Menu

Kampreferater

image DEJLIG JUBEL-SCENE

Turnetingskamp søndag d. 17/5-15

Vejle B - Erritsø:  3-2 (1-1)

12.:  0-1

20.:  1-1  Cramer

56.:  2-1  Cecile (ass.: Rikke på hjørne)

59.:  2-2

63.:  3-2  Cramer (ass.: Cecilie)

 

Vi starter lidt febrilsk og er presset ned på egen banehalvdel i starten af kampen. Og efter 4 min. har Erritsø deres første skud på mål. Men heldigvis er det uden resultat. Vi kommer langsomt mere og mere ind i kampen, og vi har nogle gode angreb, som dog ikke munder ud i et mål. Til gengæld kommer modstanderne foran på et lidt uheldigt skud. Bolden rammer jorden og får et skævt opspring, som så snyder Stald i målet.

Men pigerne fortsætter med at presse på for udligning. I de første 35 min har vi modvind, og det giver store udfordringer, idet vi ikke kan styre de høje bolde. Men vi forsøger at spille bolden op langs jorden i stedet. Og da vi får tilkendt et frispark efter et kvarter, øjner vi muligheden for en udligning. Irma sparker flot bolden ind mod mål, og den er da også lige ved at gå ind, men det lykkedes ikke. 5 min. senere tager Cecilie et flot løb op langs højre kanten, hun sparker på mål men rammer overliggeren. Bolden ryger ned i feltet, hvor vi forsøger igen, men det bliver igen på overliggeren. Til gengæld udnytter Cramer det 3. forsøg, idet bolden lander for hendes fødder. Super flot fulgt op i feltet!!

Nu er vi helt med i kampen. Og da en Erritsø-spiller bevidst træder et skridt til siden og blokerer et frit løb mod mål, må hun indkassere et gult kort og 10 min på sidelinjen. Nu er det så op til pigerne at udnytte overtals-situationen. Der er 3 min til pausen, så vi starter op med 11 mod 10 efter pausen. 

Vi udnytter det desværre ikke, men til gengæld har vi mere boldkontrol med vinden i ryggen. Rikke lægger et hjørnespark perfekt ind foran mål, og Cecilie bringer os foran i kampen. Men det varer kun ganske kort. 3 min senere mere eller mindre forærer vi modstanderne en udligning efter en fejl i forsvaret. Men vores piger fortsætter, da de VIL vinde denne kamp. En kamp som er flottere spillet end andre, da dommeren har lagt en linje, som stopper alle grove frispark. 

Efter 63 min. spilletid bringer Cramer os igen foran efter flot forarbejde af Cecilie. Begge de to piger spillede en rigtig god kamp i dag. Cramer får desuden et mål annulleret. Dommeren dømmer, at hun tager bolden ned lige foran keeperen med knopperne forrest. Hvilket set fra sidelinjen faktisk var en korrekt dømmelse. Og det betød da heldigvis heller ikke noget for udfaldet af kampen. 

2 min. før tid bliver Freja Riisberg nedlagt, og hun kommer slemt til skade med sit knæ. Nu venter vi på en melding fra skadestuen ang. hvor slemt det står til. Forhåbentlig er hun snart tilbage igen. 

 

 

Turneringskamp mandag d. 11/5-15

FC Horsens - Vejle B: 3-1 (2-1)

2.: 1-0

5.: 1-1 Caroline Cramer, ass.: Laura Schytte

21.: 2-1

70.: 3-1

 

Det blev som forventet en svær kamp. Horsens-holdet består af store fysisk stærke piger, som også spiller lidt hårdt fodbold. Og det fik VB-pigerne til fulde at mærke denne smukke mandag aften.

Vi ankom til Horsens med kun 11 spillere, idet der var kommet to afbud pga. sygdom. Det var ikke det mest optimale udgangspunkt for en kamp, som kunne have bragt os to pladser længere op i tabellen. 

Modstanderne kom stormende fra første fløjt, og der skulle da også kun gå 2 min. inden vi kom bagud. En bold fra vores eget forsvar ind foran mål blev opfanget af en Horsens-spiller. Og da samtidig vores keeper ikke var helt klar, måtte vi se os bagud med et enkelt mål. 

Men vi kunne altså også spille flot bold! Nikoline spiller flot bolden til Laura, og hun spille elegant videre til Caroline. Og Caroline scorer usigeligt sikkert til en udligning. 

Vi er i det meste af første halvleg presset godt i bund, og efter 20 min. kommer vi bagud igen. Horsens dømmer selv bolden inde. Om den var over stregen eller ej skal være usagt, men dommeren kan ikke se mere end vi (tilskuerne), idet han stod omkring midterbuen under det meste af kampen. 

Den første af vores spillere, som må bukke under for modstandernes mange grove frispark, er Freja Dørr. Hun udgår i 5 min., mens hun får behandling.

Med 50 min. spillet får vi tilkendt et frispart midt på modstandernes bane. Freja Dørr sparker et rigtigt flot frispark, men bolden sniger sig lige over målet. Lidt senere er vi lige ved at få hjælp til udligning, da en Horsens spiller header bolden ind mod sit eget mål, men desværre for os over overliggeren. Horsens' keeper må efter en times spilletid indkassere et rødt kort. Hun er sidste mand, og tager et skud med hænderne uden for feltet. Så da de må skifte keeper, er vores chance at skyde på alt, hvad der kommer af chancer. Men desværre kom der ikke det store. 

Til gengæld får Horsens øget deres føring i de døende minutter.

Der skal dog lyde en stor ros til pigerne for at kæmpe hårdt i alle 70 minutter uden mulighed for udskiftning. 

Nikoline spillede en stor kamp på midtbanen. Man kan se en stadig stigende udvikling hos hende kamp for kamp. Og Julie L. fra U13 gjorde det flot i dag. Men specielt en spiller gjorde det ekstra flot. Og det var vores anden lånespiller fra U13, Emilie. Det er helt fantastisk hvordan den pige bare kan kan komme valsende på banen i en U15 m kamp og så bare løbe fra alt og alle. De løb hun tog op i venstre kanten var suverænt gode. Og som back var hun lynhurtigt med hjemme igen. Hun har desuden en stor spilforståelse, og hun er cool nok til at tage et træk udenom en modspiller i stedet for bare at skyde bolden væk på må og få. Stor spiller!!

 

 

Turneringskamp torsdag d. 7/5-15

Erritsø - Vejle B:  1-1 (0-1)

11.: 0-1 Sofie Vinther, ass.: Laura Schytte

50.: 1-1

 

Begge hold starter op med lige at se hinanden an. Men der går ikke lang tid førend vi har den første ( og absolut største chance!) i kampen. Cecilie får en friløber, hvor hun er alene med keeperen. Men desværre misser hun den chance, øv :-(

Vi er godt med i kampen, og de to piger fra U13 er faldet godt ind i rytmen på holdet. Det er to meget dygtige piger, som trods deres unge alder i en U15 m kamp, gør det suverænt godt. Emilie opfylder til fulde forventningerne til hende på venstre back, og Sofie spiller en flot højre kant. Det er da også Sofie, som kan bringe os foran i kampen. Cecilie, som gennem hele kampen kæmpede for at slippe fri af sine 3-4 vagter, løber til baglinjen og spiller bolden ind i feltet foran målet. Der står Laura, men hun kan ikke komme til skud, så hun spiller rutineret bolden skråt bagud til Sofie Vinther. Sofie virker en smule overrasket, men hun får dog hurtigt fattet sig, og hun laver et fint mål. 

26 min. inde i kampen får vi frispark ca. 25 m fra modstandernes mål. Freja Dørr sparker et super flot frispark, men hun skyder lige nøjagtigt over målet. Det kunne ellers have været det flotteste mål længe! Vi går til pause med en smal 1-0 føring.

De sidste 5 min. af første halvleg falder vi lidt for langt tilbage på banen, og det fortsætter desværre efter pausen. Det gør, at Erritsø får meget mere plads, og det er en stor fejl mod så fysisk stærkt et hold. Og da kampen er 50 min. gammel får de da også held til at udligne. Deres angriber slipper fri af vores midterforsvar, og Katrine i målet er alene med modstanderen. Bolden sparkes udenom hende, og den går kun lige nøjagtig på den, for Erritsø's vedkommende, rigtige side af stolpen. At der så helt klart var offside?? gør den udligning endnu mere ærgerlig.

Kampen er gennem de fleste af de 70 min. præget af mange dårlige afleveringer. Men alligevel er der også meget godt at nævne. Freja Riisberg løber mange meter på venstre kanten, og Eline og Rikke er som sædvanligt stærke i midterforsvaret. Cecilie kæmper hårdt oppe foran, og vores midtbane (Laura og Ditte Marie) arbejder utrolig hårdt i denne kamp. Specielt skal altså nævnes Ditte Marie. Hun laver et utroligt flot stykke arbejde i dag, som ikke er set længe. Skribenten giver hende fighter-æren i dag.

Og så håber vi på, at Cramer er klar til kampen på mandag i Horsens. Vi manglede dig i dag!!

 

 

Turneringskamp onsdag d. 15/4-15

Vejle B - OB:  4-1 (1-0)

31.:  1-0  Cecilie

50.:  2-0   Laura

60.:  3-0  Cecilie

63.:  4-0  Cecilie

66.:  4-1

Vi spillede forårets første turneringskamp hjemme i VB parken. Pigerne måtte helt ud på bane 8, hvor der blæste en meget kraftig sidevind/modvind. De første 5-10 minutter gik med med at finde sig til rette med den megen vind. OB havde vinden med sig i første halvleg, men det fik ingen betydning for kampen. Vores piger incl. Katrine i målet begyndte hurtigt at bruge vinden til noget positivt. OB's lange bolde op til deres angriber blev for lange pga vinden, og da Eline samtidig styrede offside fælden med hård hånd, kom modstanderne ikke rigtig frem til noget.

Cecilie vristede sig ofte fri af modstandernes forsvar, men kan i starten ikke helt få held med afslutningerne. Hun mistede bl.a. et halvt skridt i skud-øjeblikket. Senere rundede hun flot en modstander men begik desværre frispark. 

Vi fortsatte presset, og i den anden ende styrede Eline elegant og sikkert forsvarskæden. Og da Ditte Marie senere sendte en lang op langs vores venstre kant, som blev ekspederet videre til Cecilie, kunne Cecilie lige nøjagtig få tåen på bolden, og den trillede ind i høje side af målet. De få gange, hvor OB kom ned til vores mål, løb de ind i en stor-spillende Stald. Hun havde i løbet af kampen flere store redninger.

Efter pausen startede vi igen med ud med et stort pres på OB. Men en enkelt gang var det lige ved at gå galt. En modstander passerede en sjælden gang Rikke, og det var Katrine ikke lige helt med på, så hun kom lidt sent ud af målet. Men så bakkede forsvaret heldigvis hurtigt op og fik reddet skærene. 

Dørr sparkede et flot hjørnespark, som Laura flot fik omsat til et mål.  Senere sendte Cecile en bold ind over til Cramer foran mål, men Caroline måtte desværre se skuddet gå lige over målet. Frederrikke måtte uheldigvis udgå med en knæ-skade, men holdet samlede sig og fortsatte det fine spil. Og da Freja Dørr flot udnyttede vinden til at få kastet et indkast helt om bagved OB's forsvar, fik Cecilie fat i bolden og kunne efter en elegant vending sparke bolden i mål. Nu var kampen lukket, men vi havde mere i godteposen. Laura fik fornemt spillet Cecilie fri til skud, så nu stod der 4-0.

OB fik dog lidt senere pyntet en lille smule på resultatet, da de får held til at passere Stald til slutresultatet 4-1.

Alle som en spillede en flot, flot kamp. Jeg vil dog fremhæve Laura Schytte, som bare er i en rivende udvikling. Og Eline er en sikker klippe nede foran Katrine. Hun spiller meget rutineret, og vores forsvar hører til i den meget gode ende af skalaen. Med Cecilie og Cramer oppe foran får vi også lavet de rigtige løb, og det gør, at vi efterhånden får scoret en hel del mål.

 

 

Torsdag d. 9. april, træningskamp

Vejle B - Sabro:  1-2 (0-0)

U15 pigerne mødte i sidste testkamp Sabro i VB parken. Pigerne fra Sabro var store fysiske spillere, og det viste sig at blive en udfordring for de forholdsvis mindre spillere fra Vejle. Men vi havde egentlig godt fat i modstanderne. Der blev kæmpet mange dueller på midtbanen, og vores forsvar lukkede flot af for de fleste angreb. 29 min. inde i første halvleg havde Cecilie en stor chance, men skuddet gik desværre lige i favnen af keeperen. I den anden var Frederrikke hurtig, da hun måtte redde en bold på målstregen. 

Blot 2 min. inde i anden halvleg var Katrine i Vejle's mål i aktion med en super redning. Desværre lykkedes det Sabro at komme foran med et mål efter 7 min. Men Vejle er bestemt ikke knækket! Efter en flot assist af Frederrikke scorer Cecilie til 1-1, og det var endda med venstrebenet! Et flot mål som viser, at hun har fundet ud af at bruge det kolde ben til andet end at holde balancen med :-)

Lidt senere fandt Katrine sine lidt glemte evner frem fra gemmerne. Hun måtte ned i fødderne af en fri modstander, og hun reddede holdet fra at komme bagud. Desværre fik Sabro tilkendt et straffespark (som selvom det var ærgerligt alligevel var helt korrekt dømt). Og Sabro skulle vise sig at have en straffesparksskytte med is i maven. Hun sparkede en cool bold langs jorden helt ude ved stolpen uden chance for Katrine. 

Pigerne fightede videre for en udligning. Og selvom vi havde flere forsøg, bl.a. et flot spark fra Anne som går forbi stolpen, så lykkedes det ikke at få udlignet. Men en super indsats af hele holdet som lover godt for foråret.

 

 

TRÆNINGSWEEKEND I BORDING 28.-29./3

U15 pigerne er denne weekend på træningslejr i Bording. Lørdagen står på to kampe mod hhv. Bording og Fredericia KFUM, og lørdag aften er der arrangeret en futsal-turnering for alle hold.  Søndag er modstanderne Hammerum og Kjellerup.

 

VB-Kjellerup If 3-2

Søndag kl. 12.00


Sidste kamp søndag er imod Kjellerup If s A række hold, her skal det blive svært spænende at se om pigerne kan holde motivationen og om småskader dukker op i den smalle trup.
Kampen starter med en god chance til Cramer, Kjellerup viser sig at være et godt fysisk hold der gerne vil vinde, så både forsvar og midtbane bliver testet i denne kamp. Efter 6 min. har Eline et fantastisk skud på sammenføjningen.
Kjellerup viser også at de vil og Stald kommer godt ud til deres chancer og har stor selvtillid i sine udspark i denne kamp. Det lykkes Cecilie at bryde igennem med sin ihærdighed og vindermentalitet for at score efter 7 min. Efter 12 min. Scorer Cecilie igen efter endnu et nyt gennembrud gennem Kjellerups forsvar. Det lykkes Kjellerup at score lige inden pausen.
Efter pausen er der flere spillere der kæmper trods træthed og smerte, flere chancer til VB men efter 22min.er det Kjellerup der laver et mål. Kampen er lidt hårdt spillet og et par spillere fra Kjellerup går mere efter pigen end bolden og Cecilie må stå for tur et par gange, dommeren tager sig sammen anden gang det sker og hiver gult. Cecilie kvitterer med et flot frisparksmål til resultatet 3-2. Fortjent sejr til hårdt kæmpende VB piger, flere tog et stort ansvar, specielt Freja Døhr fightede godt igen igen. Igen er nogen nævnt, men ingen bør glemmes for deres indsats, alle der var på banen bidrog til denne sejr trods træthed og småskader.

 

VB- Hammerum IF 6-0

 

Søndag kl. 9.00

 


Efter en lørdag hvor der var blevet tanket op på selvtillidskontoen, var det spændende at se, om pigerne havde brugt natten til hvile og nu var klar til at spille igen. Første kamp søndag var mod Hammerum If, et A række hold af ukendt styrke, og lad os være ærlige og håbe på at de kunne komme med lidt mere udfordring på denne søndag morgen, så vi kunne føle lidt mere hvad der venter os i den kommende turnerin:, nemlig hold der vil give os hård modstand. VB starter der hvor de slap i går, dog kan man se at pigerne har spillet kampe i går så de skal lige op i gear igen, dog scorer Cecilie efter kun 3.5 min. Og Freja Riisberg følger efter med et mål efter 6.5 min. hvor der bliver vist at hun har tro på det, VB har spillet og er ikke til at rokke fra deres greb i modstanderen, en altid hårdt arbejdende Laura Schytte scorer efter 17 min.
Freja Dørr laver igen og igen gennembrud med sine løb og gør livet surt for modstanderne. En godt spillende Cramer er igen på tavlen efter 23min. Allerede efter 24min. er det Cecilie der laver et flot mål efter oplæg fra Cramer, 1min. efter laver Cramer så et mål efter oplæg fra Cecilie.
Anden halvleg er præget af masser af chancer og spilfordelingen er uændret, dog udebliver målene i denne halvleg. Nogen er nævnt her, men alle har spillet en god kamp med rette indstilling, og viser vi har gode spillere på alle pladser.

 

 

Vejle B - Fredericia KFUM: 7-0 (5-0)

Kampen mod Fredericia senere lørdag eftermiddag skulle vise sig at være en overkommelig opgave. Trods lidt mere modstand end den foregående kamp, blev modstanderne aldrig farlige. De havde svært ved at komme ned på vores bane. Når de endelig kom forbi midtbanen, stod Eline og Co. som en urokkelig klippe foran Katrine i målet. Og 7 minutter inde i kampen starter Ditte Marie målorgiet med et flot langskud. Skuddet placeres helt ude ved stolpen uden chance for keeperen. Fredericia når kun lige at give bolden op førend Cecilie er over den. Hun scorer med det samme til 2-0. 

Vejle-pigerne er ekstremt gode til at spille førstegangs afleveringer, som samtidig sidder lige i skabet. De spiller så godt som alle bolde hinanden i fødderne, og det ser legende let ud for os tilskuere. Vi skal dog hen i de sidste 3 minutter af første halvleg før der sker mere på måltalen. Til gengæld går det så stærkt op mod pausen! Cecilie netter igen, og Melissa opfanger et udspark fra Fredericia's keeper, og hun scorer til 4-0. I samme minut dribler Cecilie til baglinjen, og med en aflevering skråt bagud ind i feltet finder hun Cramer, som scorer til pausestilingen 5-0.

Efter pausen er det Frederrikke's tur til at komme på måltavlen. Hun laver et flot mål efter blot 2 minutter, og et minut senere er det Freja Riisberg der modtager en lang bold. Og det er den hurtige kant-spiller ikke sen til at udnytte. 

Resten af kampen sidder vores piger helt og holdent på. De spiller super flot alle sammen uden undtagelse. Der falder ikke flere mål i kampen, men det betyder ikke, at pigerne er gået ned i tempo. De spiller bare rundt, og de får også Stald mere med i spillet med flere fornuftige tilbagelægninger. Super gode kampe på denne lidt blæsende lørdag eftermiddag. 

 

Vejle B - Bording: 5-1 (2-0)

Pigerne lægger hårdt ud med at presse Bording fra start-fløjt. Modstanderne får ikke mange chancer for at komme forbi vores midtbane. Vejle sidder helt og aldeles på kampen. Alligevel skal vi hele 12 min. ind i kampen før den første scoring falder. Laura opfanger et dårligt udspark fra Bording's keeper, og hun finder Cramer lidt til højre for målet i udkanten af feltet, og Caroline laver kampen's nok flotteste mål! Hun udnytter vinden til at lægge en høj bold ind over forsvaret, og den dykker ned bag keeperen lige under overliggeren. Super flot :-)

7 min. senere sparker Eline fra vores forsvar en lang bold op af banen, og Cramer forlænger videre til Cecilie. Cecilie løber til baglinjen og finder Cramer inde foran mål, nu står der 2-0, og det var også stillingen ved pausen.

Ca. halvvejs i 2. halvleg modtager Laura bolden i højre side. Hun trækker ind i banen og afslutter. Keeperen kan ikke holde bolden og den lander for fødderne af Cecilie, som ikke lader den chance gå forbi. I det 22. minut får Bording tilkendt et MEGET tvivlsomt straffe! Selv deres træner er målløs over den kendelse. Pigen sparker efter bolden men rammer ikke. Det får hende ud af balance så hun falder. Det udløser så straffesparket. Og i det eneste skud på vores mål kan de så reducere til 3-1, selvom Stald lige får fingerne på. Nu går det så stærkt. Stald spiller bolden ud til Freja Dørr, som spiller videre op i højre side til Cecilie. Hun laver et indlæg ind i feltet til en helt fri Cramer, som scorer sikkert. I kampens døende minut får Laura lukket kampen med målet til 5-1.

Vores sejr burde efter boldbesiddelse og chancer have været meget større, men trods de missede chancer viste pigerne stor viljestyrke og samhørighed. 

 

TRÆNINGSLEJR PÅ VEJLE IDRÆTSEFTERSKOLE

VB-Kolding Q: 0-1 (0-0)

Weekenden's sidste kamp blev spillet mod Kolding Q. Det er to hold, som står godt til hinanden, og de spiller meget jævnbyrdige kampe. Det var da også tilfældet i dag. Igen i dag har vi en stor chance på overliggeren. Begge hold har lidt løse chancer i første halvleg, men ellers foregår det meste omkring midtbanen. Kolding har dog også en stor chance i den anden ende. Men vores forsvar fungerer for det meste rigtig godt i dag. Specielt Frederrikke og Eline spiller en stor første halvleg. 

Efter pausen fortsætter kampen jævnbyrdigt. Cecilie arbejder hårdt i front, men hun kan ikke rigtig vride sig helt fri fra modstandernes forsvar. Ind i mellem er hun helt alene i front. Og Katrine har fået lidt mere at se til i målet, men hun udviser for det meste stor sikkerhed. Dog kniber det stadig med koncentrationen ved udspark! ;-) 

De sidste 30 minutters største chance tilfalder Kolding. Men også de formår at skyde på overliggeren. Set over alle 60 minutter burde kampen så være endt uafgjort. Men som det ofte er i fodbold, bliver kampen afgjort på en tilfældighed. En dårlig clearing af vores back og en sen indgriben af Stald udløser det afgørende mål. 

På vores midtbane arbejdede alle pigerne hårdt, og forsvaret stod som sagt godt i kampen. Det var s synd, at vi ikke bare kunne score på et af vores chancer. For vi fik kanterne mere med i spil i dag, og det gør en stor forskel.

Alt i alt har det været en god weekend med tre super kampe. Der er rigtig meget positivt at tage med videre. Men også lidt for Emma at træne med på træningsbanen. Når vi har alle vores rutinerede kræfter med i foråret, så ser det ganske fornuftigt ud.

 

Lørdag d. 14/3-15

VB-Brøndby IF: 1-4 (1-3)

De første 5 minutter af kampen var ganske målrig! Brøndby starter ud med at lægge et højt pres på Vejle. Og der går da også kun knap 1 min. før vi er kommet bagud med et mål. Men straks efter at pigerne har givet bolden op, får Cecilie den med sig ned i højre side af Brøndby's felt, og hun får bolden drejet i mål til en udligning. Men det går super stærkt, og 3 min. inde i kampen kommer BIF igen foran, og de kommer yderligere foran 2 min. senere. I denne periode snork sover vores forsvar!! De løber ved siden af modstanderne, og de holder slet ikke deres markeringer. Derfor kan Brøndby komme til de 3 scoringer uden chance for Stald i målet. 

Halvvejs inde i første halvleg er holdet fra Vejle vågnet lidt op. De kommer mere og mere ind i kampen, og det bliver en rimelig jævnbyrdig halvleg. I det 28. min. har Ditte Marie en flot afslutning, som Brøndby-keeperen må give hjørnespark på. Ganske kort tid efter lige inden pausen har Stald til gengæld en SUPER redning i den anden ende. 

Emma og Peter har en god snak med pigerne i pausen, og de kommer ind på banen til 2. halvleg med en tro på, at de kan gøre en forskel. Og de formår at afholde modstanderne fra at score indtil et halvt minut før slutfløjt. Da får Brøndby kampens sidste mål efter misforståelse mellem en forsvarsspiller og keeper. 

Vejle havde en del gode chancer i angrebet, som ikke blev til andet end chancer. I en kamp mod så gode modstandere, og vi bliver presset så højt på banen, er det utrolig vigtigt, at pigerne er klar til at omstille sig. Vores angriber skal længere tilbage og være med til arbejde for hver enkelt bold, og det er næsten umuligt ene mand at løbe igennem midterforsvaret. Pigerne skal lære at bruge kanterne og at spille hinanden noget mere. Kun ved at blive bedre holdspillere gør de hinanden og holdet bedre.

Men det skal dog siges, at der var RIGTIG MEGET positivt at tage med fra kampen i dag. Nye spillere og manglende rutinerede kræfter gjorde det til en svær opgave. Men som jeg hørte Peter sige til pigerne efter kampen: han ville være overrasket, hvis pigerne toppede nu, så tidligt på sæsonen. 

God kamp i morgen mod Kolding Q. Tag nu sejren mod dem fra efteråret med på banen :-)

 

 

Fredag d. 13/3-15

VB-Roskilde: 5-0 (1-0)

Vejle-pigerne er i denne weekend i træningslejr på Vejle Idrætsskole, VIES. Her deltager hold fra både Jylland og Sjælland. Og i aften mødte pigerne så Roskilde. Og sikke en start de fik på weekenden!

Pigerne lagde ud med at sætte sig helt og aldeles på kampen fra starten. Der gik da heller ikke mere end et enkelt minut før Cecilie fik den første af mange store chancer. Men der gik alligevel 13 min. før holdet kom på måltavlen. Roskilde begår straffe mod Freja Dørr, og Cecilie kan sikkert score til halvlegs-resultatet 1-0. Vores midtbane får fat i de fleste bolde, og den ene gang hvor modstanderne kom for tæt på, havde Stald i målet en sikker indgriben. 

Knap var 2. halvleg gået i gang før Cecilie igen scorede. Hun opfangede en bold fra Roskilde's forsvar, og detn chance lod hun ikke gå fra sig. 7 min. inde halvlegen var frk. Christensen på banen igen! Anna fandt Cecilie med en bold i dybden, og hurtigheden vandt over forsvaret.

Halvvejs gennem den sidste halvleg udnyttede Cecilie sit venstre ben til andet end at støtte på! Cramer spillede en super god bold frem i banen til Cecilie, og hun scorede sikkert med sit "kolde" ben.

5 min. før slutfløjt tog Eline en rigtig flot tur op af banen fra sin plads i midterforsvaret og helt op på modstandernes bane. Hun fandt Cecilie, og så stod der 5-0, som blev kampens resultat.

Freja Dørr spillede som sædvanligt en super god kamp, og også Laura havde mange rigtig gode afleveringer til vores angribere. Og Cramers løbearbejde i dag kan man kun beundre. Hun knoklede gennem hele kampen.

Nu venter der så en kamp mod Brøndby lørdag, og så slutter holdet af med at møde Kolding Q søndag. 

 

 

 

Søndag d. 1/2

VB-Næsby:  3-5 (3-2)

2: 0-1

6: 1-1 Cecilie

11: 2-1 Cramer

19: 3-1 Ditte Marie

30: 3-2

43: 3-3

53: 3-4

67: 3-5                                                                                                                             

Efter vinterpausen og kun to ugers træning skulle vores piger i kamp. Med ny cheftræner og med god hjælp fra Troels var holdet klar til kamp på kunstbanen i VB-parken. Pigerne fra Næsby spiller ligesom vi i Mesterrækken i foråret, så det var en styrkeprøve på, hvad der venter os i turneringen. Igen var pigerne overmatchet rent fysisk, men de spillede flot udenom modstanderne.

De første 5 minutter af kampen brugte pigerne på at finde sig til rette på banen. Med Ditte Marie’s tilbagevenden på holdet J og ankomsten af en ny spiller, Anne, var holdopstillingen ikke helt som i efteråret. Men ganske langsomt får vi spillet os ind i kampen. Og vi har egentlig ret godt styr på modstanderne. De får dog et hurtigt mål, da vores bagkæde sover en smule i timen. Blot 4 min. senere udligner Cecilie dog til 1-1. Og vi tør efterhånden at spille bolden rundt uden at stresse os selv. Og da Cramer flot looper bolden over Næsby’s keeper, får pigerne langsomt mere selvtillid til også at prøve at udfordre sig selv og hinanden. Ditte Marie øger føringen, og selvom Næsby reducerer, kan pigerne gå til pausen ganske tilfredse med deres indsats i de første 35 min.

2. halvleg starter udmærket. Men inden længe falder pigerne ned kadance. De skal kæmpe alt for meget for hver eneste bold, og med en del fejlafleveringer og for lidt løb uden bold gør de det rigtig svært for dem selv at blive inde i kampen. Men trods det kommer vi da til chancer. Bl.a. har Cecilie et rigtigt flot løb, og med et indlæg på tværs af feltet får Laura en stor chance. Den munder desværre ikke ud i et scoring, men viser at holdet er på rette vej. Og i den anden ende har Stald nogle flotte redninger og gode/hurtige igangsætninger.

At vi taber kampen er bare øv. Men når pigerne får arbejdet en ordentlig kondition op, så skal I bare se! Denne kamp taber vi 2. halvleg på konditionen/koncentrationen. Pigerne skal så huske at tage de positive ting med videre, for dem var der trods alt en hel del af.

En af kampen’s store profiler var Melissa. Hun arbejdede hårdt i alle 70 min, og hun var en stor støtte i forsvaret. Ligeledes havde Laura og Eline en rigtig god kamp. Tre piger er her nævnt, men ingen er glemt. Hele holdet spillede en rigtig god kamp. Emma har en god trup og nogle dygtige talentfulde spillere at arbejde videre med. Vi kan så kun glæde os til at se pigerne’s fremgang hen over foråret.

StillingU15 Piger 1 (2002) 11M/9M - Efterår 2016 • Pulje 877

Pos. Hold Kampe V U T Point
1 Brande IF 6 5 1 0 16
2 Hover IF 6 4 1 1 13
3 Rask Mølle OIF 6 2 0 4 6
4 Team HEG 6 0 0 6 0

Næste kamp Vejle B • U15 Piger 1 (2002) 11M/9M - Efterår 2016, Pulje 877

Der er ingen fremtidige kampe på programmet