Menu

Hilsen fra bestyrelsen

image
01. april 2020 kl. 12:24

På tærsklen til foråret og nykridtede baner, er april måned normalt en god tid for en fodboldklub. Træningen i de lange vintermåneder skal omsættes til points i turneringerne, og regn og rusk erstattes af lange, lyse, aftener.

Men intet er – som i alle ved – normalt.

Vi savner jer - vores medlemmer - og liv i VB Parken. Vi savner beretningerne fra hverdagen i klubben, og vi savner sejrssangene fra omklædningsrummene.

Vi savner kort sagt at være en fodboldklub.

Sådan er verden ikke lige nu. Og vi ved ikke, hvornår vi igen kan åbne VB Parken for jer.

Det var derfor heller ikke med en helt almindelig dagsorden, at vi i bestyrelsen besluttede os for at sætte os sammen d. 31.3. Ikke på kontoret i VB Parken – men via Skype. Vel nok for første gang i VBs lange historie, at et bestyrelsesmøde er blevet afholdt sådan.

Fra mødet vil vi gerne underrette jer om følgende:

Kontingentbetalinger

Kontingentbetalinger til foreninger fylder lidt i mediebilledet disse dage. Vi har i bestyrelsen valgt at følge udmeldingerne fra DIF/DBU om at fastholde kontingentet – uanset Corona-virus. Vi følger denne anbefaling, for at være sikre på, at vi kan starte op igen i samme setup som vi forlod inden Corona-krisen.

Læs mere om DBU Jyllands holdning til dette spørgsmål her:

https://dbujylland.dk/nyheder/2020/marts/stoet-din-fodboldklub-i-denne-svaere-tid/

VB Parken er lukket

Vi har kommunikeret om det ad flere gange, men vil gerne slå fast, at VB Parken er lukket. Vi forstår, at det kan være fristende, at tage bolden med forbi VB Parken, men jo mere vi står sammen om at være sammen hver for sig – jo hurtigere får vi lov til at komme tilbage.

Så derfor – overhold myndighedernes anbefalinger og respektér, at VB Parken er lukket ned.

Hilsen til gode samarbejdspartnere

Slutteligt lige et par hilsner til nogle meget nære venner af huset.

Futurevejle har lavet en række træningsøvelser, som i kan lave i de hjemlige omgivelser – se mere her: www.futurevejle.dk/aktiviteter/future-vejle-selvtræningsprogram.html

Og så venter vi alle med spænding på igen at kunne følge 1. divisionsholdets vej mod Superligaen. Indtil da kan i lytte til Henrik Tønders fine budskab om, at støtte dem, som støtter VB. Se mere her:

https://www.facebook.com/VejleBoldklub/videos/2596168040709972/

 

God påske – vi vender tilbage, når der er nyt!

 

// Bestyrelsen

Luk