Menu

Ny sportslig ansvarlig for kvinde/pige-fodbolden i VB

image
10. november 2020 kl. 14:25

Lennart Lindsted tiltræder med øjeblikkelig virkning som ny sportslig ansvarlig for VBs ungdoms- og seniorhold på kvinde/pigesiden (U13-kvindesenior).

Lennart afløser således Steen Petterson, som bestyrelsen har truffet beslutning om at ophæve kontrakten med.

Bestyrelsen vil i den forbindelse gerne takke Steen for indsatsen i VB.

Lennart har senest trænet VBs U19-2 drenge. Et forløb som afsluttede med en fornem oprykning til liga 1 i foråret. Lennart kom til VB fra en stilling som sportschef hos Kolding Q, og har derfor et godt kendskab og netværk indenfor kvinde/pige-fodbolden.

Lennart fortæller:

”Jeg glæder mig enormt til opgaven i Vejle Boldklub. Den første tid går med at finde en ny cheftræner til kvindeserie vest-holdet, samt selvfølgelig lære trænere og andre i klubben at kende. Det er en omfangsrig opgave, jeg har sagt ja til, men mit netværk og erfaringer gør opgaven interessant. Jeg føler mig klar til at løfte pige/kvindefodbolden i Vejle Boldklub."

Bestyrelsen byder Lennart velkommen i sin nye rolle, og ser frem til samarbejdet.

Fakta om Lennart:

  • 41 år, bor sammen med sin kæreste og to børn i Horsens. Er efterskolelærer på Hellebjerg Idrætsefterskole på sjette år.
  • Tidligere træner i:
    • Hatting/Thorsted
    • Aarhus Fremad
    • Hedensted IF
    • VSK Århus
    • Vejle Boldklub
  • Sportschef i Kolding Q
  • Har DBUs B-licens