Menu

Ny herre/drenge-strategi træder i kraft pr. januar 2021 for Vejle Boldklub Moderklubben

image
12. november 2020 kl. 18:22

I løbet af efteråret har moderklubbens bestyrelse i samråd med klubbens sportschef, Benny Gylling, arbejdet på en ny strategi for drenge-/herreområdet. Denne strategi indføres pr. januar 2021.

Et af elementerne i strategien går på etableringen af drengehold (benævnt andethold) op igennem U13-U15. Moderklubben har i efteråret hold tilmeldt i DBUJyllands regionale U13-turnering og denne tendens ønskes fortsat, så vidt det er muligt.

Hos sen ungdom (U16-U19) sættes der i særlig grad fokus på den gruppe af spillere, der i strategien bliver omtalt som ”in between spillere”. En ”in between spiller” kan defineres som værende en spiller, der i øjeblikket kan have svært med at præstere på højeste landsdækkende niveau, men som har potentiale og vilje til at udvikle sig til at kunne det.

For at kunne favne dette i den nye strategi vil der i den sportslige ledelse komme en ny rolle, som et led i strategien – transitionskonsulenten. Mere om rollen og personen bag den kommer i nærmeste fremtid.

Omkring seniorområdet er der to primære mål i strategien:

  • Oprykning til Jyllandsserien indenfor en toårig periode fra strategiens indførelsen samt en efterfølgende konsolidering på det niveau.
  • Etablering af et andethold i herresenior, hvis potentialet i det kan vise sig bæredygtigt. Niveaumæssig-sigte hedder Serie 3 indenfor to år.

Strategien kan læses i sin fulde længde her.

Det er vigtigt at præcisere, at de hold der er omtalt i strategien er VB Moderklubbens hold – dvs., at VB Alliancens U17 Drenge Liga og U19 Drenge Liga-hold ikke er indbefattet af strategien, ligesom at U13 Drenge Liga 1, U14 Drenge Liga 1 og U15 Drenge Liga heller ikke er omtalt her, selvom driften af disse yngste ungdomshold foregår i delt samarbejde mellem VBA og VBM.

Samarbejdet mellem eliten og moderklubben er dog et vigtigt element op igennem alle rækker, hvorfor der er snitflader derimellem.

Spørgsmål kan rettes til VB Moderklubbens Sportschef for drenge- og herrer, Benny Gylling (26167449 & bg@vejleboldklub).

Luk