Menu

Festival Fonden af 2006 & Vejle Boldklub: Vi udvikler fællesskabet hos pigefodbolden i Vejle

image
04. april 2024 kl. 17:01

I forbindelse med uddelingerne fra Jelling Musikfestival har den bagvedliggende fond, Festival Fonden af 2006, og Vejle Boldklub gået sammen om et projekt for at udvikle og styrke pigefodbold i Vejle og omegn. Projektet har følgende formål:

Så mange som muligt, så længe som muligt”. Pigerne skal selv ønske at fastholde deres fodbold i via en perception af at være en del af givende miljøer og kunne mærke sin egen udvikling – at de bliver dygtigere hen ad vejen, uanset hvilket niveau de kommer fra og om de er børn, unge eller voksne. Vi ønsker at styrke de eksisterende fodboldmiljøer for piger samt kvinder og tilbyde dragende og spændende rammer.

Fællesskaber”. Vi ønsker at have attraktive fællesskaber, centreret omkring sporten, der fremmer fysisk og mental sundhed for piger og kvinder. Dette både for børn, unge og senior. Vi skaber flere og større fællesskaber ved at have samarbejde og fælles-træninger på tværs af klubber og foreninger, for at spillerne lærer hinanden godt at kende og kan inspirere, motivere og støtte hinanden.

”Oplevelser og rollemodeller gennem sport”. Vi ønsker at give store og små oplevelser gennem fodbolden til piger og kvinder. Dette kan være gennem fantastiske fodboldstævner for piger, fodboldfestival for piger og oplevelser, hvor piger kan opleve at se kvindespillere spille i flotte rammer og spejle sig i rollemodeller af eget køn. Ligeledes ønsker vi at dyrke fremtidens rollemodeller med flere pigetrænere og pigedommere.

Der skal lyde en kæmpe tak fra Vejle Boldklub til Festival Fonden af 2006 samt Jelling Musikfestival for deres store støtte målrettet fodboldpiger i lokalområdet.

Luk