ro til at spille bolden rundt. Og når vi havde bolden, var vi klar over, de ville lægge pres på os, og vi havde snakket meget om, at når de gjorde det, skulle vi stadig turde spille bolden rundt i pasninger. Og det gjorde pigerne til UG. Da vi snakkede taktik før kampen, fik pigerne en seddel, hvor der stod nogle punkter. Jeg sagde til dem, hvis de opfyldte disse punkter i kampen, var jeg sikker på, vi ville vinde. Og hvad gjorde pigerne? De løste samtlige opgaver og vandt helt fortjent kampen mod de store stærke vestjyder. Vi vidste, Varde var gode, og hvordan de ville spille, og jeg håbede på, vi havde opskriften til at slå deres spil i stykker, og det må man sige lykkedes. Varde er et godt hold, store stærke og gode boldspillere, men vi gav dem bare ikke lov i dag til at spille det spil, de gerne vil. Da Emma K. var skadet og ikke kunne stå på mål i dag, stod Irma på mål. I mandags da jeg snakkede med Irma om det, sagde hun bare ja til at stå uden nogen tøven overhovedet. Det er bare klasse. Irma stod en rigtig god kamp, og kunne ikke gøre noget ved deres to mål. Hun havde to super redninger, og viste hun også kan stå på mål. Det blev også til debut til Malene, som kun har trænet med i godt en uge. Malene skal lige vænne sig til tempoet, da det går meget stærkt i forhold til det, hun har spillet før. Men det kan man se, hun snart kommer efter. Malene kommer ind i en kamp, hvor der både bliver spillet hurtigt, men også bliver gået til den i nærkampe, men det klarer hun super og er med i rigtig flot opspil til et mål. Efter 8 minutter scorer Marika til 0-1, efter vi vinder bolden i et pres, hvor Marika får bolden, tager et lille træk til siden, og sparker bolden flot i mål et stykke udefra. Efter 14 minutter laver vi et rigtig flot opspil, hvor Line kommer til skud, men deres måldmand redder flot. Det bliver 0-2 efter 18 minutter. Igen et flot opspil over kanten, hvor Meng får bolden, tackler sig igennem nede på baglinjen, og får bolden med sig, hvorefter hun med flot overblik, slår bolden skråt tilbage til Marika, som scorer sikkert. Efter 31 minutter scorer Maja til 0-3, kampens flotteste mål. Maja får bolden uden for deres felt, helt ude ved kanten, hun ser, Malene tilbyder sig, og med hurtige pasninger, bruger de hinanden til at komme udenom modstanderen, hvorefter Maja scorer sikkert højt i målet. Et super mål som både Maja og Malene kan være stolte over. Varde får et frispark på vores banehalvdel efter 32 minutter, hvor de sætter det flot og hurtigt i gang, og vi når ikke at komme på plads, før bolden ligger i målet til 1-3 Et lidt træls mål, da dommeren dømmer et frispark mod Emma Hoeg for hånd på bolden, og det havde hun langt fra, Emma bliver forvirret over, hvad dommeren dømmer, og når ikke at komme med på plads. Det kan hun overhovedet ikke bebrejdes på nogen måder. Blot to minutter senere scorer Maja igen. Vi har hjørnespark, som Line sparker, og bolden kommer godt ind i feltet, hvor Marika prøver at sparke til bolden i luften og rammer den flot og hårdt. Bolden rammer en spiller, og på riposten scorer Maja sikkert. Anden halvleg er kun 5 minutter gammel, da en Varde-spiller, får et gult kort, og skal ud i 10 minutter. Men det er Varde, der lægger lidt pres på os, selvom det er dem, der er i undertal. Men vi overvinder deres pres og begynder igen at spille bolden flot rundt i pasninger. Efter 53 minutter sparker Varde hjørnespark, og bolden ender efter lidt spil frem og tilbage hos en helt udækket Varde-pige, som scorer sikkert til 2-4 Så kunne vi godt være bange for, at Varde ville komme med lyn og torden for at presse os i bund, så de kunne score yderligere. Men vi var rigtig gode til at presse dem i stedet, så de ikke fik noget spil i gang, og vi selv turde igennem hele kampen at holde på bolden og spille den godt rundt. Efter 60 minutter lukker Marika kampen med målet til 2-5. Line tager igen udfordringen op på kanten, og i tæt nærkamp, får hun rigtig flot, slået bolden ind foran målet, hvor Meng presser Varde forsvaret rigtig flot, så bolden på en ripost kommer hen til Marika, som scorer sikkert. Der er ikke en på holdet, der skal hænge med hovedet, for alle ydede et flot stykke arbejde. Alt i alt en super flot kamp af alle. Og stor tak til lille Ditte Marie, som var taget med til Varde, og ikke kom på banen, men som altid var der med sit gode humør. Julie Rosenberg fik heller ikke så meget spilletid, men det skal nok komme, da Julie arbejder godt til træning, og gør rigtig flot fremskridt.
28-08-12 U-15 M turneringskamp VB - Dybbøl 7-3 20. 1-0 Meng 22. 2-0 Meng 25. 3-0 Maja 28. 4-0 Line 33. 4-1 47. 5-1 Meng 50. 6-1 Meng 60. 6-2 70. 7-2 Marika 70. 7-3 Så kom den første sejr i hus for U15 piger M Selvom vi vandt kampen 7-3, var spillet ikke lige godt hele tiden. Vi kom igen ikke godt nok fra start. Men det blev heldigvis ikke udnyttet af Dybbøl. De første 15 til 20 minutter var noget rodet noget, og det skal vi simpelt hen lave om på til næste kamp. Vi kan ikke blive ved med at slippe godt fra, at komme så sløvt i gang i vores kampe. Så i næste uge til træning er det op på hesten og få snakket og trænet tingene igennem, så vi er klar fra startfløjtet i næste kamp. Men deres tre mål, eller hvert fald to af dem, var ikke godt nok. Det første mål var for en gang skyld vores ellers så solide forsvar, der ikke var på tæerne og fik ikke presset boldholderen, der fik let ved at score. Det tredje mål, de fik, var få sekunder efter, vi havde scoret til 7-2 og lige før slutfløjtet. De gav bolden op efter vores scoring og løb direkte gennem midtbane og forsvar og scorede let. Når det er sagt, er det selvfølgelig ikke skidt det hele, og vi vinder jo også stort og fortjent. Efter 20 minutter og de næste 8 minutter frem scorer vi fire gange, og så var den kamp afgjort. Efter 20 minutter laver vi et opspil lige efter fodboldens ABC. Helt tilbage fra forsvaret bliver bolden spillet flot frem i pasninger, og Maja får bolden. lægger den lidt skråt tilbage til Meng, som scorer sikkert. Efter 22 minutter laver vi et lille pres på deres forsvar, hvor Meng får bolden og afslutter lidt uden for feltet, hvor deres målmand, lidt klodset slår bolden med hånden ind i målet. Efter 25 minutter sparker Line et af sine farlige hjørnespark, hvor Marika laver et godt pres og rammer bolden, så den kommer hen til Maja, som flot og sikkert sparker bolden i mål. Efter 28 minutter scorer Line til 4-0 igen efter flot opspil. To minutter før pausen scorer Dybbøl til 4-1. Efter 47 minutter scorer Meng igen, denne gang på en flot lang bold fra Laura Nyrup. Det bliver 6-1 efter 50 minutter, da Line presser deres forsvar og målmand, og da deres målmand ikke samler bolden op, triller bolden hen til Meng, som nemt scorer igen. Dybbøl scorer til 6-2 efter 60 minutter, da vi ligger lidt for langt fra vores modstander. I de døende sekunder får vi hjørnespark, som Marika sparker. Hun sparker bolden til forreste stolpe, hvor deres målmand og en spiller, ikke får snakket sammen, og bolden går direkte ind. Få sekunder efter, da de giver bolden op, render de lige igennem det hele og scorer til slutresultat 7-3. Spillet var bedre end sidste kamp, men vi skal stadig arbejde på de ting, vi har aftalt flere gange. Det er så det, vi vil gøre, i næste uge til træning.
24-08-12 U-15 M turneringskamp Kolding Q - VB 2-2
Igen uafgjort til U-15 piger M Fredag aften tog vi en tur til Kolding for at spille turneringskamp. Vi startede igen meget dårligt og kom under pres de første 15 til 20 minutter. Derefter kom vi lidt mere ind i kampen, uden dog at lægge pres på Kolding. Det blev lige så rodet som i vores første turneringskamp, og det er bare ikke godt nok. Alt det, som vi snakkede om inden kampen, var der alt for mange, der ikke opfyldte. Vi snakkede om at gå ud og tage ansvar, at man skal turde modtage bolden, turde holde på bolden, og spille den fornuftig rundt, vi skulle også have en masse lyd på, ligesom vi skulle løbe uden bold. Flere af disse opgaver blev kun set ganske få gange, og så er det ikke nemt at vinde kampe i så god en række. Der skal dog roses for en god arbejdsindsats og fight over hele linjen. Jeg må sige, vores forsvar har virkelig fundet hinanden, de tør spille med bolden, og er blevet super til at placere sig rigtigt for hinanden. Og jeg skal lige love for, at Cathrine fik vist, at piger også kan lave supergode glidende taklinger. Da en Kolding- spiller løb ned mod vores felt med Cathrine ved siden af, lavede Cathrine den bedste glidende takling, jeg har set en pige lave, godt nok slog Kolding spilleren sig lidt, men ren og god, det var tacklingen. Efter 29 minutter kom vi foran 0-1. Juhler spiller en dyb bold mellem Koldings forsvar, som Line er løbet på. Line får bolden, og laver et genialt træk uden om Koldings målmand, og sparker bolden i det tomme mål. Superflot mål. Efter 32 minutter kommer vi foran 0-2, da Line sparker en lang bold frem, som Irma og en Kolding-spiller prøver at nå begge to. Irma får en lang tå på bolden, og da Koldings målmand er langt ude af målet, går bolden sikkert i mål. Det burde så havet givet os ro til at styre kampen. Og indtil 18 minutter ind i anden halvleg, så det også fornuftigt ud. Men så fik Emma Hoeg krampe i begge ben og måtte udgå. Så skulle vi lige have omstillet lidt på holdet, men vi nåede ikke at få ro på, inden Kolding scorede til 1-2 Det gjorde de, da der var gået 20 minutter. Fem minutter senere, scorede Kolding igen, og fik udlignet til 2-2 Kolding lagde et stort pres på os, det sidste stykke tid af kampen. Alt i alt kan vi være tilfreds med uafgjort, for selvom vi var foran 0-2, var det Kolding, der viste det bedste spil, og dem der havde bolden mest. På mandag skal vi lige snakke kampen igennem for at få styr på nogle ting. Og så skal vi bare være mere klar, når vi på tirsdag, skal spille mod Dybbøl.
21-08-12 U-15 M turneringskamp VB-Esbjerg 0-0 Uafgjort i første turneringskamp Så var dagen kommet, hvor vi skulle spille første turneringskamp med årgang 98 og 99 plus en årgang 2000. Vi var alle spændte på kampen, da vi havde nye med i truppen, og vi har ikke trænet sammen så mange gange. Pigerne var nok for spændte, og det bar kampen meget præg af. Vi havde snakket meget om, vi skulle være klar fra første fløjt, og vi skulle gøre det, vi er gode til, når det kører for os, nemlig at få gang i pasningsspillet. Derudover skulle vi også løbe meget uden bold, og vi skulle have god lyd på. Der var ikke rigtig nogen af disse opgaver, der blev løst, og det gjorde, vi kom under pres lige fra starten. Godt nok havde vi mulighed for at komme foran efter fire minutter efter et flot indlæg fra Line, som ramte Sara foran målet, og hen til Marika, som på en flot detalje med venstrebenet fik bolden over Esbjergs målmand, men desværre ramte bolden overliggeren, og returbolden fik målmanden fat i. Ellers var vi en del under pres de første 15 minutter, dog uden Esbjerg kom til store chancer. Esbjerg havde dog en stor chance i første halvleg, hvor de fik en flad bold ind foran målet, hvor deres angriber bare skulle sætte en inderside på, for at bolden skulle gå i mål, men heldigvis for os ramte hun bolden helt skidt, og den gik ved siden af målet. Efter 15 minutter kom vi lidt mere med i spillet, dog uden på nogen måde at være prangende. Vi fik aldrig vores pasningsspil til at køre, og derfor smed vi for hurtigt bolden væk fra egne rækker. Det gjorde så, vi ikke havde bolden så meget, som vi gerne ville, og spillet blev en rodet affære, hvor vi i stedet kom til at slås for meget i nærkampe med dem, og meget af spillet blev noget tilfældigt med for meget lossen. Så i en meget rodet kamp endte det hele 0-0 Men det var slet ikke skidt det hele. Vores forsvar stod rigtig flot på banen og tog de rigtige løb og beslutninger. Cathrine er blevet et helt geni til at læse de lange høje bolde, hvor hun ni ud af ti gange kommer foran modstanderen og får bolden først. Emma Hoeg er blevet super til at falde ned i banen, når modstanderen har bolden. Og selvom Emma havde en træls mavepine, klarede hun opgaverne perfekt. Krabbe arbejdede som sædvanligt knaldhårdt og går ind i alle nærkampe uden tøven. Vores nye pige Cecilie H. som spiller højre back, gjorde det helt fantastisk. Kæmper og fighter rigtig flot. Det var også dejligt at se, da Maja, som også er ny på holdet, kom ind og gjorde en helt super indsats. Laura Nyrup på midtbanen, arbejdede som en fuldvoksen arbejdshest og var her der og alle steder. Så selv om vi ikke spillede godt, blev der kæmpet rigtig flot, og det var af alle. Det er også en god ting at tage med fra kampen. Det var synd, Marika havde dårlig tå, og Sofie Meng måtte udgå med en fiberskade, da de ellers er blevet rigtig gode til at arbejde sammen og skiftes til at tage diverse løb. Marika spillede hele kampen, selvom hun kort før kampen var ved læge med sin tå. (Sejt gjort!)
12-08-12 U15 M træningskamp Meget overlegen sejr i første træningskamp Søndag den 12. august spillede U15 M vores første træningskamp med 89 - 99 årgange. Vi mødte Gauerslund som er et A hold, og de havde fået forstærkning på deres hold af tre drenge, for at kunne spille mere lige op mod os. Men allerede efter 12 minutter førte vi med 4-0 Selvom de også satte en ekstra på banen, kunne de intet stille op mod os. Vi havde aftalt, vi skulle presse dem, og det skal jeg love for de blev. De havde ikke bolden ret lang tid af gangen, og når de endelig havde den, blev det højst til to måske tre afleveringer mellem dem. Det mest positive var, vi fik Cecilie - Maja og Sara at se i aktion. Og selvom de mangler lidt, var der mange gode ting, at tage med fra kampen, og ind imellem viste de også, de godt kan være med. Det var super af dem, og det ser meget lovende ud fremover. Vi vandt kampen 12-1 14-08-12 U-15 M træningskamp 05. 0-1 Meng 33. 1-1 37. 1-2 57. 1-3 59. 1-4 67. 2-5 God og fortjent sejr Tirsdag den 14. august tog vi en tur til Raarup GIF for at spille træningskamp mod dem. Jeg var lidt spændt på kampen, da de også spiller i mesterrække. Så det var en kamp, man kunne måle sig lidt med. Denne gange havde vi også fået Irma med, som kun har trænet med os en gang. Det vil sige vi nu har fået de fire nye piger i gang, og det ser lovende ud. Irma mangler noget træning, for at få mere luft. Men hun viste også, hun godt kan nogle gode ting med fødderne. Efter disse to træningskampe, er jeg også blevet klogere på, hvilke typer de nye piger er, og hvilke pladser de gør det godt, og føler sig bedst tilpas. Så jeg går efterårssæsonen i møde, med gode sommerfugle i maven. Selve kampen begyndte meget rodet, men det havde jeg også regnet med, da der jo er sket lidt nyt på holdet. Godt nok kom vi hurtig foran, da Meng scorede til 0-1 efter fem minutter. Men der gik et kvarter, før vi begyndte at få styr på de aftalte opgaver, og derefter var der ingen tvivl om udfaldet på kampen. Selvom Raarup har et udmærket hold, kunne de ikke forhindre os i at være bedst og spilstyrende. Raarup har nogle hurtige piger, og nogle der godt kunne skubbe fra sig, så der var mange gode nærkampe. Men vi har også både hurtige og nærkamps stærke piger. Meng og Marika havde mange gode løbedueller med deres forsvar, som blev til flere gode chancer. Line havde rigtig mange nærkampe, og kom rigtig godt og flot ud af de fleste. Hele vores midtbane arbejdede rigtig flot, og havde mange gode nærkampe, hvor de fleste blev vundet. Vores forsvar spillede en super kamp, og de to mål Raarup fik, var ikke kun deres skyld. Det første mål Raarup scorede, var på er langskud, som var meget høj, og gik hen over Emma i målet, som ikke kunne gøre noget. Vi fik bolden rigtig flot, og mange gange ud over fløjene, og særlig Line havde nogle rigtig flotte indlæg. To minutter ind i anden halvleg scorede vi til 1-2 Line havde bolden lidt uden for feltet, og lidt over til venstre side, Juhler kommer i et mesterligt overlap, får bolden ligger den over til højre benet, og placere bolden super flot næsten helt over i modsat hjørne. Et mål lige efter fodboldens ABC. 22 minutter inde i anden halvleg kom vi foran 1-3 da Irma får bolden inde foran målet, målmanden står næsten lige foran hende, men Irma viste klasse, da hun med højre fod, meget skarpt trillede bolden over til venstre fod, og skød bolden i mål med venstre fod, det hele næsten i en og samme bevægelse. 24 minutter ind i anden halvleg kommer vi foran 1-4 da Juhler spiller en bold hen over deres forsvar, som opfanger bolden, og sikkert og flot score. Lige inden slutfløjtet, får Raarup scoret til 2-4 på et mål, hvor vi simpelthen var for passive. Men alt i alt en rigtig god kamp, og dejligt igen at se, de nye piger gøre en super figur.
30-06-12 U-15 B2
VB Pige Cup Ubeskedne VB vandt egen Cup Der var ikke meget gæstfrihed over VB's deltagelse i klubbens egen VB Pige Cup, som lørdag løb af stabelen i VB Parken. Efter sæsonens bedste præstation vandt de lokale U-15 rækken - og det såre fortjent!
Med seks afbud pga. allerede påbegyndt ferie eller en brækket arm hos keeper Irma Buco måtte holdet ud på lånemarkedet. Hos Mesterrækken låntes en central midtbane i skikkelse af Stald og Nyrup, og Natasha Hansen indvilligede i at tage handsker på.
Den rutinerede midtbane løftede hele holdet, som viste årets i særklasse bedste spil. VB - Strib 2-0 28. 1-0 Ditte Marie
35. 2-0 Emma Lykke VB lagde flot ud mod fynboerne, og sejren var egentlig aldrig i fare, skønt holdet måtte hen i 2. halvleg, før scoringerne faldt. Utallige chancer blev brændt før pausen, men først med Ditte Marie Henriksens flotte langskudsmål midt i 2. halvleg løstes knuden op. Emma Lykke slog sejren fast med fem minutter igen.
VB - Fjordager 4-0 19. Natasha Pedersen
24. 2-0 Louise Stald
28. 3-0 selvmål
40. 4-0 Emma Lykke VB var hushøjt overlegen mod den anden fynske modstander, men igen måtte holdet langt hen i kampen, før første scoring kom. Natasha Pedersen lavede et af sine berømte frisparksmål, da hun fra 25 m bragede bolden i nettet.
Efter pausen gik det helt galt for et lidt modløst Fjordager-hold, og Louise Stald på langskud (med lidt venlig bistand fra den fynske keeper...), et selvmål fremprovokeret af Emma Lykke og til slut en Lykke-friløber bragte en standsmæssig sejr i hus. Igen efter flot, flot VB-spil.
VB - FC Horsens 0-0 VB vidste inden stævnets sidste kamp, at uafgjort var nok. Og da et ellers ikke ueffent FCH-mandskab blev holdt i en skruestik af et veloplagt VB-hold, som ingen chancer gav væk overhovedet, ja, så faldt førstepræmien i lokale hænder.
Natasha Hansen, Indira Buco, Natasha Pedersen, Mathilde Frank, Julie Rosenberg, Cecilie Hansen, Louise Stald, Laura Nyrup, Line Madsen, Ditte Marie Henriksen, Emma Lykke, Mathilde Kristensen og Cecilie Jørgensen stod bag VB-triumfen. 17-06-12 U-15 M1 turneringskamp Næsby - VB 2-3 (0-3) 30. 0-1 Laura Nyrup 33. 0-2 Marika 34. 0-3 Marika
Flot og fortjent sejr i Næsby En rigtig flot og velfortjent sejr på 2-3 over Næsby.Turen fra Vejle til Næsby lignede mest en tur op ad en flod med al den regn der kom fra oven... Men vejrguderne var med os, da regnen næsten stilnede af, da vi kom frem. Kampen blev spillet i rimelig fint vejr, og sikken en kamp! Vi spillede en super flot første halvleg, hvor vi havde vinden i ryggen. Vi startede kampen med flere gode opspil, som blev forvandlet til gode chancer. Men ind ville bolden ikke. Men man kunne mærke på pigerne, at når de kunne komme frem til gode chancer og vise så godt spil, ja, så blev de ved med at tro på det. Der var meget mere humør gejst og vilje, end der har været de sidste kampe. Og efter 30 minutter kom forløsningen for både pigerne, trænerne og de medrejsende tilskuere. Meng får en bold, næsten helt ude ved sidelinjen. Hun tager udfordringen op mod en modstander og laver en rigtig fræk tunnel på hende, hvorefter hun fint trækker ind i banen, og ned mod baglinjen. Derfra får hun bolden fladt ind foran målet, hvor Laura Nyrup kommer løbende og sætter en fod på bolden, så den går i mål. Blot tre minutter senere fik vi et frispark næsten ude ved sidelinjen og lidt længere ude end feltet. Marika sparkede direkte på målet og skød den højt mod fjerneste stolpe, hvor deres målman kun lige fik fingerspidserne på, og bolden gik i mål. Et minut senere i det 34 minut, scorede Marika til 0-3. Efter en lille friløber sparkede hun sikkert bolden hen over deres fremstormende målmand. Man må sige, vi fik sat tingene på plads inden pausen med tre mål inden for få minutter. I 2. halvleg fik vi vinden mod os, og Næsby prøvede at lægge et pres på os. Men vi kæmpede godt og flot imod, og de kom aldrig frem til de helt store chancer. Efter 54 minutter scorede Næsby til 1-3 på et helt klart offside mål, og efter 69 minutter begik Krabbe straffe, som de scorede på. Straffesparket var helt i orden, men måden, det blev lavet på, var kun et udtryk for, hvor meget og flot der blev kæmpet, og det over hele linjen. Emma K. stod en rigtig flot kamp, hvor hun kom godt ud i modspillerne, og ind i liggende nærkampe, uden at trække sig på nogen måde. Hun var også tæt på at tage straffesparket. Vores to angribere deltog rigtig meget i spillet, og lavede nogle rigtig flotte løb uden bold. Vores to kanter, fightede super flot og lavede et stort løbearbejde. Line var inde i nogle meget tætte nærkampe, hvor modstanderne slog sig på hende, uden hun på nogen måde spillede beskidt mod dem. Midtbanen lavede et super flot arbejde ved at være med, i forsvaret og hjælpe for lidt efter at være med,til at sætte angriberne eller kanterne i spil. Forsvaret spillede sikkert og arbejdede rigtig flot. De spillede bolden rundt for at få ro på, når der var tid til det, og var der ikke tid til det, fik bolden bare en på nakken, så vi ikke kom under pres, men fik spillet meget længere frem på banen. Alt i alt en rigtig flot og fortjent sejr.
17-06-12 U-15 B2 turneringskamp
Fredericia fF/KFUM - VB 1-7 (0-5) 12. 0-1 Line Madsen
13. 0-2 Emilie Waldstrøm
24. 0-3 Emma Lykke
29. 0-4 Ditte Marie Henriksen
33. 0-5 Emma Lykke
52. 1-5
56. 1-6 selvmål
65. 1-7 Mathilde Frank
U-15 B2: Storsejr cementerede andenpladsen VB's næstbedste U-15 piger sluttede en fin sæson af med målfest i Madsby Enge. Et afbudsramt hjemmehold, som bl.a. måtte undvære sin sædvanlige keeper, var et let offer for vejlenserne, som på dagen lige var en lille klasse over modstanderne.
En hård vind på tværs af banen gjorde dog betingelserne vanskelige for aktørerne, og der var langt mellem de fodboldmæssigt seværdige scener.
Efter en rodet start på kampen begyndt de på dagen grågrøntklædte gæster at finde rytmen, og en solbrændt, netop fra ferie returneret Line Madsen kunne sparke sit hold foran fra kanten af feltet, efter at Emma Lykke havde ramt opstanderen. Minuttet efter fulgte Emilie Waldstøm godt op efter et hjørne og sparkede ind til 0-2.
I den sidste halve snes minutter inden dommerens pausefløjt gik det helt galt for fredericianerne. Først gjorde Emma Lykke det til 0-3 - assist Line Madsen, inden publikum blev vidner til kampens flotteste scoring. Emilie Waldstøm fandt Cecilie Bagge med en fin stikning, og den langbenede kantspillers indlæg kunne Ditte Marie Henriksen firsttime i mål med venstrebenet. Kort efter kunne Emma Lykke forvandle Cecilie Bagges indlæg til pausestilling 0-5.
Med udskiftninger, omrokeringer og vinden skråt imod sig var vejlenserne ikke så dominerende efter pausen. De rødklædte piger fra fæstningsbyen fik da også reduceret, inden Emma Lykke fik presset en fredericianer til at sparke i eget net på Mathilde Franks indlæg.
Samme Frank sluttede målfesten med en fin scoring efter dagens superassist, Cecilie Bagges indlæg.
En god sejr på en billig baggrund og en fortjent andenplads til VB-pigerne 13-06-12 U-15 B2 turneringskamp
VB - KB/Nr. Bjært 4-2 (3-1) 01. 1-0 Emma Lykke
02. 2-0 Emilie Waldstrøm
20. 3-0 Emma Lykke
21. 3-1
52. 4-1 Cecilie Bagge
53. 4-2
Chokstart gav sejr over KB VB tog i den grad gæsterne fra KB/Nr. Bjært på sengen, da de rødblusede samtidig med Danmarks EM-kamp mod Portugal tog imod i VB Parken. Efter ganske få sekunder gik Emma Lykke solo mod de bordeaux gæster, som endnu ikke syntes kommet ud af omklædningsrummet. Og minuttet efter bankede Emilie Waldstrøm bolden i mål efter Natasha Pedersens hjørne.
Resten af halvlegen var koldingenserne toneangivende og også bedst spillende mod et VB-hold, hvis løbe- og nærkampvilje lod en del tilbage at ønske.
Ikke desto mindre bragte Emma Lykke hjemmeholdet på 3-0, men KB slog igen minuttet efter.
Det var ventet, at gæsterne med vinden i ryggen ville komme med hele butikken efter pausen. Men presset udeblev fra det gæstende hold, som døde lidt i de sidste 35 minutter. Bortset fra en enkelt scoring havde VB-defensiven med Mathilde Frank i spidsen ikke svært ved at holde modstanderne stangen. Cecilie Bagge var det, der med et et fladt skud i det lange hjørne - assist Emma Lykke - scorede VB's fjerde og sidste mål.
Ingen prangende forestilling af de rødblusede, men nok til sejr. Mathilde Frank, Julie Rosenberg og isæt Emma Lykke var de spillere hos hjemmeholdet, man bed mest mærke i.
10-06-12 U-15 B2 turneringskamp
VB - Bjert IF 0-4 (0-3) 02. 0-1
19. 0-2
27. 0-3
60. 0-4 Stort nederlag mod topholdet Der var mange lighedspunkter mellem dagens kamp i det regnfulde VB Parken og den omvendte kamp tre dage tidligere i Bjert. Et afbudssvækket VB-mandskab havde igen masser af spil, men effektiviteten var lig nul, og nærmere end et skud på underkanten af overliggeren ved Thea Svith kom man aldrig. Gæsterne var anderledes effektive og havde i nr 7, Sofie Godt, en spiller, der spillede i sin helt egen liga. Tre af målene var hun impliceret i og i det hele taget en fryd at følge. Hun burde spille på et højere niveau.
Mathilde Frank var VB's bedste.
07-06-12 U-15 B2 turneringskamp
Bjert IF - VB 3-1 (1-1) 02. 0-1 Cecilie Bagge
33. 1-1
52. 2-1
70. 3-1
VB kendte ikke sin besøgelsestid mod topholdet Trods en drømmestart og et utal af chancer kampen igennem lykkedes det ikke VB's næstbedste U-15 piger at få noget med hjem fra torsdag aftens besøg i Bjert. På en dejlig, lun og stille sommeraften var der alle muligheder for en god fodboldoplevelse på Bjerts idyllisk beliggende opvisningsbane, hvor måltavlen var tændt og VB-pigerne opsatte på at dukke topholdet.
Og gæsterne, der stillede stærkt op, kom da også forrygende fra start, da Cecilie Bagge allerede efter et par minutter fik bugseret Natasha Pedersens hjørnespark over stregen til vejlensisk føring. Hjørnesparket skulle blive det første i en række på ca. et dusin, som Natasha Pedersen med sin eminente sparketeknik bragte hyperfarligt ind foran Bjert-målet. Men VB-pigerne savner aggresivitet, beslutsomhed og hovedstødsstyrke til at udnytte de gode chancer.
VB dominerede en første halvleg, hvor dog Bjerts fantastiske syver voldte den vejlensiske defensiv problemer. Et godt hug fra Louise Stald var det nærmeste, VB kom 2-0, og i stedet fik værterne udlignet lige inden pausen.
Hjemmeholdet havde momentum en periode efter pausen og kom da også på 2-1, inden VB atter tog teten og pressede de zebrastribede. Men trods adskillige store chancer udeblev udligningen, og i stedet lukkede Bjert til 3-1 i overtiden, da de rødblusede havde kastet alt frem.
Fremtrædende hos VB var Natasha Pedersen, Mathilde Frank, Cecilie Bagge, Louise Stald og Cecilie Hansen. Der er "returkamp" mod Bjert allerede søndag. 02./03. juni 2012
U-15 B2 Madsby Cup Højdramatik og spænding, da VB fik sølv Efter en lidt lunken førstedag voksede VB's næstbedste piger ud over sig selv og spillede sig i finalen i B-rækken ved årets Madsby Cup. Her beviste man desværre, at straffespark ikke er holdets spidskompetence, hvorfor det blev til nederlag til Aabenraa, da afgørelsen skulle findes fra 11-m pletten.
VB's præstation sættes relief af, at en af holdets absolutte profiler, Line Madsen, stort set ikke spillede under stævnet pga. en skade.
Dominerende figur på sølvholdet var stævnet igennem Mathilde Frank, som viste forsvarsarbejde af høj, høj klasse. VB-Lystrup 1-1 (1-1) VB lagde fint ud tidligt lørdag morgen, da det fortjent blev til 1-1 mod Lystrup, som normalt spiller B1, og som senere sluttede som nr. 3 i A-rækken ved Madsby Cup. Cecilie Bagge bragte de rødblusede foran efter en stor håndfuld minutter efter et fint gennmbrud på venstrekanten, men Lystrup fik udlignet efter et større forsvarskoks i VB-forsvaret.
Det var ventet, at Lystrup med vinden i ryggen ville dominere totalt efter pausen, men VB havde ikke vanskeligt ved at holde modstanderne fra chancer. At man alligevel i VB-lejren havde mest grund til at være tilfreds med det ene point, skyldes det kæmpestraffespark, der ikke blev dømt, da VB's hardnitter Camilla Laursen jævnede en Lystrup-pige med jorden i det kriminelle felt.
Line Madsen blev kampens spiller. VB-Vipperød 1-5 (1-3) VB fik en katastrofestart, da sjællænderne med et par hurtige og skudstærke folk tog vejlenserne på sengen. 0-3 stod det efter seks minutter!
De rødblusede fik dog rystet den hæslige start af sig, og Maja Nissen fik reduceret til 1-3. Ja, muligheden for 2-3 var gigantisk, da Cecilie Jørgensen og Ida Eskildsen ikke kunne blive enige om at sparke bolden ind i et tomt mål...
Mulighederne for et comeback med vinden efter pausen blev ødelagt, da keeper Irma Buco og Line Madsen måtte udgå i pausen med henholdsvis et ildebefindende og en skade, og sjællænderne kunne sætte trumf på med yderligere to scoringer.
Camilla Laursen blev kampens spiller VB-Aabenraa 1-2 (0-0) Med nederlaget måtte VB nøjes med puljens sidsteplads og dermed et dårligt udgangspunkt for søndagens slutspil. Og det var da også et unødvendigt nederlag mod sønderjyderne, som dog rådede over et par særdeles hurtige og farlige offensivkræfter. Efter en målløs første halvleg bragte Cecilie Bagge VB foran med et fladt skud i det lange hjørne. På et godt langskud fik Aabenraa dog udlignet, og i sidste minut udnyttede de blågule et hjørnespark og en Irma Buco, der ikke var helt på stikkerne, til at score sejrsmålet. Nedtur! Kampens spiller Cecilie Bagge. VB-Svendborg 1-0 (1-0) VB fik den bedst tænkelige start, da holdet tidligt - meget tidligt - søndag morgen slog Svendborg i den første kamp i B-slutspillet. Sejren var helt fortjent mod fynboer, der aldrig kom til det helt store foran Irma Bucos mål, og blev en kendsgerning allerede efter syv minutter, da Maja Nissen med venlig assistance fra Svendborg-keeperen scorede kampens eneste mål på et langskud. Kampens VB'er blev Mathilde Frank. VB-Vinding SF 2-0 (0-0)
I en helt afgørende kamp om finalepladsen stod VB over for et lokalopgør mod vennerne fra den anden side fjorden. VSF, som til stævnet stillede med et kombinetet første- og andethold, havde dog svært ved at finde takterne, og efter en fin præstation kunne VB trække sig sejrende ud af et opgør, hvor uafgjort havde været nok til finalepladsen. Vindings eneste farlige forsøg stod Elise Andersen for, men Irma Buco reddede flot til hjørne.
Cecilie Hansen bragte de rødblusede foran straks efter pausen efter hjørne, og Ditte Marie Henriksen sluttede af i slutminuttet med et smukt mål efter Cecilie Bagges flotte forarbejde.
Mathilde Frank blev igen kampens VB-pige. Finale: VB-Aabenraa 2-3 (0-1) (1-1) efter straffesparkskonkurrence Finalen i B-rækken fik den ondeste af alle afgørelser, da guld og sølv skulle afgøres fra den lille forræderiske plet 11 m fra mållinjen.
Tilskuerne på bane 14 ved siden af Monjasa Park fik en udmærket slutkamp at se - med to vidt forskellige halvlege. Sønderjyderne dominerede med vinden i ryggen 1. halvleg og bragte sig helt fortjent foran et halvt minut inden pausen. Med med blæsten som forbundsfælle greb vejlenserne i 2. halvleg dirigentstokken og dominerede nu opgøret totalt. Fortjent kunne Natasha Pedersen da også banke et frispark i mål til udligning fra 25 m kort efter pausen.
Trods gode VB-tilbud skete der ikke mere, og trods en fin start på straffesparkskonkurrencen med scoring fra Natasha Pedersen og en Irma Buco-redning blev det Aabenraa, som løb med guldet. Både Julie Rosenberg, Cecilie Bagge, Ditte Marie Henriksen og Mathilde Frank brændte nemlig deres forsøg, men efter at have fordøjet skuffelsen kunne trætte VB-piger sagtens glæde sig over sølvmedaljer og fine irgrønne sportstasker, som traditionen tro blev overrakt på balkonen i Madsbys klubhus.
Finalens VB-spiller: Natasha Pedersen.
VB stillede med følgende sølvpiger: Irma Buco, Camilla Laursen, Natasha Pedersen, Mathilde Frank, Julie Rosenberg, Cecilie Hansen, Maja Nissen, Frida Wounlund, Cecilie Bagge, Ditte Marie Henriksen, Line Madsen, Louise Pedersen, Cecilie Jørgensen, Ida Eskildsen og Indira Buco. 02-06-12 U-15 M1 turneringskamp VB - Horsens 0-4 (0-3) 05. 0-1 17. 0-2 31. 0-3 60. 0-4 Endnu et nederlag til et ellers godt kæmpende VB mandskab, som var afbudsramt af skader og spillere brugt på U-18 DM holdet. VB havde ellers en sprudlende start, hvor vi sagtens kunne have ført 2-0 efter fire minutter - særlig en kæmpe chance til Meng, da der var spillet 4 minutter. I stedet scorede Horsens til 0-1 efter 5 minutter, da de fik en friløber. Et at vores problemer lige nu er, at vi ikke får scoret på de chancer, vi har - eller bare på nogle af dem... Det positive er, at vi i det mindste kommer frem til chancer. Var vi bare kommet foran i starten af kampen, kunne den være endt anderledes, da man kan se, at når vi først kommer bagud, slår vi lidt for let op i banen. Men der var flere gode ting i kampen, eksempelvis at Nyrup, som spiller på den midterste midtbane i dag, spiller en stor kamp. Hun og Juhler lavede et stort stykke arbejde på midtbanen. Da Emma Hoeg spillede meget af kampen med en skade, og Sarah døjede med knæet, blev Nyrup og Juhler desværre nødt til, alt for mange gange at tage turen lidt mere defensivt, end de ellers skulle. Sofie Krabbe spiller igen en god kamp, hvor hun tør tage kampen op både med fødderne, men også fysisk med nærkampe. Efter 17 minutter kommer vi bagud 0-2. Meng har en god mulighed efter 28 minutter, men i stedet for mål falder hun efter sammenstød med Horsens målmanden uheldigt ned på skulderen, og får et slag på den, så hun må udgå resten af kampen. Horsens scorer til 0-3 efter 31 minutter, direkte på hjørnespark i den drilske vind. Anden halvleg spiller vi igen lige op med Horsens, og vi kommer igen frem til nogle chancer. Den største chance var til Emma Lykke, som i en meget fri situation sparkede forbi målet. Horsens kom på 0-4 efter 60 minutter.
29-05-12 U-15 B2 turneringskamp
Vinding SF - VB 1-1 (1-0) 33. 1-0
44. 1-1 Emma Lykke Hårdt tilkæmpet point i Vinding Det blev endnu et helt jævnbyrdigt lokalderby, da Vejles to store klubbers næstbedste U-15 piger i en glimrende B2 kamp tirsdag aften krydsede klinger på "Mamba Park". VSF havde vundet den omvendte kamp 1-0, og de rødblusede gæster havde da heller ikke grund til at være utilfredse med pointdelingen. Skulle kampen have haft en vinder, burde det nok have været hjemmeholdet, som brændte et par gigachancer i løbet af opgøret.
De hvidblusede var bedst før pausen og kom da også fortjent foran kort inden halvleg på en forrygende flot solo fra egen banehalvdel. Herudover havde værterne en kæmpechance, som VB-keeper Irma Buco mirakuløst fik reddet. Retfærdigvis skal det dog siges, at den unge målmand selv havde været impliceret i chancen med noget af en picnic!
VB kom en lille håndfuld gange pænt igennem over venstrekanten, men langbenede Cecilie Bagge savnede kvalitet i sine indlæg.
Efter pausen havde VB dog momentum den første snes minutter, hvor man for alvor fik presset hjemmeholdet. Fortjent var det derfor også, at en stærkt spillende og robust Emma Lykke kunne score fra klods hold efter Cecilie Bagges fine forarbejde.
I perioden så man flere fine VB-angreb, men mod slutningen løb gæsterne - som på dagen måtte undvære en syg Line Madsen - tør for kræfter, og VSF sluttede bedst. Igen med en kæmpechance til følge, som det på mirakuløs vis lykkedes de sort/hvide ikke at score på!
Udover Lykke er der hos VB grund til at rose keeper Buco samt bagkæden med Camilla Laursen, Natasha Hansen, Mathilde Frank og Julie Rosenberg, som virkelig sled for pointet. På midtbanen en pæn kamp af Maja Nissen. 20-05-12 U-15 M1 turneringskamp
Esbjerg - VB 3-4 (2-2) 03. 0-1 Marika 05. 1-1 15. 2-1 22. 2-2 Marika 36. 2-3 Emilie 64. 2-4 Emilie 72. 3-4 På en skøn solrig søndag eftermiddag, fik vi tre dejlige point med hjem fra Esbjerg i en lidt rodet kamp, hvor vi godt nok kom foran tidligt i kampen, men alligevel ikke kunne finde det spil og den ro frem, som vi så gerne vil vise. Esbjerg satte sig lidt på kampen, dog uden at komme frem til mange store chancer. Efter tre minutter fik vi et hjørnespark, som blev sparket godt ind over, og efter et par løse bolde i luften, fik Marika flot headet bolden i mål til 0-1. Men blot to minutter senere fik Esbjerg udlignet, efter en Esbjerg spiller, fik fat i bolden ved et målspark fra Emma. Esbjerg- spilleren skød klogt og dygtigt bolden hen over Emma. Efter 6 minutter var Line tæt på at score, efter vi havde sparket et frispark ind i feltet, som blev opsnappet af Line, men det blev kun lige ved og næsten. Efter 15 minutter fik Esbjerg et frispark ved sidelinjen. Det blev til en blød, høj bold, som sejlede hen over alle, også Emma i målet, så Esbjerg kom foran 2-1 Det slog os heldigvis ikke ud, og vi kæmpede videre og prøvede at få vores spil til at fungere. Efter 22 minutter erobrede Louise bolden i deres felt, og bolden kom hen til Marika, som scorede sikkert sit andet mål i kampen. Olivia tog med oprejst pande imod udfordringen, da vi bad hende om at prøve at spille venstre back. Efter lidt tid, hvor hun lige skulle finde sig til rette, gjorde hun det rigtig godt. Hun er en god og klog spiller, som kom godt af med bolden. Anden halvleg var kun lige sat i gang, da Emilie ville være med i målfesten. Emilie fik en lang bold, som hun i en rigtig flot løbeduel og infight med to Esbjerg-spillere fik sig kæmpet forbi, hvor hun med sin hurtighed og klogskab, viste, at hvis hun kom forbi, ville hun få en friløber, og kom hun ikke forbi, ville hun helt sikkert få et frispark. Hun kom forbi og scorede sikkert forbi Esbjerg-målmanden. Vi kom frem til nogle pæne chancer i anden halvleg, men fik ikke udnyttet dem alle. Laura Nyrup havde også en pæn mulighed efter 28 minutter, hvor hun fra Line får en bold fra fløjen, som ligger lidt ude i feltet, men Laura skyder lidt forbi målet. Laura tog nogle gode ture, både frem og tilbage på fløjen, som var rigtig vigtige. Line kommer op i angrebet de sidste 12 minutter af kampen, og gjorde en god figur, med sine hurtige antrit og gode fysik. Det er også hende, der vinder en duel om bolden i Esbjergs felt og laver en flot stikning, til Emilie, som tager et flot løb, og på ydersiden af en forsvarspiller får bolden og scorer sikkert til 2-4. Esbjerg scorer til 3-4 to minutter inde i overtiden. Særlig anden halvleg var til alles tilfredshed i en kamp, hvor man ikke kan forstå, Esbjerg ligger i bunden uden point. Esbjerg er ikke noget dårligt hold, de har både hurtige, store og dygtige boldspillere på holdet. Men det er godt gået af os, da vi undervejs må skifte ud, hvor vi måske ellers ikke ville gøre det. Marika fik det skidt i varmen, og Laura Nyrup måtte udgå med allergi. Natasha måtte også ud, da hun fik et spark over foden.
16-05-12 U-15 B2 turneringskamp
VB - Erritsø 3-1 (2-1) 06. 0-1
27. 1-1 Louise Pedersen
34. 2-1 Ida Eskildsen
49. 3-1 Cecilie Bagge Ny 3-1 sejr til VB 2 I et vejrlig, som kun svorne modstandere af Dyrenes Beskyttelse ville jage en hund ud i, hentede VB sin anden 3-1 sejr på fem dage. Og en helt fortjent en af slagsen. Det er dermed blevet til tre sejre i træk for holdet, som startede sæsonen så skidt. Hvad de blåfrosne tilskuere på sidelinjen blev budt før pausen, var...skal vi nøjes med at sige ikke det smukkeste fodbold, VB Parken endnu har lagt græs til. Til aktørernes undskyldning skal dog siges, at forholdene var mildest talt ugunstige. En periodevis isnende regn og en stiv kuling på langs ad banen gjorde, at tilfældighederne rådede. Dertil kom, at Erritsø-pigerne ikke forsømte nogen lejlighed til at høvle bolden langt ud i skoven eller andre mere eller mindre vildtvoksende arealer, hvilket umuliggjorde ethvert flow i spillet.
VB - begunstiget af medvind før pausen - lagde bedst ud med flere chancer, men alligevel kom de stribede foran efter seks minutter, da de for øjnene af et sovende VB-forsvar sparkede bolden over en chanceløs Irma Buco. Sløve vejlensere præsterede ikke stort, men tilspillede sig alligevel med vindens hjælp adskillige muligheder - og en byge af hjørnespark. Efter knap en halv time fik Louise Pedersen endelig udnyttet et af Natasha Pedersens fine spark fra hjørneflaget.
Inden pausen fik Ida Eskildsen med et flot mål bragt de rødblusede foran.
De fleste forventede nu et stormløb fra Fredericia-forstaden i medvinden efter pausen. Det udeblev. De Barcelona-klædte forvaltede kulingen dårligt, og VB spillede sig op og var langt farligst trods modvinden. Cecilie Bagge afgjorde da også kampen et kvarter inde i halvlegen, da hun tordnede bolden ind under overliggeren. Udover et direkte frispark, som Irma Buco - igen en af sit holds allerbedste - parerede eminent samt en række hjørnespark bragte gæsterne ikke meget til torvs, mens VB var giftig, når hurtigløberne satte deres kontraer ind.
Udover Buco lagde man hos værterne mest mærke til Ditte Marie Henriksen, den lille fine tekniker, de to fysisk stærke og velovervejede Lindved-piger Cecilie Bagge og Natasha Pedersen, Emma Lykke med de gode ryk samt hurtige Mathilde Frank, som spillede sin måske bedste kamp i den røde trøje.
12-05-12 U-15 B2 turneringskamp
KB/Nr. Bjært - VB 1-3 (0-3) Anden sejr i træk til VB 2 11. 0-1 Maja Nissen
16. 0-2 Cecilie Bagge
29. 0-3 Emma Lykke
67. 1-3 Trods særdeles vanskelige vindforhold - en stærk kuling på tværs af banen - spillede VB 2 sin hidtil bedste halvleg i år, da holdet med en 3-0 føring afgjorde kampen ved Lyshøjskolen allerede inden pausen.
I en efter vejrforholdene fin B2 kamp var VB det skarpeste hold mod et Kolding/Nr. Bjært mandskab, som havde meget spil og spillede pænt fodbold, men som manglede effektivitet foran mål. VB var ramt af seks afbud - deriblandt to af holdets ledende skikkelser. Line Madsen var skadet og Camilla Laursen væk til konfirmation. Til gengæld var holdet forstærket af Olivia Linnebjerg, som med sygdom sad over for Mesterrækkeholdet tirsdag. Med to venstrebenede - Linnebjerg og Cecilie Bagge - på holdet gav det VB's offensiv helt nye dimensioner, hvilket man til fulde fik udnyttet før pausen.
Maja Nissen bragte sit hold foran efter en halv snes minutter, da hun scorede fra tæt hold efter et smukt VB-angreb. Cecilie Bagge bankede bolden op i målhjørnet fem minutter senere, mens "årets mål i B2-rækken" kom med seks minutter tilbage af halvlegen. Olivia Linnebjerg gik uimodståeligt til baglinjen, og hendes perfekte indlæg sendte Emma Lykke i mål med et flyvende hovedstød. En sjældent flot fuldtræfffer!!! Samme Lykke kunne angrebet efter have gjort det til 0-4, men Jelling-pigen sparkede forbi et tomt mål...
Værterne havde bestemt deres chancer, men passere en som sædvanlig uhyre veloplagt Irma Buco i VB-målet formåede de ikke.
De rødblusede døde ret meget efter pausen, men først tre minutter før tid fik værterne reduceret efter et frispark. VB-defensiven blev kampen igennem mesterligt dirigeret af Mathilde Frank og Natasha Pedersen.
Alt i alt spillemæssigt fine fremskridt for VB's næstbedste, 09-05-12 U-15 M turneringskamp
VB-Næsby/Munkebo 1-1 (0-1) U15 M1 leverede en flot indsats i 1-1 kamp 33. 0-1 66. 1-1 Louise Stald Efter en rigtig flot indsats og fight over hele linjen, lykkedes det U15 M at få 1-1 mod stærke Næsby. Første halvleg sad Næsby på, og vi var en del under pres, uden dog at Næsby kom til de helt store chancer. Det de så kom frem til, tog en rigtig stærk Ida i målet sig af. Spillet flød lidt frem og tilbage, og vi kunne ikke rigtig få det spil i gang, som vi er bedst til. Men det var nok fordi, Næsby var gode til at presse os hårdt, og vi fik ikke ro på noget tidspunkt. Men selv om vi var presset, prøvede forsvaret alligevel, at spille sig ud af de pressede situation, og det lykkedes meget ofte rigtig flot. Efter 10 minutter får Næsby en lille friløber, men Ida i målet klare super flot i to omgange, og forhindrede Næsby i at komme foran. Lige før halvleg kom Næsby dog på 0-1 i en situation, hvor spillet var klumpet godt sammen, og der skete nogle tilfældigheder i feltet, som førte til målet. Sarah var ellers tæt på at afværge det, men blev presset så meget, at bolden lige nøjagtigt kom i mål. I anden halvleg kom vi meget bedre med i kampen. Og 6 minutter ind i anden halvleg, følger Marika godt op på en lang bold, hvor hun presser deres målmand, som uden for feltet tager bolden klart med hænderne. Dette kunne have kostet et frispark og rødt kort, da hun var bagerste spiller, men dommeren stod desværre placeret, så han ikke kunne se hændelsen. I det 63. minut kæmper Juhler sig flot til bolden, og sparker den ind over, hvor Meng får hovedet på, men desværre går bolden over målet. Det sidste kvarter sad vi rigtig solidt på kampen og pressede Næsby godt tilbage på deres halvdel. Fire minutter før slutfløjtet fik Louise en bold et stykke udenfor feltet, og med et hårdt, fladt og præcist skud scorede hun et flot mål - så langt ude i siden af målet, at deres målmand ikke kunne nå den. Super flot mål. Ellers en flot kamp over hele linjen, hvor det eneste, vi savnede, var nogle flere dybdebolde og løb ud i de tomme rum. Men det har vi til gode til næste gang. Men som sagt en rigtig flot kamp, hvor det er super at se, hvor mange kræfter vi har til at lægge en godt pres på Næsby, så sent i kampen. Ida i målet leverede en super indsats, og Juhler vandt den ene nærkamp efter den anden på midten. Emma Hoeg bliver stærkere og stærkere i forsvaret. Så det er rigtig gode tegn til de næste kampe. Men som sagt, en super kamp af alle. En god solid holdindsats.
09-05-12 U-15 B2 turneringskamp
VB-Fredericia KFUM/fF 1-0 (0-0) 37. 1-0 Ditte Marie Henriksen Ditte Marie Henriksen matchvinder i første turneringssejr Sejrssangen var lidt rusten, men fik snart farve, da VB's næstbedste U-15 piger onsdag aften kunne fejre et farvel til sidstepladsen efter en fortjent 1-0 sejr over Fredericia.
Kampen var - som stort set alle kampe i den jævnbyrdige pulje - meget lige, men med to skud på modstandernes aluminium og efter årets hidtil bedste indsats kunne sejren sagtens forsvares.
Spillet var jævnt fordelt, men VB's bagkæde stod fornuftigt, og hvad der kom forbi den, tog en som altid sikker Irma Buco i målet sig af. Den unge VB-keeper var ellers gået halvskadet ind i kampen.
Tættest på før pausen var VB's Emilie Waldstrøm, som - spillet fri efter et flot angreb - dog kun traf stolpen via den stærke Fredericia-keepers hænder. Et andet mønsterangreb afsluttede Ditte Marie Henriksen ved at sparke lige på målmanden fra tæt hold.
Samme Henriksen afgjorde dog kampen kort ind i 2. halvleg. Et af Camilla Laursens lange indkast fik Cecilie Bagge sendt videre ind foran mål, hvor den klejne Henriksen sparkede bolden sikkert i mål med venstrebenet. Målscoreren var en af VB's allerbedste. Ofte lod hun sig falde ned i banen, hvor hun tog bolden til sig og fordelte den fornuftigt på kanterne. En af dem, der nød godt heraf, var venstrekanten Cecilie Bagge, som ogs hørte til sit holds bedste. Den langbenede Lindved-pige var også tæt på at gøre det til 2-0 midt i halvlegen, men stolpen stod i vejen...¨Ellers var det relativt småt med chancer, for også fredericianerne præsenterede sig velorganiseret og uden mange blottelser.
Måske allerstærkest i billedet hos VB stod Camilla Laursen, som utrættelig udspillede hele sin fysik, men ros til hele holdet for en flot indsats. 25-04-12 U-15 B2 turneringskamp
Erritsø-VB 2-1 (1-0) Nyt smalt nederlag til VB 2 02. 1-0
61. 2-0
65 2-1 Natasha Pedersen Kampen på Erritsøs ganske idylliske, træomkransede anlæg lignede til forveksling VB's premierenederlag mod Vinding tre dage tidligere. Holdet, der var handicappet af at måtte undvære Line Madsen (i Berlin med skolen), fik en rædselsfuld start. Inden to minutter var spillet, havde et gigantisk forsvarskoks kostet en stribet føring.
Trods fine chancer til Emilie Waldstrøm (to gange) og Cecilie Bagge og så sandelig også muligheder til værterne blev det ved 1-0 ved pausen. Bedste VB-scene før pausen var et mønsterangreb kreeret af Ditte Marie Henriksen, der stak bolden ud på kanten til Cecilie Bagge, hvis indlæg til bageste stolpe Emilie Waldstrøm sparkede over mål. Ellers var der der ikke det store at råbe hurra for spillemæssigt hos VB'erne, som investerede mindre i nærkampene end Erritsø, og som i hovedspillet var værterne klart underlegne. Holdet i Barcelona-dresset headede alt væk, mens VB-pigerne ikke just er kendte som heltinder i luftrummet...
Også efter pausen var hjemmeholdet den tand bedre, der berettigede sejren. Og da holdet med en halv snes minutter igen scorede i en off-side lignende situation efter et frispark, lignede det en klar afgørelse. Men med fem minutter igen bragede Natasha Pedersen et frispark begået mod Mathilde Kristensen ind under overliggren - et sjældent flot mål. Mere end en kvart chance til Ida Eskildsen blev det dog ikke i de resterende minutter til de rødblusede, som til overflod måtte bære en fodskadet Camilla Laursen fra banen.
Bedst hos VB var Lindved-duoen Natasha Pedersen og Cecilie Bagge samt stortalentet Irma Buco i målet. Søster Buco - Indira - spillede sin hidtil bedste kamp i den røde bluse. 22-04-12 U-15 B2 turneringskamp
VB-VSF 0-1 (0-1) Premierenederlag i lokalderbyet 01. 0-1
De tilskuere, der havde indfundet sig lidt sent på bane 5 i VB Parken til turneringspremieren mellem VB's og VSF's næstbedste U-15 pigehold, gik glip af afgørelsen. Sekundviseren havde nemlig knapt spadseret en omgang, før gæsternes farlige Elise Andersen havde banket bolden i mål via underkanten af overliggeren.
Og mere skete der så ikke i den kamp på målfronten. Lad det være sagt straks: VB spillede ikke nogen stor kamp - for 1. halvlegs vedkommende direkte ringe - men alligevel havde værterne så mange og store chancer, at pointudbytte havde været inden for rækkevidde. Line Madsen, Emilie Waldstrøm, Ditte Marie Henriksen og Cecilie Bagge var nogle af dem, der var uhyre tæt på.
Før pausen blev der løbet alt dor lidt af de rødblusede - ja, der var tale om 35 minutters gå-fodbold, hvor man så større vilje og engagement hos Vinding-pigerne. Alligevel havde hjemmeholdet inden for få minutter tre kæmpechancer for at få udlignet.
Det blev bedre efter pausen, hvor løbevilligheden var større, men helt godt blev det aldrig. Og farlig var man hovedsagelig ved enkeltaktioner, når Line Madsen, Mathilde Frank eller Cecilie Bagge tog sagen i egen hånd. Men igen var der så rigelgt med chancer til en udligning.
Bedst hos VB - hvor der så sandelig er plads til forbedringer inden onsdagens kamp i Erritsø - var Camilla Laursen og keeper Irma Buco. 19-04-12 U-15 M1
FC Horsens - VB 3-1 U15 M1 kom ned på jorden igen 05. 0-1 Line
08. 1-1
35. 2-1
45. 3-1
VB U15 M1 piger kom ned på jorden igen, efter den ellers så flotte kamp mod Esbjerg
Torsdag aften tabte VB helt fortjent 3-1 til FC Horsens.
Vi mødte op med et lidt afbudsramt hold, da vi manglede både Marika, Emilie og Thea.
Men det er ikke undskyldningen for, at vi tabte kampen. Pigerne var ikke i nærheden af at være lige så opsatte som i kampen mod Esbjerg. Det kunne allerede mærkes under opvarmningen, hvor pigerne ikke var på mærkerne og opsatte, som de burde være.
Det kan skyldes, det var en hverdagsaften på udebane, hvor energien ikke er, som den ellers ville være. Det kan også være os trænere, som bare ikke formåede at få pigerne op i det rigtige gear.
Kampen startede ellers fint, da vi kom foran efter fem minutter. Line fik en lang bold, og med sin hurtighed, løb hun fra Horsens- forsvaret og sparkede bolden over deres målmand, som fik hånd på bolden, men ikke nok til at forhindre, at bolden gik i mål.
Desværre gik der kun tre minutter, inden Horsens slog igen og fik udlignet til 1-1 på et langskud.
Det var en meget rodet kamp, særlig fra vores side. Horsens spillede fysisk hårdt, og nogle gange lidt over stregen, hvilket de fik lov til af dommeren. Men vi skal hverken give Horsens eller dommeren skylden, for at vi tabte. Det var helt vores egen skyld.
Vi forsøgte os på højre kant med Laura Nyrup , som lige skulle finde sig til rette på pladsen. Men som kampen skred frem, gik det bedre og bedre for Laura på den uvante plads. Hun kom mere med i spillet og begyndte at tage kampen op. Hun viste at hun sagtens kunne, løbe fra modstanderen og lave nogle rigtig gode indlæg.
Lige før halvleg bliver det 2-1, da Ida kikser et udkast, der opfanges af en Horsens-spiller, som scorer.
Anden halvleg blev heldigvis bedre end første, (kunne heller ikke blive dårligere...) Der prøvede vi at spille det spi,l vi er gode til, men kom ikke rigtig frem til nogle chancer.
Ti minutter ind i anden halvleg scorede Horsens til 3-1. En Horsens-spiller har bolden en del meter uden for vores felt, og ser Ida stå meget langt ude af sit mål, og med dygtighed skyder hun langt udefra, hen over Ida og i mål.
Vi må bare op på hesten igen, og gå til den til træning, så vi er mere klar, til næste kamp. 14-04 U15 – M1 turneringskamp VB – Esbjerg fB 6-1 (4-1)
Perfekt start på turneringen for M1
01. 1-0 Emilie
12. 1-1
17. 2-1 Meng
21. 3-1 Meng
35. 4-1 Meng
36. 5-1 Emilie
51. 6-1 Louise Dagen startede ikke allerbedst, da der kom afbud fra en trist Marika, på grund af sygdom. Men det lod de andre piger, sig ikke gå på af, da de spillede en super flot kamp, og vandt fuldt fortjent 6-1.
På en flot forårsdag med dejlig solskin, var kampen flyttet til kunstbanen, på grund af den regn. der var kommet dagene før. Allerede efter 37 sek. scorede Emilie til 1-0 efter opspil helt tilbage fra Ida ud til Line, som spillede en lidt høj bold til Emilie, der med en rigtig god førsteberøring med hovedet, spillede sig fri af modstanderne og løb fra forsvaret og scorede sikkert.
Efter 9 min. havde Emilie et godt forsøg, efter et hjørnespark fra Olivia. Efter 12 min. blev det til 1-1, efter vi laver et forkert fremløb i forsvaret. Bolden bliver skudt over Ida, som får hånden på bolden og er lige ved at nå tilbage, inden bolden triller 20 cm. over stregen.
I det 17 minut bliver det 2-1, efter Emilie lavede et rigtig flot og hårdt pres på deres forsvar og fik spillet Meng fri, som scorede sikkert.
Efter 21 minutter bliver det til 3-1,da Juhler med sit gode overblik spiller bolden dybt til Emilie, der i en meget presset situation får prikket bolden til Meng, som laver et godt træk mellem venner og fjender og scorer sikkert igen.
Efter 35 minutter går Esbjergs målmand forkert af bolden, og Meng kan ubesværet score til 4-1.
Anden halvleg startede som første med et mål efter 37 sekunders spil. Line lavede igen et af sine fremragende indlæg, som Emilie på bedste måde udnyttede ved at kaste sig frem, og heade bolden sikkert i mål til 5-1.
6 minutter inde i anden halvleg scorede Louise et rigtig flot mål til 6-1 Hun fik bolden et stykke uden for feltet, tog et par træk, og sendte kanonkuglen op i trekanten.
Der var intet på dagen, der kunne slå de seje røde piger ud af den, heller ikke at Cathrine spillede med lidt sygdom i kroppen, og Emma H. måtte gå ud kort tid ind i anden halvleg, også med sygdom. Det viser overskud, vilje og klasse fra alle. Der er ingen, der skal nævnes mere end andre, da det var hele holdet, der lavede et kæmpe stykke arbejde. Med vildskab, vilje og flot spil pressede vi Esbjerg så meget, at de aldrig fik et ben til jorden. Super flot og en rigtig dejlig måde at starte turneringen på. FLOT FLOT 10-04
U-15 B2 træningsturnering
Firehøje - VB 1-5 (0-2) 01. 0-1 Line Madsen 03. 0-2 Emilie Waldstrøm
38. 0-3 Line Madsen
48. 0-4 Emilie Waldstrøm
63. 1-4 str.
67. 1-5 Camilla Laursen Perfekt generalprøve for B-holdet
VB's næstbedste U-15 piger fik den bedst tænkelige optakt før turneringspremieren mod Erritsø GIF. På stadion i Ny Nørup blev det til en sikker sejr over de gulblusede værter, og det kunne vist ikke mange indvende det store imod. Kampen var dog betydeligt mere jævnbyrdig, end cifrene antyder. Sejren var samtidig VB's første på 11-mands banen, og sejrsdansen fik da heller ikke for lidt efter opgøret.
VB tog værterne på sengen og førte efter tre minutter med 2-0. Allerede efter få sekunder tog Line Madsen sagen i egen hånd, gik solo fra banens midte og bankede bolden ind ved foden af opstanderen. To minutter senere fulgte Emilie Waldstrøm trop, da hun flot satte bolden højt i hjørnet fra kanten af feltet.
Firehøje kom nu langt bedre med i kampen, men solidt forsvarsspil af VB's midterforsvarere Natasha Pedersen og holdets i dag nok bedste spiller, Mathilde Frank, holdt sammen med en imponerende indsats i målet af unge Irma Buco Firehøje hjemmeholdet fra fadet.
Værterne demonstrerede en off-side taktik, som ganske vist resulterede i en skrækkelig masse off-skide pift fra kampens glimrende unge dommer, men samtidig var guf for VB's hurtigløbere Line Madsen og Emilie Waldstrøm. Straks efter pausen gik Madsen igen solo og sørgede for den reelle afgørelse. Waldstrøm øgede til 4-0, inden der måtte et straffespark til, for at Firehøje kunne passere Irma Buco. Det var Mathilde Frank, der begik forseelesen, mens en anden af VB's hardnittere, Natasha Pedersen, inden pausen måtte 10 minuter til afkøling, da hun så gult...
Camilla Laursen slog VB-sejren fast med endnu en solo tre minutter før tid.
Udover Buco, Natasha Pedersen og Mathilde Frank kan fremhæves Line Madsen for mange gode ryk, Natasha Hansen - den eneste spiller fra førsteholdstruppen - for fint overblik, og Cecilie Bagge for utallige rush op ad venstrekanten. 31-03
U-15 B2 træningsturnering
Ammitsbøl/Jerlev - VB 2-0 06. 1-0
70. 2-0 De brændte chancers kamp i Ødsted VB's næstbedste piger kendte ikke deres besøgelsestid i træningsturneingens første kamp. Ved Brunmosehallen var vejlenserne så uskarpe som en sløv og rusten papirkniv og måtte derfor lægge ryg til et ellers undgåeligt 0-2 nederlag.
I det lunefulde martsvejr, hvor sol skiftede med snebyger, spillede de rødblusede med en strid vind imod sig før pausen. Det gav i sagens natur overvægt i spil til hjemmeholdet, som da også kom foran allerede efter en god håndfuld minutter. Men i modsætning til sidste weekends kamp i Middelfart, hvor VB-pigerne blev spillet helt ud i Lillebælt, var man her fint med i kampen og spillede sig i de første 35 minutter til store chancer ved Mathilde Frank (to gange), Ditte Marie Henriksen og Emilie Waldstrøm.
Efter pausen havde gæsterne med vinden som forbundsfælle totalt overtaget, og spillerne stod nærmest i kø for at score, men ind ville bolden ikke. Også en byge af hjørnespark blev det til, som Emma Lykke fik flot indover, men der savnedes aggressivitet i feltet. I overtiden, hvor VB havde kastet alt frem, fik værterne tilkendt et straffespark begået af Natasha Pedersen (vist uden for feltet), og kunne øge til 2-0.
Men selv om modstanden i dag ikke var nær så hård som sidste lørdag på Fyn, var der der grund til at glæde sig over, at VB-pigerne var så meget bedre med i kampen og også formåede at spille sig til chancer.På lånemarkedet havde man fundet Kristina Thomsen, som sammen med Natasha Pedersen i midterforsvaret holdt Ammitsbøl-holdet godt væk fra Irma Bucos mål. Flere VB'ere lagde pænt til deres spil i forhold til sidste weekend. 24. marts
U-15 M træningskamp
VB - FC Horsens 4-1 (2-1) 20. 0-1
20. 1-1 Meng
28. 2-1 Gude
45. 3-1 Meng
66. 4-1 Gude Om end der er tre uger til sæsonstart, må dagens træningskamp - som samtidig var den sidste af slagsen - ses som generalprøven. Og den forløb optimalt, da FCH blev sendt sendt hjem med et 4-1 nederlag. Et resultat, der stod pænt mål med spil og chancer.
Gæsterne var dog pænt med før pausen, hvor nge dybdebolde voldte VB-forsvaret en del problemer. Ida Kristensen måtte dog efter en spektakulalær målmandspræstation dog kun give fortabt en enkelt gang, da et skud uden for feltet efter et forsvarskoks overlistede den rutinerede keeper. Sofie Meng bragte dog inden for samme minut balance i reg nskabet ved på Juhlers stikning at oversprinte FC-forsvaret.
Holdet fra nord diskede i det hele taget op med lidt af en kamikaze-taktik, da hele tiden lå meget højt på VB-angriberne. Gefundenes Fressen for ikke mindst Meng, som hellere end gerne ville i løbeduel med modstanderne.
Omkring den halve time var det dog Line Gudes tur til at løbe fra Horsens-forsvaret og udnytte Emma Høghs afleveringtil 2-1.
Efter pausen havde værterne ikke vanskeligt ved at lukke ned for gæsternes angrebsbestræbelser foran målet som nu vogtedes af Emma Kristensen. FC kom således ikke til alverden i de sidste 35 minutter.
Så var der straks mere snært i de rødblusedes angreb. Efter at Meng havde bragt VB på 3-1 og lånespiller Natascha Brandt brændt et straffe begået mod Marika Skov, ja, så slukkede Line Gude i de døende minutter, da hun hamrede et indlæg i mål.
Fine takter på en solrig martsdag af et velspillende VB-mandskab, som kunne give debut til Jelling-pigen Emma Lykke. 24. marts
U-15 B2 træningskamp
Middelfart - VB 7-1 (3-0)
VB's andethold indledte en uden tvivl vanskelig 11-mandssæson med et gedigent nederlag på Fyn. Kun stærkt målmandsspil af Irma Buco forhindrede en tocifret sejt til de blåblusede.
De fleste VB-spillere havde i kampen deres første møde med den store bane, og den tilvænning er en udfordring. Der er meget at lære...
VB's enlige scorin g stod Ditte Marie Henriksen for, da hun reducerede til 1-6 på Cecilie Bagges indlæg. Samme Bagge var sammen med Lindved-kollega Natascha Pedersen og keeper Irma Bucos storesøster Indira debutanter i VB-trøjen. Ikke mindst Bagge fik især i 1. halvleg sat et fint aftryk på kampen.
Om en uge bliver der i på Ødsted Stadion chance for at revanchere sig for VB-pigerne, når trænongsturneringen går i gang. 16.-18. marts
U-15 B/7 træningsstævne Horsens U-15 B deltog med et 7-mandshold i FC Horsens' træningsstævne Hummel Cup. Stævnet har med klubbens adgang til nu fire kunstgræsbaner facilitetsmæssigt boost, og da forplejningen som altid i Horsens var trestrjernet, havde pigerne en dejlig weekend. VB-Raarup 0-2 (0-0) I den eneste kamp på jordbane spillede VB en udmærket 1. halvleg, hvor holdet havde sine chancer. Det uvante, særdeles hurtige, underlag gjorde det dog vanskeligt at styre bolden for de kunstgræsvante piger, og da man ligeledes havde overvurderet sine kræfter og brugt det meste af krudtet før pausen, overtog de stærke gulbluser teten og vandt fortjent 2-0. VB-Fortuna Hjørring 4-2 (4-2)
I en ikke specielt velspillet kamp (så er det udtrykt mildt) blev det 4-2 til Line Madsen over de grønblusede nordjyder. Den stærke VB-pige scorede nemlig alle fire mål i en kamp, som vejlenserne på kunstbanen i Egebjerg dominerede totalt uden at spille godt. VB-FC Horsens 2-4 (1-1) I en fin og jævnbyrdig kamp i Egebjerg mod et ikke ueffent Horsens-hold var VB tæt på uafgjort. Holdet spillede frisk til, og kom mod slutningen på 2-3, hvorefter Line Madsen havde en fin chance for udligning. I stedet smuttede hjemmeholdet igennem i de døende sekunder og cementerede sejren. VB viste i denne kamp sit bedste under stævnet og havde Emilie Waldstrøm og Frida Wounlund som målscorere. VB-Fortuna Hjørring 1-4 (1-1) Efter tre hele kampe på to dage var energireserverne hos VB-pigerne opbrugt tidligt søndag morgen på den store kunststofbane i Torsted. 70 minuttters gå-fodbold resulterede i et et ganske fortjent 1-4 nederlag mod det selvsamme hold, man havde domineret så totalt imod i lørdagens kamp. Camilla Laursen var den enlige VB-målscorer.
Den ringe forestilling skal dog ikke fjerne indtrykket af et fint træningsstævne - som altid velorganiseret af FC Horsens' Lars Jensen og hans håndgangne mænd og kvinder.
Som anfører Louise Pedersen udtrykte det: "Det har godt nok været en sund weekend...ja, altså hvis vi ikke havde spist så meget slik..." 04-03-12 træningskamp U-15 M Næsby–VB 2–1. Vi har mødt Næsby 4 gange inden for det sidste år, alle kampe har været jævnbyrdige og med fodbold på højt niveau. Kort fortalt: Vi spiller årets til dato bedste kamp mod en meget stærk modstander, og som kampen forløber, bør vi være skuffede over, at vi taber. Alle pigerne kan være deres indsats bekendt, der blev løbet mange kilometer, og alle arbejdede for holdet. Vores oplæg og fokuspunkter blev fulgt kampen igennem. Det meste af anden halvleg er det os, som har bolden, med flot spil på fløjene og giftige dybde løb af Emilie og Sofie. Sofie scorer et flot mål, hvor hun viste sin hurtighed og overspurtede Næsby-forsvaret. Ros til Emilie og Thea for først at spille en halvleg for U-18 DM, som spillede inden os, og derefter spillede Emilie hele kampen for os og Thea en halvleg. Cathrine var uheldig og måtte udgå med en skade midt i første halvleg.Så nu gælder det bare om at fortsætte det gode arbejde på træningsbanen, så for vi helt sikkert et spændende forår. 29-01-12 træningskamp U-15 M
VB-Skovbakken 2-1
Søndag spillede U-15 M årets første træningskamp, modstanderen var Skovbakken som vi også skal møde i turneringskampene. På en snedækket kunstbane i VB Parken var forholdene ikke til flot fodbold. Men vi fik alligevel spillet en okay kamp Vi spillede 3 halvlege hvor der blev skiftet godt rundt og mange spillede på uvante pladser. Det blev en jævnbyrdig kamp, hvor begge hold havde perioder som de dominerede. Skovbakken kommer bedst i gang i 1 halvleg og kommer foran 0–1 efter en fejl i vores opspil. Til 2 halvleg skifter vi på 4 pladser og vi kommer længere frem på banen og får lagt et bedre pres på Skovbakken. Sofie Meng får reduceret til 1–1 og senere afleverer hun til Emilie, som i helt fri position kan gøre det til 2–1. Kampen ender med en 2–1 sejr til VB pigerne, som skal roses for en god indsats under svære betingelser. 13-10-11 testkamp U-15/7
VB-Erritsø 4-1 (1-1)
11. 0-1
25. 1-1 Line Madsen
33. 2-1 Line Madsen
50. 3-1Louise Pedersen
58. 4-1 Ditte Marie Henriksen Flot sæsonpunktum for U-15/7 Med kun fem spillede kampe i efteråret fik U-15/7 som sæsonafslutning arrangeret en testkamp mod Erritsø, som ligeledes har været ramt af holdudtrækninger i sain pulje, hvor de stribede kun har tabt til KB/Nr. Bjært, der dog har aldresdispensation.
Og holdet fra Fredericia-forstaden var da også en ligeværdig modstander til VB, som kunne mønstre 11 spillere til kampen - ganske uden lånespillere fra Mesterrækken. Dejligt med de mange nye piger.
VB spillede en fin kamp mod kompetente gæster, og kampen var på vippen helt indtil 10 minutter før tid.
Udeholdet kom foran, da man fandt et hul mellem de to ellers påpasselige forsvarere Emma Hoeg (som fik en strålende debut for VB) samt Julie Rosenberg og kunne passere Irma Buco i VB-målet. En storspillende Line Madsen fik dog udlignet inden pausen.
Samme Madsen bragte de rødblusede i front efter pausen. Erritsø havde efter et fremragende kontraangreb en 112 % chance for udligning, men sparkede over det tomme mål fra en meters afstand. I stedet afgjorde Louise Pedersen kampen med et langskud. Ditte Marie Henriksen cementerede sejren to minutter før tid efter fint forarbejde af Mathilde Frank.
Udover de dominerende Madsen & Hoeg kunne man notere Camilla Laursens bedste kamp til dato. Udover Hoeg var der ligeledes debut til Cecilie Jørgensen, som er kommet til fra Kolding.
12-10 JBU's turnering U-15 M
VB-Middelfart 1-1 (0-0)
18. 0-1
22. 1-1 Emilie Henriksen Uafgjort til efterårstræt VB-mandskab VB's bedste U-15 hold lignede et efterårsferietrængende team, da holdet onsdag aften sluttede sæsonen af med at sikre sig et lidt heldigt point efter en noget vaklende indsats.
Middelfart var det bedste hold på dagen - ingen tvivl om det. Hjemmeholdet, der måtte afgive Ida Kristensen og Laura Petersen til U-18 Liga, var presset kampen igennem af fysisk overlegne og mere aggressive fynboer. De rødblusede havde svært ved at holde fast i bolden, og duellerne, der blev vundet, var få.
Når holdet fra den side af bæltet dog nok alligevel ikke ærgrer sig blågule over resultatet, skyldes det chancefordelingen. Trods fynsk spilovervægt havde værterne faktisk sin del af kampens muligheder, og både Sofie Meng, Olivia Linnebjerg og Mathilde Frank havde nærgående afslutninger efter kontraer, med en Meng-friløber, som Middelfart-keeperen fik pareret, som den største.
Gæsterne kom foran, da de gled igennem i højresiden og udplacerede Emma Kristensen. Emilie Henriksen fik dog hurtigt udlignet, da hun fire minutter senere satte turboen til og let overspurtede de fynske forsvarere med efterfølgende sikker scoring.
Mere blev det ikke til. Med det uafgjorte resultat og en sikker andenplads satte VB punktum for en rigtig fin efterårssæson.
09-10 U-15 mesterrække
Fredericia KFUM – VB 2–3 (2–1)
11. 0-125. 1-1 Line Madsen33. 2-1 Line Madsen50. 3-1Louise Pedersen58. 4-1 Ditte Marie HenriksenMed kun fem spillede kampe i efteråret fik U-15/7 som sæsonafslutning arrangeret en testkamp mod Erritsø, som ligeledes har været ramt af holdudtrækninger i sain pulje, hvor de stribede kun har tabt til KB/Nr. Bjært, der dog har aldresdispensation.Og holdet fra Fredericia-forstaden var da også en ligeværdig modstander til VB, som kunne mønstre 11 spillere til kampen - ganske uden lånespillere fra Mesterrækken. Dejligt med de mange nye piger.VB spillede en fin kamp mod kompetente gæster, og kampen var på vippen helt indtil 10 minutter før tid.Udeholdet kom foran, da man fandt et hul mellem de to ellers påpasselige forsvarere Emma Hoeg (som fik en strålende debut for VB) samt Julie Rosenberg og kunne passere Irma Buco i VB-målet. En storspillende Line Madsen fik dog udlignet inden pausen.Samme Madsen bragte de rødblusede i front efter pausen. Erritsø havde efter et fremragende kontraangreb en 112 % chance for udligning, men sparkede over det tomme mål fra en meters afstand. I stedet afgjorde Louise Pedersen kampen med et langskud. Ditte Marie Henriksen cementerede sejren to minutter før tid efter fint forarbejde af Mathilde Frank.Udover de dominerende Madsen & Hoeg kunne man notere Camilla Laursens bedste kamp til dato. Udover Hoeg var der ligeledes debut til Cecilie Jørgensen, som er kommet til fra Kolding.18. 0-122. 1-1 Emilie HenriksenVB's bedste U-15 hold lignede et efterårsferietrængende team, da holdet onsdag aften sluttede sæsonen af med at sikre sig et lidt heldigt point efter en noget vaklende indsats.Middelfart var det bedste hold på dagen - ingen tvivl om det. Hjemmeholdet, der måtte afgive Ida Kristensen og Laura Petersen til U-18 Liga, var presset kampen igennem af fysisk overlegne og mere aggressive fynboer. De rødblusede havde svært ved at holde fast i bolden, og duellerne, der blev vundet, var få.Når holdet fra den side af bæltet dog nok alligevel ikke ærgrer sig blågule over resultatet, skyldes det chancefordelingen. Trods fynsk spilovervægt havde værterne faktisk sin del af kampens muligheder, og både Sofie Meng, Olivia Linnebjerg og Mathilde Frank havde nærgående afslutninger efter kontraer, med en Meng-friløber, som Middelfart-keeperen fik pareret, som den største.Gæsterne kom foran, da de gled igennem i højresiden og udplacerede Emma Kristensen. Emilie Henriksen fik dog hurtigt udlignet, da hun fire minutter senere satte turboen til og let overspurtede de fynske forsvarere med efterfølgende sikker scoring.Mere blev det ikke til. Med det uafgjorte resultat og en sikker andenplads satte VB punktum for en rigtig fin efterårssæson.
05. 0 – 1 Emilie Henriksen
11. 1 – 1
33. 2 – 1
55. 2 – 2 Ida Christensen
70. 2 – 3 Sofie Krabbe VB heldige i Fredericia Vi havde til dagens kamp i Fredericia mange afbud, og det var bestemt ikke nogen god kamp, vi spillede. Men vi har i hele efteråret været gode til at score på de chancer, vi får, og det betød, at vi løb med sejren til sidst.
Kampens første scoring blev sat ind af Emilie. Efter en god solo tur i højre side afslutter hun fladt i det lange hjørne, 0–1. Nu troede vi åbenbart, at det blev en let kamp, for vi overlod interativet Fredericia, som kort efter kommer på 1–1, hvor der nok burde være fløjtet for offside. Og helt galt gik det så kort før pausen, et hurtigt taget indkast og et forsvar, som ikke er på plads, betyder, at Fredericia fuldt fortjent kommer på 2–1.
Efter pausen har vi stadig problemer med at få spillet til at flyde, og vores forsvar, som ellers er vores faste holdepunkt, var under pres mange gange i 2. halvleg. Men der skulle lidt held til, før vi kom tilbage i kampen. Et målspark til Fredericia bliver sparket lige ud i fødderne på Ida C, som uden chance for målmanden scorer til 2–2. Et resultat, som vi var mere end tilfredse med. Men i kampens sidste minut bryder Emilie deres opspil og spiller Sofie K fri i venstresiden, og efter et enkelt træk banker hun bolden i mål til 2–3.
Et super resultat for os, det viser samtidig at spillerne fra andetholdet så småt kan være med. Dagens kamp gav debut til Mathilde Frank fra andetholdet og til Ida C, som spillede sin første kamp i år, Laura N er stadig mærket af sin skade, Thea er heller ikke helt klar endnu, Olivia mangler også lidt, inden hun er ved fyld styrke. 01-10-11 JBU's turnering U-15 Mesterrække
VB - OB 4-1 (2-0) 20. 1-0 Sofie Meng
31. 2-0 Emilie Henriksen
57. 3-0 Emilie Henriksen
60. 4-0 Sofie Meng
62. 4-1 VB strålede om kap med solen På en helt vidunderlig løvfaldssommerdag - som TV's vejrprofeter vist har døbt fænomenet - belønnede VB de fremmødte tilskuere, der havde trodset vinterklargøring af haven og nedlukning af sommerhuset og var gået til bold i VB Parken. De rødblusede VB-piger spillede nemlig en rigtig god gang fodbold, og 4-1 sejren over OB var ikke et mål for stor.
Hjemmeholdet lagde bedst ud mod eller ikke uefne fynboer og forsøgte ikke mindst at sætte Sofie Meng i scene med bolde i dybden. Man måtte dog en snes minutter ind i kampen, før værterne endelig kom foran. Emilie Henriksen driblede og kæmpede sig til baglinjen, og hendes indlæg havde Sofie Meng let ved at omsætte i mål. Henriksen gjorde det selv til 2-0 elleve minutter senere, da hun løb solo fra banens midte og scorede med venstrebenet.
Odenseanerne var farligst, når de slog bolden ned mellem VB's midterforsvar og venstrebacken og dermed satte kanten i scene til indlæg, men for alvor fare på færde foran debuterende keeper Emma Kristensen blev der aldrig. Samme Kristensen fik i øvrigt en fin førsteoptræden mellem stængerne.
VB overlod initiativet til gæsterne efter pausen, men ud over nogle standardsituationer kastede det ikke det store af sig.
Midt i halvlegen afgjorde værterne kampen endegyldigt, da Emilie Henriksen scorede på Sofie Mengs forarbejde. Herefter stod der igen VB på det meste, og Magiske Meng kunne selv gøre det til 4-0 på grænsen af offside.
OB fik pyntet på resultatet med et langskud med en halv snes minutter igen.
Altdominerende for hjemmeholdet vafr Laura Petersen, der styrede defensiven med hård hånd, samt Emilie Henriksen, der svang den offensive taktstok. Laura Nyrup viste igen gode takter på højrebacken, og Louise Stald løb rigtig mange meter på den centrale midtbane. For alle gjaldt det dog, at man - trods varmen - ydede en både spille- og løbemæssigt fin præstation.
26-09-11 JBU's turnering U-15/7
Bredballe IF - VB 0-9 (0-4) 05. 0-1 Mathilde Frank
15. 0-2 Mathilde Frank
27. 0-3 Ditte Marie Henriksen
29. 0-4 Mathilde Frank
32. 0-5 Mathilde Frank
40. 0-6 Emilie Waldstrøm
41. 0-7 Camilla Laursen
44. 0-8 Mathilde Frank
57. 0-9 Frida Wounlund Storsejr i lokalderbyet VB lod ingen tvivl tilbage i prestigeopgøret mellem de to naboklubbers andethold. På en fugtig, men ganske lun septemberaften på Hældager gjorde de rødblusede det slemme ved hjemmeholdet, som dog de første 25 minutter fulgte så nogenlunde med.
For VB'erne var det glædeligt, at se 7-mands stå næsten på egne ben, idet kun Laura Nyrup fra 11-mandsholdet var med. Hun spillede en fin kamp, men alle øvrige med målsluger Mathilde Frank (5 scoringer) i spidsen fulgte godt med. Astrid Larsen tog målet inden pausen og spillede derefter en god anden halvleg i marken, da Caroline Dybdal tog handskerne på og holdt buret lige så rent. Frida Wounlund, Louise Pedersen, Camilla Laursen, Emilie Waldstrøm og Ditte Marie Henriksen kompletterede holdet på bedste vis.
Med en sejr i den resterende kamp mog Fredericia kan VB nu sikre sig puljesejren for efteråret. 24-09-11 JBU's turnering U-15/7
VB-Alminde-Viuf 4-0 (2-0) 04. 1-0 Louise Pedersen
28. 2-0 Mathilde Frank
49. 3-0 Caroline Dybdal
50. 4-0 Frida Wounlund VB skarpest på dagen Cifrene antyder en overlegen sejr til hjemmeholdet. Det var dog ingenlunde tilfældet denne herlige Indian Summer formiddag i VB Parken. Opgøret var yderst jævnbyrdigt, men de ellers ikke uefne gæster var kommet af sted fra Alminde uden at have hentet den skarpe ammunition ud af våbenskabet.
VB fik en drømmestart, da Louise Pedersen, som spillede sin hidtil bedste kamp i den røde trøje, energisk rev sig fri og fik passeret Almindes i øvrigt fortræffelige keeper. Vejlenserne spillede herefter bolden ganske pænt rundt, men løbearbejdet var nærmest ikke eksisterende - og returløbene helt fraværende - så de blåklædte gæster havde gang på gang en overtalssituation. Dog uden at kunne udnytte det foran Natasha Hansens mål.
Lidt heldigt kom værterne i stedet på 2-0 kort inden pausen ved Mathilde Frank - assist Caroline Dybdal.
Løbene blev bedre efter pausen, om end gæsterne stadig havde deres muligheder - nu hos Astrid Larsen, som vogtede målet efter pausen. Men alt blev brændt!
I stedet slog VB kontra med to mål inden for et minut. Først scorede Caroline Dybdal med albuerne (den ellers glimrende dommer Troels Troelsens udsyn var dækket), og kort efter cementerede Frida Wounlund sejren med scoringen til 4-0. Her havde Camilla Laursen en værdifuld assist.
Louise Stald var, hvad tyskerne kalder "Dreh- und Angelpunkt" på VB-holdet, og også Natasha Hansen var - i marken efter pausen - med til at sætte niveau. Alle øvrige - specielt Louise Pedersen - viste i glimt fine takter, men for dem gælder det: Træning hver gang og en løbetur i villakvarteret en gang imellem! Jeres form har plads til forbedring! 21/ 9. U15 Piger M VB – Næsby 2–2 (1–1) 06. min. 1–0 Laura P
13. min 1–1
48. min 1–2
50. min 2–2 Emilie Topmøde i VB Parken VB parkens kustbane var rammen om en spændende og særdeles velspillet kamp i højt tempo mellem rækkens to tophold. VB pigerne har længe set frem til denne kamp, og det var også tydeligt for tilskuerne til dagens kamp at se, for vi spillede helt sikkert vores bedste kamp til dato.
Efter en forsigtig start af begge hold får vi et frispark i højre side, som Emilie sparker godt ind i feltet. Næsby-forsvaret er lidt passivt, og det udnytter Laura P til 1–0.
Næsby får reduceret efter et hjørnespark, hvor vores forsvar er for passivt. Herefter er det mest Næsby, som har overtaget halvlegen ud.
I pausen får vi ændret på nogle ting, og fra 2, halvleg start går vi højre op og presser Næsbys forsvar. Det giver os et overtag og vi har flere gode muligheder. Men efter en fejl i vores opspil løber Næsby kontra og scorer til 1–2.
Vi fastholder vores pres og 2 min senere scorer Emilie til 2– 2, som bliver kampens resultat. Et okay resultat, men set med VB øjne skulle vores gode 2. halvleg have givet sejren.
Alle fortjener stor ros for at følge kampens oplæg om at spille bolden frem og ikke bliver hektiske i vores spil. Det var super flot.
Det er især flot, at vi med 6 spillere fra årg. 98 på banen kan spille, som vi gør. Det lover godt for fremtiden! 16-09-11 JBU's turnering U-15/7
VB-Firehøje 4-0 (0-0) 37. 1-0 Louise Stald
42. 2-0 Line Madsen
48. 3-0 Ditte Marie Henriksen
49. 4-0 Louise Stald Højt tempo knækkede Firehøje I en glimrende 7-mandskamp overtog VB fredag aften førstepladsen i puljen, da ellers ubesejrede Firehøje blev sendt hjem med et 4-0 nederlag.
Hjemmeholdet stillede stærkt op, og Louise Stald, Cecilie Juhler og Line Madsen satte - godt fulgt op af de øvrige VB'ere - fra start et morderisk tempo. Det gulblusede tophold fulgte dog fint med før pausen i den yderst velspillede kamp, og to stolpeskud var det nærmeste, værterne kom en scoring.
Firehøje måtte stille op uden udskiftere, og tempoet fik holdet til at knække sammen efter pausen, hvor VB satte trumf på.
Louise Stald bragte VB foran syv minutter efter pausen, og en stærkt spillende Line Madsen gjorde det til 2-0. Ditte Marie Henriksen, som kom direkte fra en U-12 kamp (!) spillede alle sine tekniske kvaliteter ud efter pausen og gjorde det elegant til 3-0 mesterligt spillet op af Louise Pedersen. Louise Stald sluttede festen med et brag af et langskud i målhjørnet.
I målet vist Emilie Henriksen med sikker indgriben og hurtige igangsætninger, at den plads mestrer hun også. VB kunne i øvrigt give debut til Caroline Dybdal og Astrid Larsen, som begge gjorde det fint.
Næste opgave for holdet er en lørdagskamp mod Alminde-Viuf. 12-09-11 JBU's turnering
U-15 pige M Middeelfart-VB 3-5
01 min. 0–1 Emilie
14 min. 0–2 Marika
30 min. 0–3 Sofie M
36 min. 1–3
40 min. 2–3
50 min. 2–4 Marika
56 min. 3 – 4
58 min. 3 – 5 Sofie M Mange mål i Middelfart Kampen kort fortalt: Emilie scorede for anden kamp i træk i 1. min 0–1, Marika scorer sikkert til 0–2 på Emilies oplæg, og inden pausen har Sofie M udbygget føringen til 0–3.
2. halvleg: Middelfart reducer allerede i første min af anden halvleg, og vi kan ikke rigtigt komme i gang efter pausen. De scorer igen til 2–3, vi har det svært og kan ikke rigtigt få ro på vores spil.
Men på en kontra får Sofie K kæmpet sig igennem og lagt en god aflevering til Marika, som igen scorer et flot mål 2–4. Thea bliver skadet, og vi må skifte ud. Kort efter scorer Middelfart direkte på hjørnespark til 3–4. Marika er ikke helt frisk (det kunne man nu ikke se på hendes spil), så vi må skifte ud igen. Vi får igen en kontrachance, og denne gang bliver Sofie M spillet fri i dybden, og så er kampen lukket 3–5 til VB.
Super kamp af alle, og dyb respekt for Natasha, som løste udfordringen som målmand i Idas fravær. 05-09-11 JBU's turnering U-15/7
Bredsten-VB 5-4 (1-3) 08. 1-0
18. 1-1 Ditte Marie Henriksen
25. 1-2 Selvmål
26. 1-3 Line Madsen
40. 2-3
42. 3-3
47. 4-3
55. 4-4 Ditte Marie Henriksen
60. 5-4 Bittert nederlag til U-15/7 Trods en pauseføring på to mål og et point inden for rækkevidde til de absolut døende sekunder måtte VB tage tomhændet fra Bredsten Stadion. Ærgerligt for et i høj grad nykonstrueret hold med flere nye spillere, for VB spillede en fin kamp og havde fortjent bedre.
Efter at være kommet bagud efter en situation, der skreg af manglende kommunikation, havde gæsterne ni gyldne minutter i halvlegens sidste halvdel. Først bragte Ditte Marie Henriksen balance i regnskabet efter en genial stikning fra Sofie Krabbe. Så lavede Bredsten selvmål på debutanten Frida Wounlunds indlæg. Og endelig bragte en storspillende Line Madsen udeholdet foran med to på et skud fra distancen.
VB, der havde været klart bedst før pausen, fik problemer i de sidste 30 minutter mod et ikke ueffent Bredsten-hold, hvis lille nr. 10, banens bedste spiller, vejlenserne aldrig fandt ud. Efter tre hurtige Bredsten-mål, slog VB dog tilbage på endnu et Ditte Marie Henriksen-mål - denne gang spillet fri af den anden debutant, Mathilde Frank. De rødblusede havde flere muligheder, men skød oftest alt for højt på den store Bredsten-keeper.
I stedet snoede den lille 10'er sig igen fri i de absolut sidste sekunder og sikrede Bredsten sejren. 03-09-11 JBU's turnering, U-15 M
VB - Fredericia 5-2 (3-1) 01. 1-0 Emilie Henriksen
15. 1-1
24. 2-1 Emilie Henriksen
26. 3-1 Emilie Henriksen
39. 3-2
65. 4-2 Laura Pedersen
68. 5-2 Marika Skov Lidt for spændende mod Fredericia Cifrene lyder ganske overbevisende, men faktum er, at VB lidt unødvendigt måtte hen til slutminutterne for at afgøre dagens kamp mod Fredericia definitivt. Med meget neglebideri til følge hos tilhængerne på sidelinjen.
VB fik noget af en ønskestart. 23 sekunder var der spillet, da Emilie Henriksen første gang smuttede fra de neongules forsvar og scorede via keeperens parade.
Fæstningspigerne fik dog udlignet efter et kvarter, da en ellers stærkt spillende Ida Kristensen i VB-målet fejlbedømte et lidt forkølet forsøg udefra. Til gengæld vippede VB-keeperen lidt senere et glimrende Fredericia-langskud ud på stolpen og gjorde derved skaden god igen.
Gæsterne fortsatte deres kamikaze-taktik med at ligge meget højt med bagkæden, hvilket lige var mad for VB's hurtigløbere. De rødblusede havde da også fine forsøg ved Emilie Henriksen og Sofie Meng, inden Henriksen med et doublepack gjorde det til 3-1 inden pausen.
Værterne kom skidt igang efter pausen, og udeholdet fik hurtigt reduceret efter et indirekte frispark for ulovlig tilbagelægning. Vejlenserne havde dog her alle muligheder for at cleare bolden, inden den lå i netmaskerne. Panikken bredte sig nu så småt hos de rødblusede, som begyndte at sparke febrilsk. Udover en brændt friløber til Marika Skov kneb det også med at skabe åbne chancer i den anden ende.
Emilie Henriksen blev fra angrebet trukket ned på midtbanen for at skabe ro, og langsomt fik vejlenserne styr på kampen igen. Laura Pedersen headede mod slutningen et af Henriksens giftige hjørnespark i mål til 4-2, og Marika Skov profiterede af et hurtigt taget frispark fra Henriksen, hvorefter Nørre Snede-pigen elegant lobbede bolden over Fredericia-keeperen.
Godkendt indsats af et VB-mandskab, som var det bedste fodboldhold. Men en anden gang behøver det nu ikke blive så spændende...! 19.-21. august 2011
U-15 M til Talentstævne i Stensballe Fredag aften lagde vi ud mod Frederikshavn som spiller i A rækken. Kampen blev vundet med 3–0 af VB pigerne, som i perioder spillede rigtig flot fodbold.
Lørdag morgen kl. 8 var der lokalopgør mod FC Horsens, som spiller i mesterrækken, en meget lige kamp som VB vinder 1–0, desværre bliver Ida skadet, men så er det jo fedt, at Natasha kan tage over.
Næste kamp var mod Assens, som spiller i A rækken. Vi spiller en ok kamp, men kan ikke score, så det ender 0–0. Denne kamp gav debut til Line, som lige er startet i VB.
Sidste kamp i puljen var mod Thisted fra mesterrækken, vi var ved at værre trætte og Thisted var bare bedre end os på dagen, så vi taber 0–3.
Dagens sidste kamp var mod Næsby som vi om tirsdagen tabte 0–1 til i vores første turneringskamp. Næsby er et godt hold, men selvom vi var trætten ville vi have revanche. Det blev en super kamp af begge hold, der blev kæmpet om alle bolde, og spillet bølgede frem og tilbage. Kampen blev afgjort 2 min før slutfløjtet på flot langskud 1 – 0 til Næsby. Næsby var søndag i finalen og tabte 1–0 til Skovbakken.
Søndag var der placeringskampe.
Søndag kl. 9 skulle vi møde Thisted igen. Pigerne hang med hovederne og var trætte, 5 kampe på så kort tid var ved at sætte sine spor. Efter lidt let opvarmning og peptalk fra trænerne kommer vi i gang med kampen. VB sætter sig på spillet fra start, og inden pausen har VB pigerne scoret 2 gange. 2. halvleg bliver mere lige og skal bare overstås. Thisted reducerer til 2– 1, som bliver kampens resultat.
I kampen om 5 – 6 pladsen ventede Esbjerg.
Pigerne var trætte, men de har åbenbart evnen til at finde de sidste resurser når det gælder. Kampen mod Esbjerg vinder VB med overbevisende 3 – 0. Vi scorer nogle flotte mål og vores forsvar var gode til at afvise deres angribere, som ikke var helt uden evner. Super stævne. Tak til jer forældre for den gode opbakning på sidelinen. Jan Erik og Michael U-15 M træningskamp 14-08-11
VB-Hedensted 2-2 (1-2) 09. 0-1
10. 0-2
11. 1-2 Sofie Meng
56. 2-2 selvmål Remis i eneste træningskamp I en kort og hektisk opstartsfase inden turneringsstart blev det til en enkelt testkamp for Mesterrækken. Her blev det i VB Parken efter en yderst jævnbyrdig og ganske velspillet kamp til 2-2 mod Hedensted - ligeledes fra Mesterrækken.
Hjemmeholdet startede godt, men i løbet af et enkelt sort minut måtte man indkassere to mål imod sig i situationer, hvor vejlenserne lå alt for langt fra deres modstandere.
Værterne fandt dog hurtigt sig selv igen, og allerede minuttet efter fik Sofie Meng reduceret, da hun gik solo i højresiden.
Jævnbyrdigheden var efterfølgende udtalt, og to påpasselige forsvar sørgede for, at kampen ikke bød på de helt store målchancer. Fortjent var det dog, at VB med et kvarter igen fik udlignet på et selvmål efter hjørnespark. Herudover havde Emilie Henriksen en pæn chance fra tæt hold, men den glimrende Hedensted-keeper fik pareret.
Emilie Henriksen, Ida Kristensen og Laura Pedersen spillede hele deres rutine ud fra sidste sæsons Mesterrække. Laura P havde fra sin plads i midterforsvaret adskillige drabelige dueller med gæsternes angriber Trine Hansen, som tidligere har båret den røde bluse.
De øvrige skulle lige vænne sig til tempoet, men da det skete, så det fornuftigt ud fra fleres side. Louise Stald lavede fine ting på højrekanten, Laura Nyrup stod fysisk rigtig godt fast, og Sofie Krabbe fik løbet mange meter for nu at nævne et par stykker.
VB kunne give debut til Olivia Linnebjerg. Den tidligere Jelling-spiller fik en udmærket førsteoptræden i den røde trøje. Finale om JM 24-06-11
U-15 B2
VB – Svenstrup-Godthåb 2-0 (2-0) 04. 1-0 Sofie Meng
25. 2-0 Sofie Meng U-15 B: VB Jysk Mester Et Jysk Mesterskab vindes ikke på én kamp. Det er kulminationen på en lang række af succesfulde opgør sæsonen igennem.
Så når finalen i U-15 B2 rækken ikke just blev mindeværdig, er det værd at huske på de mange fine oplevelser, VB i løbet af foråret har beredt sine tilhængere, som denne fredag aften i øvrigt fyldte det meste af langsiden på det lille Ørbæk Stadion, HOG Hinnerups hjemmebane.
Vejlenserne, som gennem sejre på 6-2, 3-0 og 4-0 i ottendedels-, kvart- og semifinalen, nok måtte anses som favoritter i slutkampen, fik da også den bedst tænkelige start, da Sofie Meng på Sarah Bergholms fine stikning løb fra Svenstrup-Godthåbs forsvar – og også keeperen – og scorede til 1-0.
De rødblusede havde dog svært ved at finde det fremragende spil frem fra de tre foregående kampe. Nok var holdet bedst – ellers mindst dårligt – men kun Line Ullum og keeper Kristina Hansen spillede op til vanlig standard. VB-pigerne, der virkede nervøse og slidte, kunne kun yderst sporadisk finde rytmen og smed bolden alt for hurtigt væk mod en ok, men ikke på nogen måde skræmmende modstander.
På Line Ullums fine hjørnespark efter 25 minutter spil ekspederede Meng bolden de sidste centimeter over stregen – eller også var den allerede over – og med en 2-0 føring i ryggen burde der være basis for en smertefri 2. halvleg. Men rytmen ville stadig ikke indfinde sig, flere vejlensiske chancer blev det stort set ikke til, og mod slutningen kom nordjyderne endda til muligheder, men for alvor spændende blev kampen dog aldrig. VB’s tredjehold er da også i særklasse det bedste af Jyllands over 100 U-15 B2 hold.
Så fortjent var det – da sejrsdansen var afviklet, børnechampagnen brust af, og den kåde vandkamp indstillet – at anfører Natasha Hansen kunne løfte den store pokal og holdet iklæde sig blærebluserne med påskriften Jysk Mester 2011. JBU’s repræsentant fik i øvrigt kvalificeret hjælp ved medaljeoverrækkelsen af Emilie Henriksen fra VB M’s SØLVvindere…
Og så var der i øvrigt dømt yderst velfortjent sommerferie til trætte, men overlykkelige vejlensiske fodboldtroldkvinder. Semifinale om JM 22-06-11
U-15 B2
VB – Bording 4-0 (1-0) 16. 1-0 Marika Skov
41. 2-0 Line Ullum
43. 3-0 Sofie Meng
45. 4-0 Sofie Meng U-15 B: VB marcherede i finalen VB’s modstander i semifinalen, Bording, havde i sin kvartfinale gjort det slemme ved Vojens, som blev sendt hjem fra VB Parken med et nederlag på 0-4. Bording-pigerne var da også en særdeles kompetent hurdle for de sejrsvante vejlensere med flere hurtige og fysisk stærke spillere.
De to hold gav hinanden en glimrende fight, og det var ikke til at se, at begge mandskaber 25 minutter tidligere havde afsluttet en times hård kvartfinale. VB-pigerne voksede nærmest ud over sig selv og bød deres trofaste tilhængere på en flot, flot kamp.
Bording havde sin styrke i forsvarskæden, som ikke levnede megen plads til Meng og Co. Frem ad banen blev det lidt mere tilfældigt, og holdets eneste farlige forsøg før pausen – et godt langskud – tog keeper VB’s glimrende keeper Kristina Thomsen sig kærligt af.
Som det var tilfældet med Silkeborg, tog det VB en halvleg at bryde modstanderne ned. Denne gang kunne de rødblusede dog gå til pausefrugten med en føring skabt af Marika Skov, som optimistisk fremprovokerede en fejl i Bording-forsvaret.
Da Line Ullum i 2. halvleg havde brudt et Bording-angreb, var rykket en halv banelængde og slutteligen sparket bolden ind under overliggeren – ja, så brød den sidste modstand sammen hos de ellers godt kæmpende blåbluser. Resten var opvisning fra de rapfodede og boldbegavede vejlensere, og Magic Meng – nu med god plads - slog yderligere to søm i kisten – det ene efter et sublimt VB-angreb, hvor Cecilie Juhler havde næstsidste fod på bolden.
Kristina Thomsen var en lydstærk og sikker sidste skanse hos VB. Preisler og Saul flankerede på backpladserne flot den sikre midterforsvarsduo Andersen/Ullum. Krabbe og Juhler tryllede på kanterne, så modstanderbacks blev ganske rundtossede, mens Bergholm & Borchert var kreatørerne på midtbanen. Fremme huserede Meng & Skov og stak deres giftpile ind i modstanderforsvaret. Caroline Hansen kom ind og gjorde god fyldest, hvor der var hjælp behov, og kaptajn Natasha Hansen – på skånekost med sin dårlige hofte – blev kastet ind mod slutningen og gav prøver på sin store fodboldforstand. Jokeren Mini-Henriksen fik også gjort sin entre og var snublende tæt på at komme på måltavlen.
I finalen møder VB fredag Svenstrup-Godthåb.
Kvartfinale om JM 22-06-11
U-15 B2
VB – AC Silkeborg 1-0 (0-0) 32. 1-0 Lisa Borchert
51. 2-0 Sofie Meng
53. 3-0 Sarah Bergholm U-15 B: VB sænkede Silkeborg efter pausen VB behøvede på VB Parkens opvisningsbane 1 en halvleg for at nedbryde en udmærket modstander fra Silkeborg. Hjemmeholdet startede famlende og havde svært ved at få spillet til at glide. Men langsomt fik man ædt sig ind i kampen, og de rødblusede sluttede halvlegen bedst.
Knapt var anden halvleg gået i gang, før Lisa Borchert med sin sublime sparketeknik havde tordnet et frispark ind i trekanten til en vejlensisk føring, som siden aldrig kom i fare.
Magic Meng kunne øge med en halv snes minutter igen, og Sarah Bergholm slog sejren fast med en smuk halvflugter 19-06-11 U-15 piger/7 C2
Regionsfinalestævne i Brædstrup U-15/7: Semifinalepladsen over forventning At VB – ganske vist på de mindst mulige marginaler - skulle nå helt frem til semifinalen ved søndagens afsluttende regionsmesterskab, var over det forventelige for klubbens fjerdehold. Her blev det så exit mod Baunehøj FC – de senere vindere. Men VB’erne kan med stolthed se tilbage på deres præstation gennem sæsonen. VB – Fynslund 1-0 (1-0) 02. 1-0 Marika Skov, str. Afgørelsen i stævnets første kamp faldt allerede efter et par minutter, da Marika Skov sikkert kunne udnytte et straffespark begået mod hende selv.
Resten af kampen var hentet fra fodboldens rædselskabinet. De to mandskaber forsøgte at overgå hinanden i planløst sparkeri, der ved sammenligning ville få ethvert norsk lilleputpigehold til at ligne FC Barcelona. Men bagefter er den slags jo ”Schnee von gestern”, og pointmæssigt var vejlenserne godt i gang. VB – Søften 1-3 (0-1) 05. 0-1
18. 0-2
21. 0-3
25. 1-3 Marika Skov På trods af nederlaget var der en smule mere snit over de rødblusede i den anden kamp. Et ikke ueffent mandskab fra Aarhus-forstaden bragte sig ganske vist foran 3-0, men VB var med i kampen og fik spillet op til chancer. Og med en spiller ekstra på banen fik VB da også scoret det reduceringsmål, der skulle vise sig at være meget værd. VB – Hørning 2-1 (1-0) 11. 1-0 Camilla Laursen
19. 1-1
20. 2-1 Natasha Hansen Man havde i VB-lejren frygtet det værste inden mødet med de ligeledes rødblusede fra Hørning, som ikke blot havde slået Fynslund, men også VB’s besejrere fra Søften med ikke mindre end 4-0. Hørning-pigerne virkede dog sært demotiverede, og VB havde i sin bedste kamp ved stævnet ikke svært ved at dominere kampen. Camilla Laursen bragte sit hold på 1-0 i 1. halvleg på et fint mål, og trods en Hørning-udligning efter pausen sørgede Natasha Hansen med et flot langskud for den helt fortjente VB-sejr.
Den store kugleramme måtte nu i gang hos såvel arrangører som JBU’s udsendte, da tre hold nu stod lige med seks point, og alle havde slået hinanden indbyrdes. VB var dog et mål bedre end Søften og fulgte med Hørning til semifinalerne. VB – Baunehøj FC 0-3 (0-3) 03. 0-1
12. 0-2
14. 0-3 I semifinalen var der så ikke mere i VB-pigerne. Kvoten var opbrugt – der vat outlet over hele linjen, i alt fald i første halvleg. Megen støtte var der ikke til ellers fornemt spillende Annika Saul i målet, og de gulblusede kom let foran 3-0.
En ekstra VB’er på banen gav dog større jævnbyrdighed, og det sidste kvarter var der spillemæssigt balance i regnskabet.
Bedste VB’er stævnet igennem var Kristina Thomsen.
Ottendedelsfinale om JM 19-06-11
U-15 B2
VB – Kolding/Nr. Bjært 6-2 (4-2) 05. 0-1
12. 1-1 Sofie Meng
17. 2-1 Line Ullum
19. 3-1 Sofie Meng
28. 3-2
32. 4-2 Lisa Borchert
50. 5-2 Cecilie Juhler
55. 6-2 Marika Skov U-15 B: Forholdsvis problemløst videre til kvartfinalen VB mødte lørdag eftermiddag i sin første puljevindervinderkamp Kolding/Nr. Bjært i VB Parken. Lærken slog sine triller, og regnen var så venlig at stilne af under kampen, så langt derude på bane 7’s lækre græstæppe var der alle muligheder for en god fodboldoplevelse.
Og den gav de rødblusede da også deres trofaste fans. Ganske vist måtte der lige en brat opvågnen i form af et hurtigt Kolding-mål efter et grimt forsvarskoks til, før værterne fandt sig selv, men så viste de sig også deres fysisk overlegne modstandere hurtigere i tanke og handling. VB-pigerne spillede ganske enkelt uden om de store koldingensere, som havde hænderne fulde med forsvarsarbejde og sjældent kunne true Kristina Thomsen i VB-målet.
Rapfoden Meng fik ret hurtigt udlignet, og inden der var spillet 20 minutter, førte VB 3-1 på scoring af Line Ullum og endnu et Meng-mål. VB var helt unødvendigt ved at lukke gæsterne ind i kampen igen med et unødvendigt hjørnespark og efterfølgende dårlig opdækning, men inden halvtid fik Lisa Borchert – VB’s og banens bedste spiller – genskabt tomålsføringen med et langskud. Borchert rev spillet til sig på den centrale midtbane og styrede suverænt spillet herfra.
I anden halvleg var de letbenede vejlensere i fuld kontrol mod stadig mere udmattede Kolding-piger, og det blev til yderligere scoringer ved Cecilie Juhler og Marika Skov.
Ros til hele holdet – bl.a. til en endnu engang velfungerende bagkæde med Preisler, Ullum, Andersen og Saul trods et par skønhedspletter. VB har her mod sæsonens slutning, hvor man endelig kan stille stort set uændret op flere kampe i træk, for alvor fundet rytmen.
Holdet møder nu i kvartfinalen AC Silkeborg onsdag aften i VB Parken. JBU’s turnering 15-06-11
U-15 B2
VB – Hovedgaard 14-2 (7-1)
02. 0-105. 1-1 Sofie Meng05. 2-1 Natasha Hansen 12. 3-1 Sofie Meng15. 4-1 Lisa Borchert19. 5-1 Sofie Meng22. 6-1 Sofie Meng31. 7-1 Lisa Borchert36. 8-1 Sofie Meng40. 9-1 Sofie Meng52. 10-1 Line Ullum52. 11-1 Sofie Meng55. 11-265. 12-2 Cathrine Andersen69. 13-2 Cathrine Andersen70. 14-2 Cathrine Andersen U-15 B: Tocifret i tiende turneringskamp Med de berømte cifre 14-2 – samme resultat som det danske landsholds næststørste sejr gennem tiderne (over Island i 1967 i Idrætsparken) - sluttede VB’s tredjehold standsmæssigt turneringen af, da Hovedgaard onsdag aften blev sendt hjem med en huskekage af dimensioner. Der skulle dog et wake-up-call til for at få de rødblusede op i gear. Allerede i kampens andet minut kom hjemmeholdet bagud efter et forsvarskoks. Det tog dog kun få minutter, før føringen var på Vejle-hænder, og så faldt målene ellers i en lind strøm. Bemærk i øvrigt: At Magiske Meng var i hopla, og lavede syv kasser (og tillod sig endda at brænde flere friløbere). At Line Ullum scorede direkte på hjørne. At begge Lisa Borcherts mål var laaaangt udefra. At midterforsvarer Cathrine Andersen blev smidt op i angrebet i de sidste syv minutter og kvitterede med et hattrick. At Ditte Marie Henriksen spillede 45 minutter og vakte begejstring i Hovedgaard-lejren (”Hvor er hun søøøøød!”). At Sarah Bergholm desværre måtte udgå med en skade. Og at træneren blev forsøgt druknet efter kampen…! Igen en fin kamp af de rødblusede – selvfølgelig på en lidt taknemmelig baggrund. Efter facit 28 point for de 10 kampe og en målscore på 56-10 er holdet nu klar til puljevinderkamp mod Kolding/Nr. Bjert førstkommende lørdag i VB Parken. 14-06-11 U-15 piger/7 C2
VB- Horsens Freja 6-2 (3-1) 02. 1-0 Camilla Laursen
11. 2-0 Sofie Meng
14. 2-1
25. 3-1 Sofie Meng
34. 4-1 Sofie Meng
45. 5-1 Sarah Bergholm
47. 5-2
51. 6-2 Kristina Thomsen U-15/7: Klar til finalestævnet VB-7 kvalificerede sig tirsdag aften til den kommende søndags regionsfinalestævne i Brædstrup. Kravet var på forhånd en sejr over bundproppen Horsens Freja for at nå den eftertragtede andenplads, og det lykkedes ret problemfrit.
VB spillede nok ikke sæsonens bedste, men mindre kunne gøre det denne dejlige juniaften på kunstgræsbanen i VB Parken. Energiske og løbevillige Camilla Laursen bragte holdet foran allerede i kampens andet minut, og inden pausen havde hurtige Sofie Meng med et par scoringer sørget for pausestillingen 3-1.
Endnu en Meng-scoring efter pausen betød en modstander mere på banen, hvilket gav lidt mindre plads at spille på for de rødblusede. Teknisk dygtige Sarah Bergholm og hårdt arbejdende Kristina Thomsen sørgede dog for slutresultatet 6-2. Selv Horsens Freja var tilfreds – med sine to scoringer fik holdet fordoblet forårets målhøst..! JBU’s turnering 09-06-11
U-15 B2
Give Fremad - VB 0-4 (0-2) 32. 0-1 Sofie Krabbe
35. 0-2 Sofie Meng
36. 0-3 Sarah Bergholm
45. 0-4 Cecilie Juhler U-15 B2: VB vinder puljen Efter årets nok bedste præstation sikrede VB’s tredjehold sig en runde før turneringsafslutningen puljesejren. Det skete med en sikker 4-0 sejr på Give Stadion.
Vejlenserne havde frygtet aftenens kamp en smule, da Fremad var det eneste hold, der indtil dato kunne tage point fra de rødblusede. Den omvendte kamp i VB Parken sluttede 4-4.
Denne gang var der dog ingen tvivl. Hjemmeholdet var fint med i det første jævnbyrdige kvarter og kunne have bragt sig foran på en megachance, som VB-keeper Kristina Thomsen dog tog sig af med en feberredning. Herefter overtog VB kampen. På Give Stadion Stadions meget store opvisningsbane var der masser af plads at spille på, og det udnyttede vejlenserne til smukke kombinationer, som efterhånden kørte værterne flade.
Kampen blev afgjort i minutterne omkring pausen. Sofie Krabbe bragte gæsterne foran, da Give-keeperen ikke kunne holde kantspillerens afslutning fra venstre. Tre minutter senere gjorde Sofie Meng det til 2-0 efter en rigtig energisolo.
Dårligt havde dommeren fløjtet op efter pausen, før Sarah Bergholm havde braget et langskud ind i målhjørnet – kampens flotteste scoring – og Cecilie Juhler sluttede af med målet til 4-0 efter Lisa Borcherts fine forarbejde.
Det kunne være gået adskilligt værre for de stakkels givensere, men bl.a. tre overliggertræffere forhindrede helt store smæk til de grønblusede.
Line Ullum og Cathrine Andersen viste nærmest blind forståelse for hinanden i VB’s midterforsvar. Katrine Preisler sekunderede flot på højrebacken, mens Sofie Krabbe var en ren Duracell-kanin på venstrekanten. Men hele VB-mandskabet havde en fin aften – klasser over det, holdet viste i Stensballe to dage tidligere. 07-06-11 U-15 piger/7 C2 Ammitsbøl/Jerlev - VB 1-8 (0-6) 02. 0-1 selvmål 05. 0-2 Natasha Hansen 11. 0-3 Natasha Hansen 14. 0-4 Natasha Hansen 19. 0-5 Michelle Agerskov 20. 0-6 Thea Svith 35. 1-6 46. 1-7 Camilla Laursen 53. 1-8 Frida Møller U-15/7: Stadig mulighed for andenpladsen efter storsejr VB-7 har en gylden mulighed for at snuppe rækkens andenplads og dermed adgang til regionsfinalestævnet d. 19-06 i Brædstrup. Det kræver dog stadig en sejr i den sidste udsatte turneringskamp mod Horsens Freja. Aftenens kamp på Ødsted Stadion var hurtigt afgjort. Efter et selvmål af hjemmeholdet samt et vaskeægte hattrick af Natasha Hansen på bare 10 minutter var resten af kampen en formsag. Det blev dog vanskeligere for de rødblusede, da Ammitsbøl kunne sætte en og senere to ekstra spillere på banen. Værterne kom bestemt til deres muligheder, men en velspillende keeper, Annika Saul, tog sig kærligt af det meste. Emma Andersen, Nikoline Poulsen og Frida Møller viste forstandigt forsvarsspil, og sidstnævnte kronede endda en fin indsats med en flot, flot scoring. Sarah Bergholm var den store kreatør på midtbanen, Natasha Hansen bombede, Emilie Waldstrøm viste et enormt løbepensum, og Camilla Laursen og Michelle Agerskov cementerede gode præstationer med scoringer. Thea Svith var uheldig med en håndskade, men nåede dog at køre eftertrykkeligt i karrusel med sine gode venner fra Ødsted, inden hun måtte lade sig udskifte. JBU’s turnering 06-06-11
U-15 B2
Stensballe IK - VB 0-3 (0-1) 07. 0-1 Line Ullum, str.
42. 0-2 Laura Nyrup
53. 0-3 Cecilie Juhler U-15 B: Meget lidt prangende trods overtal VB griber efter aftenens sejr i Stensballe for alvor efter puljens førsteplads. Holdet behøver kun to point i de sidste to kampe for at sikre sig puljesejren, der giver adgang til yderligere kampe om JM. Men trods overtal i 63 minutter var det lidet opløftende, hvad holdet præsterede en lummerhed aften ved Stensballe-hallen. Hjemmeholdet fik Thuy Phom udvist efter syv minutter for hands i straffesparksfeltet, og Line Ullum eksekverede sikkert sparket fra 11 m-pletten. Vejlenserne burde nu have masser af plads at spille på, men specielt før pausen forvaltede man overtallet rigtig dårligt, og trods klar overvægt i spil, kom der hjertens lidt ud af anstrengelserne. Holdet stillede ellers stærkt op. Ganske vist med kun 12 spillere, men Regitze Christiansen og Laura Herum – med på holdet for første gang i år – tilførte de rødblusede masser af fysik. De to 96’ere var i øvrigt spiller nummer 25 og 26 anvendt på tredjeholdet i sæsonens ti kampe (!) De af spillerne, som havde deltaget i weekendens Madsby Cup, havde dog tydeligvis endnu anstrengelserne siddende i benene – helt godt blev det aldrig. Det blev en nuance bedre efter pausen. Kombinationerne flød dog ind imellem mod efterhånden trætte SIK’ere med masser af muligheder til følge, men meget strandede på Horsens-forstadens dygtige keeper.
Laura Nyrup fik dog scoret til 2-0 fra kanten af feltet, mens Cecilie Juhler tegnede sig for kampens flotteste mål. Spillet på det helt rigtige tidspunkt, da Juhler var på egen halvdel, fik den hurtige 98’er en friløber i højre side, og fra en ret spids vinkel tordnede hun bolden op i nærmeste målhjørne.
De undertallige værter kæmpede godt for sagen, men true vikarierende keeper Natasha Hansen i VB-målet formåede de dog aldrig.
Stærkest i billedet hos gæsterne stod Line Ullum, som holdt hovedet koldt og havde fine fremstød frem ad banen. VB kan på torsdag med en sejr i Give sikre sig puljesejren. Skulle det glippe, hedder det andet skud i bøssen Hovedgaard. U-15 AB, Madsby Cup d. 04./05. juni: Den ubarmhjertige straffesparkskonkurrence VB deltog i weekenden med et kombineret andet-/tredjehold i Fredericia fF’s Madsby Cup. Holdet gjorde en fin figur, men måtte lidt uheldigt sige farvel i A-rækkens kvartfinale, da det blev til et 4-5 nederlag efter straffe mod de senere finaledeltagere fra Brøndby. VB-Gug 1-2 (1-0) VB lagde hårdt ud mod de senere vindere fra nordjyske Gug, der fører A-rækken i Aalborg-området. Nordjyderne råder over et usædvanligt kompetent og fysisk overlegent mandskab, men fik dog kamp til stregen. De rødblusede chokstartede nemlig i første minut, da Anne Sofie Neujahr afsluttede en perfekt kontra med en sikker indersidescoring. Katrine Hauge havde næstsidste fod på bolden med en drømmepasning.
Resten af kampen blev ryggen mod muren mod de overlegne favoritter, som dog enten afsluttede dårligt eller måtte se en fremragende Kristina Thomsen – kampens spiller - i VB-målet parere. Samme Thomsen vogtede målet turneringen igennem i fravær af ordinære keepere og stod, som havde hun aldrig bestilt andet.
Med ti minutter igen måtte heroisk kæmpende vejlensere dog indkassere det udlignende mål, og i det døende minut faldt det fortjente, men ærgerlige sejrsmål til nordjyderne. 01. 1-0 Anne Sofie Neujahr
30. 1-1
39. 1-2 VB-Ringsted Dameboldklub 1-0 (0-0) Den næste kamp blev en helt anderledes forestilling. Om end igen fysisk underlegen havde VB nu mere plads at spille på mod noget langsommere modstandere og fik kreeret en lang række lovende angreb ofte iscenesat af kampens spiller, Louise Stald. En lang fremlægning fra netop hende til hyperfarlige Katrine Hauge var da også det, der gav sejrsmålet.
En lignende situation opstod i sidste minut, da Marika Skov havde en friløber, men pigen fra Nørre Snede blev nedlagt lige uden for feltet med frispark og gult kort til Ringsted-synderen til følge. 32. 1-0 Katrine Hauge VB-Fredericia fF/KFUM 1 1-4 (0-2) En kamp til glemmebogen. Da de stærke fredericianere først kom foran, punkterede VB-ballonen, og trætheden og den kvælende varme mærkedes for alvor. Resten af kampen skulle blot overstås – halsende efter de neongule favoritter, der spillede lige op med Gug i deres indbyrdes kamp.
Der var ikke den store hjælp til Kristina Thomsen, som var sagesløs ved de fire scoringer. Kristina Hauge – hvem ellers – stod for reduceringsmålet.
Nederlaget betød, at VB om søndagen som bedste treer skulle møde puljevinder Brøndby IF i A-rækkens kvartfinale.
03. 0-1
14. 0-2
23. 0-3
29. 0-4
32. 1-4 Katrine Hauge VB-Brøndby 4-5 (1-1) efter straffesparkskonkurrence Tårerne flød på Madsbys opvisningsbane, da VB måtte forlade turneringen med de mindst mulige marginaler.
En god nats søvn havde gjort underværker, og vejlenserne spillede sin suverænt bedste kamp mod favoriserede Brøndby, som havde vundet alle indledende kampe sikkert.
De rødblusede dominerede 1. halvleg mod meget store, men også tunge københavnere, og angreb efter angreb bølgede ned mod BIF-målet, mens Kristina Thomsen bortset fra to sikre indgreb ved indlæg var arbejdsløs i modsatte ende.
Det blev dog ved det ene mål, som Katrine Hauge scorede efter en stærkt spillende Laura Herums fine forarbejde.
De blågule kom bedre med efter pausen, hvor VB ikke sad helt så tæt på modstanderne, og fik udlignet med 14 minutter igen efter et vejlensisk forsvarskoks.
Holdene måtte i straffe. Brøndby scorede på fire af sine fem forsøg, og så var det ikke nok, at Louise Stald, Anne Sofie Neujahr og Natasha Hansen scorede for de rødblusede. Katrine Hauge (kampens spiller) og Marika Skov brændte, og så var det exit. Brøndby vandt i øvrigt semifinalen over Middelfart, men måtte se sig besejret 0-2 af Gug i stævnets finale.
VB kan trods den monumentale skuffelse til sidst dog se tilbage på et fint stævne med masser af sol og højt humør. 18. 1-0 Katrine Hauge
26. 1-1 JBU’s turnering 29-05-11
U-15 B2
VB – Brædstrup 9-0 (7-0) 03. 1-0 selvmål
11. 2-0 Marika Skov
13. 3-0 Marika Skov
21. 4-0 Marika Skov
28. 5-0 Caroline Hansen
32. 6-0 Sofie Krabbe
34. 7-0 Laura Nyrup
47. 8-0 selvmål
58. 9-0 Marika Skov U-15 B: Walkover mod Brædstrup Brædstrup var ikke rigtig nogen modstander for B2-holdet, som – skønt det endnu engang var lidt af en udfordring at sammensætte et hold – lige var den klasse over holdet omkring Pejsegaarden, der berettiger en næsten tocifret sejr.
Efter et selvmål og hattrick af Marika Skov – den sidste scoring var en af de særligt smukke af slagsen - inden for den første snes minutter, ja, så var kampen selvfølgelig afgjort. Det blev til yderligere tre kasser i en første halvleg, hvor VB’erne spillede bolden pænt rundt og udnyttede deres bedre løb og teknik mod lidt tunge Brædstrup-spillere.
Efter pausen faldt kadencen betydeligt hos værterne. Planen var at gøre målscoren tocifret, men det udviklede sig til lidt planløst sparkeri og kun to yderligere scoringer.
Natasha Hansen og Lisa Borchert vogtede – med en halvleg hver – på bedste vis målet i skadede Irma Bucos fravær, og Borchert nåede at brillere med en særdeles flot redning.
Katrine Preisler havde på højrebacken helt krammet på Brædstrups eneste farlige spiller, og i angrebet kunne man bl.a. glæde sig over en veloplagt Cecilie Juhler på højrekanten.
VB kan nu med to sejre i de sidste tre kampe sikre sig puljesejren. Det går man benhårdt efter! JBU’s turnering 22-05-11
U-15 B2
VB – Stensballe IK 5-0 (2-0) 15. 1-0 Caroline Hansen
30. 2-0 Frederikke Simonsen
48. 3-0 Marika Skov
55. 4-0 Cecilie Juhler
65. 5-0 Marika Skov U-15 B: Solid sejr over SIK i silende regn Himlen åbnede for alvor sine sluser i anden halvleg af søndagens opgør i VB Parken mellem VB og Stensballe, og hvor det indtil da blot havde regnet ”almindeligt,” var der nu skybrudsagtige tilstande på bane 4.
Hjemmeholdet bevarede dog momentum og hentede en sikker 5-0 sejr mod et Stensballe-hold, som var handicappet af at stille uden udskiftningsspillere.
Også for VB var det igen på en konfirmations- og skadespræget søndag noget af et puslespil at stille et slagkraftigt hold. Dette medførte bl.a. genindkaldelse af Katrine Preisler, som efter godt halvandet års skadespause fandt støvlerne frem fra garderobens gemmer. Klasse fornægter sig ikke, og den rutinerede forsvarsspiller spillede en flot, flot kamp.
Værterne kom foran efter et kvarter ved Caroline Hansen på Sofie Krabbes fine forarbejde. Frederikke Simonsen øgede inden pausen på et flot langskud. Marika Skov gjorde det til 3-0 efter pausen – igen på Sofie Krabbes fine indlæg - inden en veloplagt Cecilie Juhler, som vendte tilbage efter skadespause, kunne øge til 4-0.
Kampens smukkeste scoring blev det store hjemmepublikum, som trofast holdt stand trods regnen, vidne til med fem minutter igen. Katrine Preisler spillede fra egen forsvarszone flot bolden op til Caroline Hansen, der efter at have snydt backen med en smuk vending lagde ind til Marika Skov, som scorede sikkert.
På nær de første 10 minutter af 2. halvleg, hvor der gik lidt hawaii-bold i det, spillede de rødblusede en fin kamp i regnvejret, og alle 13 bidrog på fornuftigste vis til sejren. SIK var såmænd ikke noget dårligt hold, men VB-defensiven havde godt fat i de blåblusede, og de få muligheder, der bød sig for SIK’erne, tog en velspillende Irma Buco i VB-målet sig af. 18-05-11 U-15 piger/7 C2
VB - Højen 1-2 (0-1) 13. 0-1
32. 1-1 Kristina Thomsen
56. 1-2 U-15/7: Snublende tæt på uafgjort i topkamp Alt tegnede til, at VB skulle sikre sig et vigtigt point i topstriden, da holdet onsdag tørnede ud mod stærke Højen på kunstgræsbanen i VB Parken. Men fire minutter før tid fik gæsterne, som ellers ikke længe havde haft de store muligheder, passeret en ellers stærk Frida Møller i VB-målet.
Når den velspillede og spændende topkamp skulle have en vinder var det dog ikke urimeligt, det blev Højen. De grønblusede tillod sig at brænde et straffe før pausen dømt mod Annika Saul for hands, ligesom gæsterne havde et stolpeskud.
Udeholdet kom alligevel foran i medvinden i første halvleg. VB fik udlignet kort efter pausen, da holdet fik et indirekte frispark, efter at Højen-keeperen havde samlet en tilbagelægning op. Louise Stald – kampens bedste spiller – trillede til ligeledes stærkt spillende Kristina Thomsen, som nettede sikkert. Men point kom der altså ikke ud det. JBU’s turnering 14-05-11
U-15 B2
Jelling – VB 0-2 (0-1) 10. 0-1 Marika Skov
54. 0-2 Marika Skov U-15 B: Sejr i topkampen med decimeret hold Med seks afbud til weekendens kampe for andet- og tredjeholdet samt med en Arlinda Preniqi, der foreløbig har indstillet karrieren pga. dårligt knæ, var det det lidt af et puslespil at stille hold.
U-15 B løste dog sin opgave ved Gormshallen til et 12-tal, 13-tal, UG med kryds og slange eller hvilket karaktersystem, vi nu skal finde frem. Dominerende i det meste af kampen, når vi fraregner en periode i slutningen af 1. halvleg.
Irma Buco fejrede fødselsdag i målet og udspillede hele sin nu 11-årige rutine (!!!). Greb godt ind i spillet og sluttede af med en pragtredning på Jellings eneste farlige forsøg fem minutter før tid, da hun med et tigerspring nåede et skud for foden af stolpen og fik vippet til hjørne.
Annika Saul og Thea Svith var solide på backpladserne – Svith viste sig at være guld værd i defensiven med sin hurtighed. Det efterhånden velsammenspillede makkerpar i midterforsvaret, Line Ullum og Cathrine Andersen, styrede defensiven med vanlig autoritet. Natasha Hansen og en særdeles veloplagt Sarah Bergholm regerede på midtbanen, og Sofie Krabbe tryllede på venstrekanten. På højrekanten skiftedes Ditte Marie Henriksen samt debutanterne Emilie Waldstrøm og Camilla Laursen til at husere, og i front var Caroline Hansen og Marika Skov en evig fare for den orange defensiv, og Skov fik lavet de nødvendige mål.
Jelling er ikke for ingenting med i toppen. Holdet er nærkampstærkt, men i front savnede man lidt støtte til hyperfarlige Olivia Linnebjerg, som kom til at arbejde for meget på egen hånd.
Med turneringen halvt færdigspillet genindtager VB førstepladsen, men der er stadig lang tids rejse mod nat… 12-05-11 U-15 piger/7 C2
FC Grejsdalen – VB 0-1(0-0) 36. 1-0 Natasha Hansen U-15/7: Natasha Hansen matchvinder i vanskelig kamp På en stenhård og knoldet bane i idylliske Grejs var det ikke fodbold for feinschmeckere, der blev vist, da FC Grejsdalen og VB tørnede sammen i lokalopgøret. Det var kamp, fight, sparkeri og umådelig lidt organiseret fodboldspil, tilskuerne blev budt på, men banen må altså som nævnt bære sin del af skylden.
Opgøret var jævnbyrdigt, og hjemmeholdet havde specielt en enkelt spiller, der voldte gæsterne problemer. Resultatet kunne således sagtens være tippet til den anden side, men matchvinder blev altså Natasha Hansen, da hun seks minutter inde i anden halvleg optimistisk forfulgte et udspark fra Cecilie Juhler og med venstrebenet fik passeret den i øvrigt udmærkede Grejsdal-keeper.
Juhler havde – da hun i 1. halvleg var trådt ned i et af banens utallige huller – skadet foden og var derfor i pausen trukket i målmandstrøjen for dog at gøre nogen nytte. Skiftet var ikke så dårligt for gæsterne. Juhler stod en sikker 2. halvleg, og keeper Annika Saul kom i marken og kunne med sin enorme fysik matche de store Grejsdal-piger.
Hjemmeholdet kastede alt frem til sidst – også målmanden – men VB holdt stand og er således stadig med i topstriden.
Annika Saul, Natasha Hansen, Nikoline Poulsen, Emma Ea Andersen, Michelle Agerskov, Kristina Thomsen, Emilie Waldstrøm, Camilla Laursen, Cecilie Juhler og Louise Pedersen udgjorde VB-holdet. 06-05-11 U-15 piger/7 C2
VB-Firehøje 5-0 (3-0) 16. 1-0 Emilie Waldstrøm
17. 2-0 Maria Hansson
25. 3-0 Louise Stald
33. 3-1 Emilie Waldstrøm
46. 5-0 Maria Hansson U-15/7: Sikker sejr over Firehøje Cifrene 5-0 kunne godt antyde, at de sympatiske gæster fra Ny Nørup ikke var meget med i kampen på kunstgræsbanen i VB Parken fredag aften. Det er dog ingenlunde tilfældet. De gulsorte piger formøblede adskillige chancer på enten stærkt spillende VB-keepere Frida Møller og Annika Saul (en halvleg hver), eller også lykkedes det dem at sparke ved siden af.
Fortjent var VB-sejren dog. Der blev arbejdet godt af alle og ydet et fint løbearbejde. Bl.a. ydede vore to ”nye” piger Emilie Waldstrøm og Camilla Laursen igen en jætteindsats. Waldstøm gjorde oven i købet sin skyldighed med to scoringer, mens to af ”lånespillerne,” Maria Hansson og Louise Stald, tegnede sig for resten. Den tredje spiller hentet på lånemarkedet, Frida Møller, fik i anden halvleg vist, at hun ud over at være en fremragende keeper også er en særdeles habil markspiller.
Nikoline Poulsen og Emma Andersen bød på noget forstandigt forsvarsspil, og Louise Pedersen og Michelle Agerskov kompletterede det stadig ubesejrede hold på bedste vis. JBU’s turnering 05-05-11
U-15 B2
Hovedgaard – VB 3-7 (0-6) 05. 1-0 Marika Skov
13. 0-2 Sarah Bergholm
18. 0-3 Marika Skov
19. 0-4 Sofie Meng
26. 0-5 Sofie Meng
35 .0-6 Lisa Borchert
39. 1-6
47. 1-7 Sofie Meng
48. 2-7
65. 3-7 U-15 B: Fin første halvleg i Hovedgaard VB erobrede puljens førsteplads, da det torsdag aften blev til en sikker 7-3 sejr ved Hovedgaard Hallen. Sejren blev grundlagt med tenniscifre i de første 35 minutter, hvorefter den hårde kamp aftenen forinden mod Give kunne mærkes efter pausen, så de resterende 35 var ikke noget at skrive hjem om fra VB-side.
Gæsterne fik hurtigt lukket kampen med besnærende positionsspil. Af målene i 1. halvleg bed man blandt andet mærke i et hovedstødsmål af Sofie Meng på Line Ullums hjørne, et mål direkte på frispark af Lisa Borchert samt et flot gennemspillet angreb, hvor Sarah Bergholm gik til baglinjen og smækkede bolden ind til Meng som sparkede i garnet.
Som nævnt faldt kadencen hos VB-pigerne efter halvtid, og værterne kom godt ind i kampen. De rødblusede havde dog stadig deres chancer, men det blev ved Mengs enlige mål.
Sofie Meng, Sarah Bergholm, Cathrine Andersen, Natasha Hansen og Line Ullum stod for nogle af de mere markante VB-præstationer. JBU’s turnering 04-05-11
U-15 B2
VB – Give Fremad 4-4 (1-3) 02. 0-1
19. 1-1 Line Ullum, str.
20. 1-2
34. 1-3
43. 2-3 Sofie Meng
53. 2-4
55. 3-4 Sofie Krabbe
70. 4-4 Sofie Meng U-15 B: Retfærdigheden skete fyldest Sekundviseren på dommerens ur manglede otte sekunder i at have passeret sidste omgang, da ’Magic Meng’ dukkede op i feltet og bankede bolden op i nettaget til en mere end fortjent VB-udligning.
De rødblusede var part i en U-15 B-kamp på et flot niveau, og Fru Fortuna var ikke kommet med i trænerens aftenbøn, hvis ikke der var kommet point ud af anstrengelserne.
Hjemmeholdet blev taget på sengen, da de grønblusede gæster kunne overliste et slumrende VB-forsvar allerede efter to minutter. Værterne slog tilbage, da Line Ullum sikkert udnyttede et straffespark begået mod Sofie Meng. Gæsterne gik i det hele taget særdeles kontant til den lille angriber, som mageligt kunne have fået endnu et straffe tilkendt.
Give slog hurtigt kontra og kom også foran 3-1 inden pausen. VB var mest på bolden og spillede den pænt rundt, men de grønblusede var farlige på kontra, og deres hurtige spillere gjorde ondt på VB-defensiven, som jo ikke består af lutter gazeller…
Vejlenserne kom tilbage efter halvtid, og Meng kunne reducere på Sarah Bergholms forarbejde. Endnu engang måtte de røde dog sluge en kontrascoring.
Sofie Krabbes reducering efter Line Ullums hjørne gav dog nyt mod i VB-lejren, og værterne satte ind med et tungt pres. Meng headede på stolpen, og samme Meng havde en friløber på Bergholms stikning, men bolden sneg sig uden om stolpen.
I slutminutterne kastede vejlenserne Line Ullum frem som tredjeangriber, og med få sekunder igen kom udligningen altså mod et stærkt Give-hold.
Ros til alle VB’ere for god moral og momentvis fint spil. JBU’s turnering 27-04-11
U-15 B2
Brædstrup-VB 0-4 (0-2) 02. 0-1 Lisa Borchert
03. 0-2 Sofie Meng
50. 0-3 Sofie Meng
53. 0-4 Sofie Meng U-15 B: Hurtig afgørelse i Brædstrup Spillet var pænt, chancerne mange, udnyttelsesprocenten rædselsfuld, da VB’s tredjehold onsdag aften sejrede ved Brædstrup-hallen.
Kampen fandt hurtigt sin afgørelse – allerede efter tre minutter stod der 0-2 på opvisningsbanens fine lystavle. Først bankede Lisa Borchert et langskud ind under overliggeren, og minuttet efter udnyttede hurtige Sofie Meng en fin frisparksfremlægning fra Line Ullum.
Hjemmeholdet spillede dog fint med før pausen. De sort- og rødstribede var flere gange nærgående, havde et par hjørnespark samt en straffesparkslignende situation.
Gæsterne havde dog så rigeligt med chancer til at afgøre kampen definitivt. Allerede før pausen ramte Meng indersiden af stolpen (hvilket gentog sig i de sidste 35 minutter). Værterne døde noget efter halvtid, og VB-overlegenheden var markant, men med en særdeles lemfældig omgang med chancerne. F.eks. serverede Line Ullum et hav af perfekte hjørnespark for passive VB-piger.
To scoringer blev det dog til. Sofie Meng gjorde det til 0-3 på Sofie Krabbes forarbejde, og magiske Meng sluttede også af ved at omsætte indhopper Ditte Marie Henriksens fine pasning til 0-4.
Sofie Krabbe spillede sin nok bedste kamp i VB-trøjen. Herudover markerede bl.a. Cathrine Andersen, Line Ullum og Annika Saul sig med solide præstationer. I det hele taget fik de på dagen blåblusede VB-piger spillet bolden pænt rundt og sat kantspillerne godt i scene.
Men chancerne må godt udnyttes bedre, når det i næste uge går løs mod Give og Hovedgaard… 19-04-11 U-15 piger/7 C2
Lindved – VB 6-6 (5-2) 01. 1-0
02. 2-0
03. 3-0
13. 3-1 Sofie Meng
14. 4-1
20. 5-2 Sofie Meng
26. 5-2
31. 5-3 Sofie Meng
42. 5-4 Marika Skov
43. 6-4
46. 6-5 Marika Skov
47. 6-6 Marika Skov Storslået comeback af 7-mands holdet Bagud 3-0 efter tre minutter lignede det en katastrofe på linje med slaget ved Somme, da VB’s 7-mandshold i U-15 piger tirsdag gæstede Lindved Stadion. Inden Vejle-pigerne nåede at opfatte, hvad der ramte dem, var værterne drønet igennem tre gange, men udeholdet nød nu godt af JBU-reglen om en ekstra spiller på banen ved minus tre mål. De rødblusede fik et pusterum og langsomt stabiliseret spillet, og det samme var tilfældet senere ved stillingen 1-4 og 2-5.
Efter pausen begyndte for VB-pigerne så jagten på de blås forspring, for man havde set, at man med lange bolde til hyperfarlige Sofie Meng kunne true Lindveds bagrum. Lille opportunistiske Meng kom til et utal af skudforsøg fra alle vinkler, og med en ligeledes storspillende Marika Skov fik gæsterne indhentet forspringet. De var assist for hinanden på fem af målene – målet til 3-1 havde Michelle Agerskov som ophavskvinde med en fin stikning. I forsvaret fik Cathrine Andersen i fællesskab med den flot fightende keeper Annika Saul efterhånden styr på defensiven, hvor også Emma Andersen gjorde det godt.
Den sidste halve snes minutter bød på åben slagudveksling mellem to trætte mandskaber, og sejren kunne have tippet til begge sider i den publikumsvenlige forestilling, inden dommer Sten Tygesen lod ærten trille for sidste gang. Ros til alle VB-piger for flot fight mod et velspillende Lindved-hold.
15-04-11 U-15 piger/7 C2
VB – Bredballe IF 5-1 (3-1) 07. 1-0 Louise Stald
13. 2-0 Louise Stald
23. 3-0 Natasha Hansen
24. 3-1
37. 4-1 Anne Sofie Neujahr
42. 5-1 Natasha Hansen Storsejr i lokalderbyet Turneringspremieren for 7-mandsholdet på kunststofbanen i VB Parken var betydeligt mere jævnbyrdig, end cifrene antyder, men VB var den tand skarpere i afslutningerne, der retfærdiggjorde resultatet.
VB bragte sig foran efter syv minutter, da Louise Stald kunne score efter Sofie Neujahrs forarbejde. De to gentog kunststykket seks minutter senere, som resultatet af en forrygende kontra efter et Bredballe-hjørne. Natasha Hansen øgede på et fremragende langskud med venstrebenet, men BIF holdt sig med en reducering absolut inde i kampen.
De blåklædte havde flere muligheder for yderligere reducering, men VB-keeper Annika Saul gjorde en fin figur i målet.
Efter pausen øgede Anne Sofie Neujahr efter fornemt forarbejde af debutanten Emilie Waldstrøm. Hverken Emilie Eller den anden debutant Camilla Laursen har spillet klubfodbold før, men begge havde en udmærket førsteoptræden i den røde bluse.
Natasha Hansen sluttede målfesten med endnu et langskudsmål med venstrepoten.
Hos BIF kunne man nikke genkendende til de tidligere VB-spillere Julie Pedersen og Line Rasmussen, der begge gjorde det godt for gæsterne.
VB-holdet bestod af Annika Saul, Nikoline Poulsen, Louise Pedersen, Anne Sofie Neujahr, Natasha Hansen, Michelle Agerskov, Louise Stald, Emma Andersen, Emilie Waldstrøm og Camilla Laursen. JBU’s turnering 10-04-11
U-15 B2
VB – Jelling fS 4-1 (2-1) 11. 1-0 Sofie Meng
18. 1-1
30. 2-1 Sofie Meng
57. 3-1 Sofie Meng
70. 4-1 selvmål U-15 B: Tre mål af Meng i premieren Sofie Meng, som til sæsonen er kommet fra Gauerslund. viste sig dødelig farlig for de orangeklædte gæster i turneringspremieren, da VB’s tredjehold i U-15 pige rækken sikrede sig tre kærkomne point til den nyåbnede konto. Med tre mål var den lille rapfod frem for nogen pigen bag 4-1 sejren, som nok var fortjent, men som nemt kunne være kommet i fare.
Det var lys og skygge før pausen for vejlenserne, som med sygdom hos Caroline Hansen måttte stille op med kun 12 mand. Ind imellem blev bolden spillet pænt rundt, men af og til blev der også fundet de forkerte løsninger defensivt, så gæsterne kom til nogle gevaldige chancer.
Sofie Meng åbnede scoringen, da hun sikkert omsatte anfører Line Ullums perfekte hjørnespark i mål. Føringen holdt dog kun i otte minutter, før VB-defensiven tog en kollektiv blunder ved andenbolden efter et hjørnespark, så Jellings Olivia Linnebjerg kunne stå umarkeret ved bagstolpen og prikke bolden forbi Irma Buco. Jelling havde en gigantisk trippelchance for at bringe sig foran for øjnene af beundrende og aldeles passive VB-spillere, men værterne slap med skrækken. I stedet kunne Sofie Meng bringe de rødblusede foran inden pausen på Sarah Bergholms fine forarbejde.
Moralen og konditionen holdt bedst hos hjemmeholdet efter pausen, hvor et påpasseligt forsvar og et nydeligt spillende angreb havde fint styr på gæsterne. Magiske Meng gjorde det til 3-1 efter nye snurrige driblinger i modstanderfeltet, og Jelling sluttede selv scoringen af ved at bugsere Cecilie Juhlers indlæg ind i eget mål.
Mange gjorde det godt på VB-holdet, men fremhæves bør ud over tremålsskytten alligevel en stærk Annika Saul på højrebacken i sin kun fjerde 11-mands kamp nogensinde. Line Ullum og Kristina Thomsen, som sidst spillede på A-holdet, tilførte holdet værdifuld rutine og fysik, mens Cecilie Juhler faldt i øjnene med mange gode aktioner på højrekanten. U-15 B1 Træningsturneringen
Bredballe IF – VB 4-1 (2-0) 18. 1-0
30. 2-0
37. 3-0
46. 3-1 Cecilie Juhler
69. 4-1 VB på de sidste ressourcer Skader og andre afbud var regnet ned over VB’s næst- og tredjebedste hold til weekendens afsluttende kampe i træningsturneringen.
Det betød, at tredjeholdet var på de allersidste ressourcer, da holdet tørnede ud på en lidt sumpet græsbane i Hældager til lokalderbyet mod de blå. Til overflod kom flere skader til i løbet af kampen, så der til anden halvleg måtte hentes hjælp hos Helene Andersen, Cathrines storesøster fra M-holdet, som var at finde på linjen. Moralsk var der ingen skrupler her, da BIF også rådede over en udlånt spiller fra VB’s A-hold (!!!)
Helene løftede spillet og humøret hos holdkammeraterne til et i kampen hidtil uset niveau, og de sidste 35 minutter blev opløftende set med VB-øjne. Nu tilspillede holdet sig chancer, og kampen blev helt jævnbyrdig.
Jimmy Pedersens tropper kom foran, da VB-defensiven stod og kiggede ved et BIF-hjørne. 2-0 blev det, da VB-forsvaret lidt uheldigt fik sparket bolden ind foran eget mål og 3-0, da de rødblusede blev fanget på en kontra efter eget hjørnespark. Juhler fik reduceret efter smukt forarbejde af Helene Andersen, mens BIF lukkede til 4-1 i kampens døende sekunder.
Kampens VB-spiller hos gæsterne var ud over Helene Andersen så absolut keeper Irma Buco, U-11-spiller, som gjorde det fremragende i målet. Også holdets anden U-11 spiller Ditte Marie Henriksen fik 70 minutter i benene i angrebet og var flere gange tæt på en scoring. Cathrine Andersen og Natasha Hansen udgjorde et stærkt midterforsvar, og også Annika Saul, Louise Pedersen og Emma Andersen gjorde en god figur i forsvaret skønt uvant med den store 11-mands bane.
Sarah Bergholm var stærk på midtbanen, mens Marika Skov og målscorer Cecilie Juhler var gode på kanterne. Arlinda Preniqi havde knæproblemer, men kæmpede sig tappert igennem, mens Sofie Krabbe hurtigt blev skadet og måtte udgå. Hun havde dog gjort det udmærket inden da.
I VB-lejren håber man, at afbudssituationen bedres, når turneringspremieren løber af stabelen næste weekend. U-15 pige B træningsturneringen
Fredericia fF-VB 3-1 (1-1) 25. 1-0
28. 1-1 Sofie Meng
41. 2-1
68. 3-1 Nederlag i sæsonpremieren VB kendte ikke sin besøgelsestid, da det i årets første kamp for U-15 B blev til et 1-3 nederlag på grusbanen i Madsby Enge.
Vejlenserne var fysisk underlegne, men teknisk overlegne på det for VB-pigerne uvante underlag, og gæsterne tilspillede sig før pausen så mange chancer, at man burde have lukket kampen. Adskillige friløbere blev det til, men ofte løb bolden fra angriberne på den hårde grusbane. Man måtte således nøjes med det ene mål, Sofie Meng scorede efter en god halv time. Gauerslund-pigen, som fik sin debut i VB-trøjen, markerede sig som en af sit holds absolut bedste, skønt hun manglede held i afslutningerne.
Gæsterne døde en smule efter pausen, men stadig var ikke mindst Meng en kilde til uro i det fredericianske forsvar. VB-pigerne måtte tage imod endnu to scoringer - alle tre FfF-mål var defensive koks fra VB-side.
Udover Meng markerede Laura Nyrup og Thea Svith sig med et stort løbearbejde. Alt i alt en ganske lovende premiere for det unge hold. | |