Menu

Pokalsucces hos U14 Piger Liga 1, U15 Drenge Liga & U16 Drenge Liga 1

image U16 Drenge Liga 1, der er et af flere VB-hold som skal spille pokalsemifinale
19. juni 2020 kl. 23:38

I løbet af hverdagene har der i denne uge, har der været en masse hold fra Vejle Boldklub i aktion i kvartfinalerne DBUJyllands pokalturnering.

U14 Drenge Liga 1

Første hold var faktisk allerede i gang i slutningen af sidste uge, hvor U14 Drenge Liga 1 var på besøg hos AaB. Desværre trak nordjyderne det længste strå og endte med at få billetten videre til semifinalen.

U16 Drenge Liga 1

Mandag d. 15/06-20 var U16 Drenge Liga 1 en tur i Ikast FC og spille kvartfinale. Her vandt Christoffer Vandal og Waris Faghirs drenge en sikker 4-0 sejr og turen videre til næste perron i pokaltoget. De spiller semifinale på hjemmebane i VB Parken på søndag d. 21/06-20 med kampstart kl. 15.00 mod Vendsyssel FF/Hjørring IF.

U15 Drenge Liga

Dagen efter, tirsdag d. 16/06-20, kørte U15-drengene en tur vest på, hvor Varde IF var vært til kvartfinalerne i den årgang. Her blev det til en 5-0 sejr, som kom med i bagagen til bilturen hjem og en semifinalekamp mod Lyseng IF. Kampstart kl. 15.00 lørdag d. 20/06-20 i Lyseng Idrætspark.

U14 Piger Liga 1

Netop Lyseng IF kender til det at have besøg af Vejle Boldklub, da det var her at pigerne spille pokalkvartfinale torsdag d. 18/06-20. Troels Troelsens tøser vandt 3-1 og har dermed fået fornøjelse af få Mejrup GU på visit til pokalsemifinale i VB Parken søndag d. 21/06-20 med kampstart kl. 17.00.

U17 Drenge Liga

I tillæg hertil skal det også nævnes, at U17 Drenge Liga ligeledes er videre – således, at Vejle Boldklub er repræsenteret med hele fire hold i pokalsemifinalerne i kampen om den jyske pokaltitel. U17 Drengene slog Randers FC ud i kvartfinalen og skal spille semifinale mod AGF på Fredensvang søndag d. 21/06-20 kl. 13.00.

Luk