Menu

WEB / IT udvalget


WEB udvalget har ansvaret for Vejle Boldklubs hjemmeside www.vejleboldklub.dk og Facebooksiden "Vejle Boldklub - moderklubben"

Udvalget består af:

  • Peter Lund, U13 drenge
  • Leo Kim Andersen, Oldboys afdelingen

Kontakten til bestyrelsen varetages af Malte Skau.


Hvis du som træner eller leder ønsker et indlæg på VB´s hjemmeside, har du 2 muligheder:

  1. Du kan blive oprettet til at lave indlæg på nyhederne, så dit hold eller afdeling bliver eksponeret, når sæsonen begynder.
  2. Du kan sende dit indlæg til adressen web@vejleboldklub.dk , så sørger udvalget for, at nyheden eller ændringen kommer på hjemmesiden.

NB! hvis du selv vil lave indlæg til hjemmesiden er det vigtig, at du følger nedenstående regler.


VB ‐ hjemmeside og etik

Ansvar.

Hvor ligger ansvaret for hjemmesidens indhold:

  • Vejle Boldklub moderklub er ansvarlige for indholdet på hjemmesiden.
  • Den person, som lægger et indlæg på hjemmesiden er ansvarlig for indlægget i forhold til VB.

Retningslinjer.

De efterfølgende retningslinjer er hentet fra forskellig relevant lovgivning og med
inspiration fra øvrige idrætsforeningers hjemmesider.

  • Hjemmesiden kan og må ikke benyttes til nogen form for religiøs eller politisk propaganda, som kan virke anstødelig eller diskriminerende.
  • Hjemmesiden kan og må ikke benyttes til nogen form for race- eller kønsdiskrimination samt andre former for ærekrænkende budskaber.

Billeder på hjemmesiden.

Billeder må ifølge lov om ophavsret kun lægges på hjemmesiden med fotografens
tilladelse.

  • Situationsbilleder fra kampsituationer. Disse kan som udgangspunkt bruges uden samtykke fra de personer, som er på billederne. Billederne skal være ”harmløse”.
  • Situationsbilleder fra fester og omklædningsrum. Disse må ikke bruges.
  • Portrætbilleder, herunder holdbilleder. Disse kan som udgangspunkt ikke bruges uden samtykke fra de personer, som er på billederne. Ved indmeldelse giver man automatisk samtykke til, at ens billede må publiceres i det offentlige rum i forbindelse med holdbilleder.

Video / film sekvenser på hjemmesiden.

Her gælder samme regler som for billeder på hjemmesiden.

Øvrige tekster, publikationer og link.

  • Publikationer, artikler m.v. på hjemmesiden. Disse er omfattet af loven om ophavsret og må derfor ikke lægges ind på siden.
  • Der må ikke reklameres på hjemmesiden uden først at have fået accept / tilladelse fra WEB udvalget.
  • Der må ikke linkes til eksterne websteder eller websider på hjemmesiden uden først at have fået accept / tilladelse fra WEB udvalget.


Udarbejdet på vegne af WEB udvalget / Leo Kim Andersen