Menu

Information fra kampfordeleren (NY)

Praktisk information fra kampfordeleren

Fra august 2025 overgår kampfordelerrollen fra en fuldtidsstilling til et frivilligt hverv, og det vil betyde et lavere serviceniveau end hidtil jf. udmelding fra bestyrelsen.

Herunder lidt vigtig info, og der er et par punkter i skal være særligt opmærksomme på, både for at få det til at fungere bedst muligt men også for at respektere kampfordelerens begrænsede “kontortid” og at det varetages som et frivilligt hverv.

  • ALT kommunikation skal foregå på mail til: kampfordeler@vejleboldklub.dk - Ingen beskeder vil blive ageret på via sms, messenger, telefon osv…. Dette for at sikre struktur og minimere/eliminere fejl.
  • Altid anfør kampnr. i emnefelt på mail, ved henvendelse om ændringer. Men gerne flest mulige oplysninger.
  • Vær i god tid, så de begrænsede ressourcer bruges bedst muligt - HUSK jeres deadllines.
  • Undgå hastesager og last minute henvendelser, da det tager længere og unødig tid.
  • Respekter at kampfordeleren har begrænsede ressourcer - Vi er et hold om at få succes.
  • Accepter at der kan ske fejl, hjælp med at få dem løst, men henvend jer gerne så det kan rettes.
  • Opret selv træningskampe i Kampklar jf. pkt. nedenfor.



Pre-season - før sæsonen starter:

Arbejdsgangen er i  langt de fleste tilfælde i pre-season, som anført herunder..

  • TRÆNER -> AFDELINGSLEDER -> KAMPFORDELER -> EVT. DBU

Før efterårssæsonen, vintersæsonen og forårssæsonen starter, skal der planlægges træningstider, holdtilmelding, træningskampe, ønsker for kampdage m.m.

Specielt holdtilmelding og træningstider/dage skal igennem afdelingslederne, så vi er sikre på, at holdene bedst muligt kan samarbejde, og at det hele stemmer overens med klubbens strategi. 

Der vil være deadlines for tilmelding af hold i DBUs turneringer, som bliver meldt ud via vores Facebookgruppe og til afdelingsledere. Det er meget vigtigt at disse deadlines overholdes, da det ellers kan føre til at der ikke tilmeldes hold, hold tilmeldes på forkert niveau osv.

 

I løbet af sæsonen:

Træningskampe:
Oprettes via Kampklar og menuen “Træningskampe”, og der udfyldes så meget som det er muligt at udfylde. Træningskampe skal godkendes af kampfordeler inden de kommer i Kampklar, og det er derfor vigtigt at i evt. i bemærkning påfører alternative dato(er) og tidspunkt(er). Er der tid og bane godkendes træningskampen, og den vil være mulig at tilføje i Kampklar -> Kampe og turneringer -> Træningskampe. Når de er oprettet på denne måde sikrer vi os at modstander har relevant info i deres Kampklar, og skal der foretages en ændring, vil den automatisk blive opdateret i både jeres og modstanders Kampklar.

Kampflytninger:
Det er muligt at flytte hjemmekampe i DBU systemet, indtil redigeringsfasen er overstået. Det vil blive meldt ud på Facebookgruppen og til afdelingsledere i god tid.

Efter fristen kan vi flytte kampe i systemet, men KUN hvis modstanderen godkender. Du aftaler flytningen med modstanderens træner, og derefter kontakter du kampfordeleren for at høre, om der er baner og omklædningsrum.

Ved udekampe aftaler træneren SELV med modstanderens træner (og deres kampfordeler), om en flytning kan lade sig gøre, og herefter underrettes kampfordeleren.

Hvis der er mindre end 8 dage til en kamp, som ønskes flyttet, skal VB betale bødetakst/gebyr for at flytte kampen. I det tilfælde skal kampen aftales med modstanderens træner, og så skal VB kampfordeleren kontaktes. Kampfordeleren kontakter herefter DBU for at få dem til at flytte kampen og underrette dommeren. Derfor håber vi, at trænerne får planlagt kampflytninger i god tid, og senest 10 dage før kampen skulle være afviklet.

VIGTIGT ved kampflytning at oplyse kampnr.

Afbud:
Ved afbud til kamp eller aflysning pålægges klubben i visse tilfælde en bøde af DBU Jylland.

Ved afbud kontakter du klubbens kampfordeler. Ved afbud til en weekend kamp og afbuddet falder efter fredag kl. 14.00, skal der sendes en mail til dommervagten@dbujylland.dk og med VB Kampfordeleren i cc. Der skal altid oplyses hvilken klub, der ønsker kampen aflyst samt kampnummer.


Træner/leder gruppen:

Det er vigtigt, at du følger Facebookgruppen ”Vejle Boldklub træner/ledergruppe”, for det er vi informerer om stort og småt – aflysninger pga vejr, lukkede omklædningsrum, nye banetider osv.


Diverse:

Arrangementer, ekstra træning, ændringer i sidste øjeblik, sendes direkte til kampfordeleren via mail.

I hverdagene (minus ferie) kan man forvente svar indenfor 24 timer. Henvendelser i weekenden kan forventes besvaret mandag, eller senest tirsdag, med mindre det er hastesager. Hvis du oplever, at der er fejl på kamptavlen, bedes du sende en mail til kampfordeleren, så bringes det i orden hurtigst muligt.





Luk