Menu

U5-U7 Pigerne er kommet godt i gang med træning - stor tilslutning

image U5-U7 Pigerne i VB - 18 stk. fodboldglade piger til træning i VB Parken
11. marts 2021 kl. 14:44

De yngste fodboldspillere hos Vejle Boldklub er i gang igen

Hele 18 fodboldglade piger var mødt op til træning onsdag d. 10/03 på den gamle kunstgræsbane i VB Parken - vi jubler over den rekordhøje tilslutning hos de yngste :-)

U5-U7 Pigerne tæller over piger født i 2014, 2015 & 2016 - dvs. 0. klasse samt de to ældste alderstrin i børnehaven.
Træningerne foregår med samlet velkomst og opvarmningsleg, hvorefter pigerne deles op i to grupper. Her trænes grundlæggende motorik/koordination samt boldspil, med fokus på den enkeltes færdigheder med bolden.

Gruppen tæller let øvede spillere såvel som helt nye og uerfarne spillere - der er plads til alle.

Til og med påske trænes der onsdage i VB Parken kl. 16.30-17.30 på den gamle kunstgræsbane efter gældende restriktioner jf. "Fodboldens Corona-regler".

Kan man være interesseret i at prøve det af, så tag kontakt til enten Peter eller Malte, som står for træningen:
https://www.vejleboldklub.dk/piger/u5-u7/

Der findes desuden fodboldhold til piger i aldre alderstrin hos Vejle Boldklub:

  • U8/U9 (2013 & 2012) https://www.vejleboldklub.dk/piger/u8-u9/
  • U10/U11 (2011 & 2010) https://www.vejleboldklub.dk/piger/u10-u11/
  • U12/U13 (2009 & 2008) https://www.vejleboldklub.dk/piger/u12-u13/
  • U14/U15 (2007 & 2006) https://www.vejleboldklub.dk/piger/u14-u15/
  • U16/U18 (2005, 2004 & 2003) https://www.vejleboldklub.dk/piger/u16-u18/