681

Velkommen til VB´s udviklingscenterUdskriv side

 
 

Hos Vejle Boldklub’s Udviklingscenter

vil dit barn komme i centrum

Børn og unge søger i dag ikke selv den motoriske og motionsmæssige udfordring somtidligere, hverken i løbet af skoletiden eller herefter. I Vejle Boldklub’s Udviklingscenter tager vi nu hånd om dette og danner samtidigt en naturlig overgang fra skole til træning.

Målgruppen er drenge og piger i alderen 8 - 15 år.

  • Vi vil lære jeres barn om sunde kompetencer, som kan være til gavn også uden for banen.

  • Vi vil integrere Vejle Boldklub-værdierne i det daglige på et meget tidligt stadium, så der sikres klarhed omkring en VB’ers ageren både sportsligt og menneskeligt.

  • Vi vil forbedre integrationen af spillere fra anden etnisk herkomst i såvel klub- som samfundslivet.

Vi betragter det som meget vigtigt at udvikle kompetenceområder hos det enkelte barn, som også er anvendelige udenfor fodbolden. Derfor er det essentielt at fokusere på selvværd og selvstændighed i et miljø, hvor anerkendelse og inklusion er nogle af de pædagogiske værktøjer. Derved sikres fordybelse, engagement, ansvarlighed, kreativitet og forbedringer. Alle disse værdier skal være til stede, uanset om aktiviteten er fodboldtræning eller konstruktionslege.